Dette blogindlæg er skrevet af René Nielsen.
Da jeg fik tilbuddet om at blogge for Diabetesforeningen tænkte jeg, det lyder saftsusme spændende, men da datoen på deadlinen kom tættere på med lynets hastighed, gik det pludselig op for mig, at jeg nu skulle til at dele nogle private ting med omverdenen, som jeg kun før har delt med dem der stod mig nær.. Så jeg gik en lille smule i panik!
Jeg kom pludselig i tvivl om dette nu var det rigtige for mig, for jeg er på ingen måde perfekt i forhold til min sygdom og sikkert heller ikke på mange andre måder.
Når jeg læser om andre med diabetes på Facebook, Instagram eller et helt andet stad i verdenen, synes jeg, at det hurtigt fremstå som om alting er perfekt og at de bare har fuldstændig styr på både deres blodsukker og kost. Det kan jeg ligeså godt sige med et samme, det har jeg ikke. Jeg prøver ihærdigt at skabe en sundere levestil, men med 3 børn skal det nogle gange bare gå hurtigt. Jeg må nok også indrømme, at jeg nogle gange glemmer at tage min insulin, det er især i aftentimerne jeg glemmer at tage den. Når jeg så kommer i tanke om det, er skaden sket – mit blodsukker er løbet af H….. til og jeg skal nu regulere mig inden jeg skal i seng, hvilket ikke altid virker godt for mig. For så vågner jeg enten om natten med et blodsukker der er alt for lavt, badet i sved, eller også vågner jeg næste morgen med et blodsukker på 15 og så er dagen ligesom ødelagt på forhånd..
Jeg har sat mig for at være 100% ærlig om de ting jeg skriver, intet vil blive pakket ind i træningstøj eller flotte tallerkner med mad, anrettet som om det skulle serveres for dronningen. Jeg vil blogge om mit helt almindelige liv, selvfølgelig også dele ud af min viden som diabetiker, hvilket jeg stadig selv kan lære en masse om endnu.
Forhåbentlig er jeg ikke den eneste der ikke altid har lige styr på tingene, det håber jeg i hvert fald ikke 🙂
God dag..!
Hej Rene
Jeg blogger også herinde og det har også været i mine tanker …( du er ikke alene)
Jeg er heller ikke den perfekte type 2’er, men jeg gør det bedste jeg kan og hvad dagligdagen efterlader overskud til.
Jeg er sikker på at hverken du eller jeg er alene om, at glemme en insulin… eller en måling.
Det er på ingen måde nemt at have SÅ meget fokus på en sygdom 24/7….365.
Jeg er dog sikker på, at vi stadig er superseje og stadig får skabt os et sundt og langt liv.
Jeg ser frem til at høre mere fra DIN verden 😊
Hej Line Maria 🙂
Jeg siger tit til mig selv.. Det vi ikke dør af gør os stærkere 🙂 og man må sige at det udstyk er på prøve 🙂
Glæder mig også til at følge din verden 🙂
Mvh René
Hvor er det godt, at du deler dit ærlige liv med os. Jeg kan fortælle dig, at jeg efter over 40 år med diabetes 1, stadig bøvler med svingende blodsukre. Det er jo ikke bare maden og motionen, der går ind og påvirker blodsukkeret… det bliver også påvirket af travlhed og stress og følelsesmæssige ting og det er svært at kontrollere. Jeg vil se frem til at høre mere fra dig. Held og lykke ☺
Hej Lene. 🙂
Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv, med alle de ting der påvirker vores sygdom er vi nød til at være 10 skridt foran hele tiden.
held og lykke til dig også
mvh René
Hej rene
Du er ikke alene om det jeg har haft tybe 1 på 5 år og jeg glemme også nogle gang eller at måle hvordan det ligger efter et måltid
Eller får styr på det😊
Hej birgitte 🙂
JEG er glad for jeg ikke er alene.. Tak..:)
Go vind René
Hej
Jeg er 57 år og har haft type 1 diabetes i 2 år.
Jeg syntes også det er svært at være perfekt, og som tidligere nævnt er der så mange faktorer,som spiller ind på hvordan ens blodsukker opfører sig.
Jeg fik en fantastisk god hjælp på Rigshospitalet s diætist, men skal alligevel hele tiden tænke over hvad jeg spiser, eller hvor meget jeg knokler rundt.
Hej Karin.
der er ikke andet for end tá skeen i den anden hånd og kæmpe videre 🙂
Go vind
mvh René
Hej René
Så godt skrevet, der er ingen med diabetes som ikke glemmer, spiser forkert, men hvis man bare måler sig så ved man hvor man står, og kan handle derefter.
Nabo
Hej Nabo. 🙂
Du har fuldstændigt ret..
Tak for dig <3