At få diabetes 😢 Del. 1

af

Jeg var 12 år, da jeg fik symptomer på Diabetes T1.
Jeg var tørstig – drak vand konstant og rendte derfor på toilettet hele tiden. Derudover var jeg træt og uoplagt, og jeg tabte mig langsomt i vægt.

Kan huske en episode henne i skolen, hvor jeg for anden gang i en time, skulle ud at tisse, hvor min lærer skældte mig ud…
Jeg blev så ked af det, for det var jo ikke med vilje, at jeg rendte der frem og tilbage…
Jeg har altid passet min skole, mit sport og mine veninder, men pludselig havde jeg ikke overskud til det… Og jeg følte jeg svigtede alle omkring mig.

En dag mødte vi min læge ude på sygehuset, som før havde behandlet og hjulpet mig. Han kunne se jeg var syg, og tog mig med over og målte mit BS… Det sagde H1 og jeg blev indlagt på børneafdelingen med det samme.

Dette var i 1997, hvor det hed SUKKERSYGE 😡 Og hvor alt sukker var “ulovligt” at indtage.

Jeg kan huske jeg græd meget, og at folk omkring mig trøstede mig med, at det jo trods alt ikke var kræft jeg havde fået… Og at jeg jo var så dygtig og fornuftig en pige, at det ingen problem ville være for mig…
Sukkersyge var jo derudover en sund sygdom – og jeg ville faktisk blive en endnu sundere pige…
Desuden var det jo ikke som i “gamle” dage, hvor man skulle koge nålene osv.

Jeg gav derfor ikke mig selv lov, til at “sørge” over denne kroniske sygdom… Og troede til sidst, at jeg egentlig skulle være glad og lykkelig for, at jeg havde fået denne sygdom…

Men jeg blev klogere…

Ingen svar til “At få diabetes 😢 Del. 1”

Skriv et svar