Diabulimia 😢

af

Diabulimia… Hvornår startede dette for mig? En udvikling i mit liv, der langsomt kom snigende, men som jeg ikke selv bemærkede… Jeg har aldrig accepteret min diabetes, og har aldrig magtet, at tage ordentligt hånd om den….

Samtidig, havde jeg min spiseforstyrrelse, som styrede alt i mit liv, hvilket gjorde det endnu mere umuligt for mig, at acceptere en diabetes, der konstant tvang mig til at fokusere på mad og insulin….
To ting i mit liv, der var fuldstændigt modsætninger – og som begge krævede total kontrol…
Jeg følte mig splittet, mellem to poler, der begge krævede konstant kontrol…
En del af mig, ønskede at tage vare på min diabetes, en livsvigtig kontrol… Delen af mig, der var spiseforstyrrelsen, kunne ikke forene sig med, at underligge sig, alt hvad en diabetes kræver…
Jeg følte mig, som en lille pige, der blev flået fra hinanden, hvor begge dele af mig, trak i hver sin retning….

Hver dag er en kamp for mig… En evig diskution mellem en spiseforstyrrelse, der ønsker at jeg skal have en flad mave… Og en diabetes, der ønsker, at jeg skal forblive i live…
Ja – jeg dropper indimellem min livsvigtige medicin – insulinen… Fordi, at jeg ved, at min krop derved ikke kan indtage næring – og at jeg derved opnår vægttab…
Jeg kender konsekvenserne, af denne kombination… Jeg har ødelagt min krop, og pådraget mig utallige diabeteskomplikationer… Fordi jeg ønsker, at forblive tynd, med en flad mave…
Hver morgen jeg står op, starter kampen… “Skal eller skal ikke tage insulin…”? “Okay…. SKAL tage insulin…”!!!!! “Men hvor meget…”???? “Lidt… Lidt mere… Eller nok…”????
Indimellem vinder diabetesen kampen… Jeg tager min insulin!!!! Indimellem vinder min spiseforstyrrelse – jeg tager for lidt, eller slet ikke insulin…

Konsekvenserne, ved ikke at indtage min insulin… Ja, for min spiseforstyrrelse betyder det, et ønsket vægttab…
For alt andet i mit liv, er det ensbetydende med….- et langsomt selvmord…
Jeg kan ikke mærke mine ben – kan ikke mærke, om jeg står på brændende ild, eller iskoldt vand… Mine fødder og ben er i konstante smerter… Jeg er konstant svimmel – har lavt blodtryk… Oplever blødninger i mine øjne, der giver mig synsforstyrrelser, og gør at jeg ofte må behandles med laser – hvilket er meget smertefuldt… Lægerne kan ikke længere give laser, så nu venter jeg kun på, at miste synet helt, hvorefter jeg så skal opereres….
Min mave er ødelagt… Jeg kan ikke fordøje min mad, hvilket gør mig dagligt syg, med opkastninger og smerter i maven…
Jeg sover dårligt om natten – er altid træt og afkræftet…
Min lever og nyrerne bliver langsomt nedbrudt…
Mit hjerte arbejder på højtryk…

Diabulimia… En kamp, mellem en spiseforstyrrelse og en diabetes… Hvordan kan jeg være så bevidst, om konsekvenserne af dette, og stadig indimellem tabe kampen, til min spiseforstyrrelse????

 

Forklaring af diabulimia på engelsk:

Diabulimia (a portmanteau of diabetes and bulimia) refers to an eating disorder in which people with Type 1 diabetes deliberately give themselves less insulin than they need, for the purpose of weight loss. Diabulimia is not currently recognized as a formal diagnosis by the medical or psychiatric communities. However, the phrases “disturbed eating behavior” or “disordered eating behavior”, are quite common in medical and psychiatric literature which addresses the condition of patients who have Type 1 diabetes and who also intentionally manipulate insulin doses to control weight along with bulimic behavior.

Kilde: Wikipedia.

Skriv et svar