Bed om hjælp ❤️

af

 

Jeg var 11, da jeg fik konstateret diabetes T1.

Forinden havde jeg lige været indlagt, grundet anoreksi… Alt gik op i mad, at skulle tabe mig og være tynd… Så kom diabetesen oveni, hvilket var en ny spændende verden… Men jeg fandt hurtigt ud af, at selvom jeg havde god støtte omkring mig, var jeg meget alene i denne verden…

Jeg magtede det ikke, og jeg hadede min nye følgesvend…

Anoreksi en var en stemme og min diabetes en anden – og de ville begge bestemme…

Så jeg følte mig alene og fortabt i et virvar af fornuft og mine kontrollerende spisevaner.

Diabetes og en spiseforstyrrelse er uforenelige.

Jeg var bange og følte mig som en falliterklæring – jeg var ikke “dygtig” til at passe min diabetes, men turde ikke indrømme det…

 

Et kort lille oplæg – bed om hjælp ❤️ Hvis der er noget du finder svært, er træt af eller ikke magter, så få talt om det… Du må ALDRIG føle dig som en falliterklæring, for diabetes er IKKE kun medicin og mad… Der ligger så meget mere bag – og INTET er tabu ❤️

Skriv et svar