5 spørgsmål, type 1-diabetikere er trætte af, du stiller

af

Kathrine Louise Nielsen er gæsteblogger på Diabetes Stories. Hun er selvstændig tekstforfatter ved klncopywriting.dk og gift med Jakob, som har haft type 1-diabetes i over 20 år. De kendte ikke hinanden, før han fik type 1-diabetes. Jakob griner højt og ofte, fordi han mener, at det er den bedste måde at leve med sin diabetes. Og så deler han gerne alt for mange tekniske detaljer om sin diabeteshistorie, kulhydrattælling, insulintyper og røverhistorier til alle, der spørger. De bor sammen i Toronto i Canada. Kathrines blogindlæg tager udgangspunkt i hendes egne erfaringer som pårørende til en type 1-diabetiker med insulinpumpe.


Jakobs nyeste diabetesgear (Privatfoto)

 

1) ”Nå, så du har diabetes? Det havde min morfar/kat/gravide moster også”

Da min mand, som har type 1-diabetes, skulle sige på gensyn til sin højgravide kollega gennem to år, sagde hun: ”Jeg har slet ikke fået gravid-diabetes denne gang. Det må betyde, at du også kan undgå din diabetes!”

Det fik han lidt lange løg af.

Der er stor forskel på type 1-diabetes og andre typer diabetes, som fx type 2 og graviditetsdiabetes. Den vigtigste forskel er, at type 1’ere aldrig kommer af med deres diabetes (der bliver forsket meget i sygdommen, men de har ikke fundet nogen kur endnu).

Hvis du kender nogen med diabetes, er det derfor en god ide at afklare, om det er type 1 eller type 2 eller graviditetsdiabetes eller noget fjerde.

 

2) ”Hey, har du hørt, at du kan løbe din diabetes væk?”

Ja, det har de, og nej, det kan de ikke.

Når du læser artikler eller forskningsresultater, der siger, at NU kan du endelig kurere din diabetes, handler det næsten altid om type 2-diabetes. Type 2-diabetes er en helt anden sygdom, som desværre rammer rigtigt mange, og type 2’ere har deres at slås med.

Som sagt kan type 1-diabetes ikke kureres (endnu). Den kan kun behandles med insulin, som type 1’ere skal tage hver dag.

 

3) ”Kunne du have gjort noget for at forhindre, at du fik type 1-diabetes?”

Nej.

Vi ved ikke, hvorfor folk får type 1-diabetes. Oprindelig blev type 1 kaldt ungdomsdiabetes, fordi den oftest ramte børn. I dag kan du godt få den, når du er blevet voksen.

Type 1-diabetes er ikke kræsen med, hvem den rammer. Til gengæld er den relativt sjælden, og ca. 10 % af de mennesker, der får diabetes i Danmark, har type 1-diabetes.

 

4) ”Det er vel ikke så godt for dig at spise den der is?”

Jeg har endnu aldrig mødt det menneske, der bryder sig om at få at vide, hvad der er godt eller dårligt for ham at spise. Uanset om han har diabetes eller ej.

Type 1’ere er meget forskellige. Men i princippet kan de spise det samme som alle os andre, så længe de tager den rigtige mængde insulin til den mad, de spiser. Også is, når lejligheden byder sig.

 

5) ”Har du diabetes? Jamen, du ser da ikke særlig tyk ud!”

Dette er sikkert ment som en form for kompliment. Men både type 1- og type 2-diabetes kan desværre ramme unge og gamle, tykke og tynde, trænede og utrænede.

Type 1-diabetes hænger ikke sammen med livsstil, og der er derfor ikke nogen sammenhæng mellem fx overvægt og risiko for type 1-diabetes.

 

Men hvad skal du så spørge om?

Har du lynet læberne sammen af angst for at stille et eneste spørgsmål til type 1’eren nu?

Det er der ikke nogen grund til.

Det handler blot om, at du tør stille spørgsmål, som du oprigtigt ikke ved noget om – og tie stille, mens du lytter til svaret. Type 1’ere har hver deres helt egen oplevelse af sygdommen. Når du møder en diabetiker, så skrot alt det, du tror, du ved om type 1-diabetes.

Stil i stedet for det, vi inden for kommunikationsfaget kalder ’ydmyge spørgsmål’ (det er ikke mig, der har fundet på det, men en professor ved navn Edgar H. Schein). Det handler om, at du gør dig afhængig af modtagerens svar, som fx:

  • Jeg lagde mærke til, da vi spiste for lidt siden, at du stak dig med en pen/tastede ind på din insulinpumpe. Hvordan fungerer det egentlig?
  • Det kan være, jeg har misforstået noget. Men hvordan er det nu lige, at det med diabetes og sukker hænger sammen?
  • Vil du fortælle mig om, hvor længe du har haft diabetes?

Husk: Der er ikke noget galt i at komme til at stille et af de 5 trælse spørgsmål – jeg er selv kommet til det. Men prøv næste gang at trykke på pauseknappen på det, du tror, du ved om diabetes. Vær nysgerrig, og stil spørgsmål, som du oprigtigt ikke kender svaret på.


 

Vil du læse flere indlæg, Kathrine har skrevet? Så kig med her:

Holder du af en person med type 1-diabetes?

6 lavpraktiske ting, du skal vide, når du dater en type 1-diabetiker

 

 

4 svar til “5 spørgsmål, type 1-diabetikere er trætte af, du stiller”

  1. Hej Kathrine Louise.
    Det er 5 meget vigtige punkter, du tager frem. Især punkt 4. Hvis der er noget mine 2 børn med type 1 hader, er det, når nogen siger : ” Det må du da ikke spise.” Min søn har nu i 10 år arbejdet på en arbejdsplads med 300 medarbejdere. Han har altid en dåse med masser af bolcher stående på skrivebordet, som han bruger, når BG kommer for langt ned. Så de 299 andre ansatte fik hurtigt lært, at det må han godt spise, når det passer ham. Han har altid et lag med Peps Max stående på kontoret, så den manglende viden bliver endnu værre , når nogen siger, at Pepsi Max er det rene sukker. Men nu kommer de listende, når de får lyst til lidt sødt eller en Pepsi Max.

    Hvis nogen kommer og siger noget til mig, der nærmer sig dine 5 punkter, har de selv været ude om det. De får en belæring om hvad type 1 er. Med mine 61 år i klubben er jeg godt øvet i den belæring.

    Med venlig hilsen
    Keld, en garvet diabetiker.

    • Kære Trine
      Tak for din kommentar. Som jeg skriver i indledningen til blogindlægget, skriver jeg ud fra en position som pårørende til en type 1’er. Derfor er mine indlæg fokuserede ud fra den vinkel. Jeg mener bestemt ikke, at type 2 altid er selvforskyldt (se punkt nummer 5) – jeg ved blot, at type 1 100% IKKE er det. Og at det er en af de misforståelser, type 1’ere ofte møder.
      Mange hilsner
      Kathrine

Skriv et svar