Jeg knækkede koden til motion og kost !

af

Det er kun 1 måned siden at jeg sidst skrev, men der er sket rigtigt meget i mit liv.
Ofte når man går og er helt lost, finder man løsningen alligevel.

Som jeg har nævnt tidligere, så har jeg haft svært ved at knække koden, til at få gang i min træning.
Det er ikke så meget fordi at jeg er for doven til at bevæge mig, men fordi at jeg ikke har kunne finde det der ville virke for MIG.
Med det mener jeg noget der er så sjovt, at jeg VIRKELIG har LYST til at komme af sted.
Jeg ved godt at mange mener at træning er noget man bare skal, men min filosofi er anderledes. Jeg mener at der er super vigtigt at man får fundet lige den træningsform, som virkelig passer til ens eget temperament.

Mit drug er blevet løbebåndet !
Grunden til det er fordi at, jeg kan træne næsten lige når det passer mig. Jeg kan gøre det i mit eget tempo og jeg kan starte og stoppe når JEG har lyst.
Den frihed har gjort at, jeg faktisk træner 3-5 gange ugentligt, og virkeligt gir den gas. Nu skal det lige siges at jeg ikke løber på det, men starter i en hurtig gang, der efter en halv time bliver til meget hurtig gang. Jeg træner typisk i 1.5 time, uden at være træt bagefter, da min krop hurtigt har vænnet sig til denne form for træning.
Det der holder mig kørende, er at jeg ALTID husker at have en god musik playliste klar på spotify, så imens benene arbejder, står jeg i mine tanker på et 90ér disko i forstaderne og husker tilbage, til dengang hvor benene kunne bevæge sig hele natten….. så længe musikken spillede.

Så….. tillykke til mig for at jeg ENDELIG fandt vejen til at få motionen med.
(Motion kan også være fantastisk mindfulness træning)

Jeg har tidligere skrevet at tallerkenmodellen virkede bedst for mig.
Jeg har fundet noget der virker bedre. ( for mig )
Jeg har for nyligt stiftet bekendtskab med LCHF ( Low carb high fat ) Det er vigtigt at man vælger den kostplan der passer bedst til det man ønsker, men jeg vil alligevel fortælle kort hvad den pt har gjort for mig.
Jeg har nu i 1 år haft alt for højt blodsukker, og jeg er trods indsats med kost og motion blevet sat på insulin, og stod til at skulle trappes yderligere op ved næste besøg. Efter 2 dage på denne nye spisemåde, faldt mit blodsukker fra ca 12-16 til ca 6-10. ( jeg måler mig 4 gange dagligt ) Jeg må indrømme at jeg næsten ikke kan få hænderne ned igen, og det har taget ufatteligt meget stress og dårlig samvittighed væk fra mine tanker. Jeg kan nu spise alle måltider uden at skulle frygte ”dommen” bagefter, hvor jeg skulle måle mit blodsukker.
Jeg kommer helt sikkert til at fortælle mere om min fremgang i senere blogs.

Til sidst vil jeg lige slå et slag for at man finder noget der motiverer ( hvis man mangler det )
Denne blog holder mig motiveret, da jeg skylder Jer der læser, at jeg er ærlig og viser hvordan man kan have et godt og måske endda bedre liv efter sin type 2 diagnose.
Derudover hjælper jeg hver uge en antropologi studerende med hendes speciale omkring Diabetes type 2. Jeg får mange refleksioner i de samtaler jeg har med hende, jeg senere kan bruge til at skubbe mig selv fremad i kampen.

Mest af alt er jeg storforbruger af facebook og de diabetes netværk der er derinde. Hvis du har Type 2 og har facebook, kan jeg varmt anbefale at du finder gruppen ( Diabetes 2 Danmark ), da der står mange mennesker klar til at hjælpe dig med alt du har spørgsmål til.
Hvis du ikke vil dele dit liv med folk du ikke kender, tror jeg at man vil have den samme effekt, hvis man har venner eller familie som man snakker med om sygdommen. ….
Tag imod de undrende spørgsmål ( og de kritiske ), reflekter over dem og tag så de valg der virker rigtige for dig.

Hvis du er interesseret i at følge min hverdag oftere, er du velkommen til at følge mig på facebook
under ”Line Maria Sørup”eller ”hende med type 2

 

Mange hilsner Line

7 svar til “Jeg knækkede koden til motion og kost !”

  1. Annette Lando

    Til dem, der er nysgerrige på Lchf: Vi har en Facebook-gruppe, hvor vi deler viden om Lchf, personlige erfaringer og den længere og længere liste med med motiverende succeshistorier. Gruppen hedder “Diabetes og Lchf ” og du er meget velkommen til at blive medlem.
    Lchf virker!

    • Line Maria Sørup

      Jeg er selv med af gruppen, og selvom jeg ikke lever 100% efter principperne, hjælper gruppen rigtigt godt med støtte og ikke mindst viden.
      Jeg har KUN oplevet gode resultater for mit blodsukker med at følge lchf, og selvom jeg tager mig friheder i weekenderne, er mit helbred meget bedre nu.
      Dette er vel til dels også pga at jeg igennem youtube videoer og lchf sider, har lært en del om hvordan kulhydrater der kommer fra stivelse påvirker MIT… og sikkert også mange andres blodsukker.
      Jeg har lige haft en weekend på det man kalder “liberal lchf”, men nu er jeg tilbage igen på noget mere striks, da jeg ved at det gør mig mæt i flere timer, og mit BS ( og mig selv ) er gladere når det ikke “danser” så meget 😉

  2. Kira@marseen.dk

    Har de tjekket om du har type 1,5 eller mody måske, når du på trods af stor indsats er nødt til at gå lchf sammen med insulin, for at få det til at makke ret?
    Det var bare en tanke som slog mig da jeg læste dine indlæg

    • Line Maria Sørup

      Det har jeg faktisk aldrig fået tjekket.
      Jeg er dog pt med i et forskningsprojekt, hvor jeg om en uge får svar på en masse blodprøver, hvor de kan se mere end man normalt får af vide.
      Jeg tænker dog at mit BS endte så højt fordi, at jeg ikke passede min diabetes i et par år, hvilket sammen med mangel på motion fik det helt op at ringe.
      Nu skal det lige siges at jeg spiser kun LCHF nogle dage og efter sundt fornuft, når jeg syntes at mit BS kan tåle at jeg tager mig friheder.
      …. Men jeg tror nu lige at jeg spørger til min lægeaftale imorgen, om de er 100% på at det er 2… og ikke en af de andre typer jeg kan have : )
      Tak for tanken : )

  3. Hans Christiansen

    Jeg har anskaffet bogen: “Sandheden om sukker” skrevet af Anette Sams. Heri er en rådgivning, der flugter en del med LCHF idëen. Forfatteren mener med sin rådgivning at give forslag til, hvordan du kan omlægge din energimotor fra at køre på kulhydrat til at køre mere på fedtforbrænding. Sideeffekt er bedre blodsukkerstabilitet, blodtryksregulering, styrket immunapparat m.v.

    Jeg har fulgt rådene en lille uge nu og har tabt mig knap 3 kg. Har fået mere energi. Sover om muligt endnu bedre om natten og er hele tiden mæt, selvom jeg har skippet mellemmåltiderne og kun får måltid 3 gange dagligt.

    Anette Sams droppede efter mange år sin forsker/udviklingsrolle hos Novo, for at arbejde med årsagerne til vores liv i ubalance fremfor at fortsætte med symptombehandling. Jeg har haft diabetes 2 i nu 15 år og har holdt det i skak med moderat motion og bevidsthed om kosten – men det seneste år er det løbet lidt fra mig. Nu prøver jeg disse råd, for jeg vil gerne leve uproblematisk resten af min tid.

    http://livsstil.tv2.dk/2017-09-04-danskerne-misforstaar-brugen-af-sukker-nu-afliver-forsker-sejlivede-myter

    • Line Maria Sørup

      Skide sejt gået med vægttab og blodsukker Hans : )
      Jeg skal også have købt bogen, da jeg idag har fået af vide ( pga udvidede blodprøver ), at jeg producerer nok insulin, så mine celler skal igang igen, og jeg skal spise mindre sukker ( så der ikke er behov for ekstra insulin… på sigt )

      De 2 uger jeg var på striks LCHF, havde jeg den samme oplevelse som dig, med ekstra energi og et drastisk fald af blodsukker.
      OG… jeg havde pludselig heller ikke brug for mellemmåltider. ( Flere skulle prøve LCHF… hvis ikke som livsstil, så bare for at nulstille systemet )

      Jeg har den samme tanke som dig, at jeg med motion og bedre kost, vil prøve at gøre mig selv symptomfri… og skubbe alle de kedelige sygdomme ud i fremtiden….. Helst til efter at jeg er begravet ; )

Skriv et svar