Hvad nu hvis…

af

Charlotte Maul er gæsteblogger på Diabetes Stories. Hun er 39 år og bor i Herning med sin mand og to børn. Hun har haft type 1-diabetes i 22 år, og hun har været lokalformand i Hernings lokale Diabetesforening i 3 år og tovholder i type 1-netværksgruppen i Region Midtjylland i 5 år. I 2015 var hun stresssygemeldt fra sit arbejde, og her fik hun kendskab til skygger og skyggearbejde i relation til diabetes. I januar 2017 blev hun uddannet skyggevejleder. Charlotte holder foredrag og skriver her på bloggen om diabetes og skygger.


Hvad nu hvis jeg ikke havde spist så meget sukker som barn?

Hvad nu hvis jeg havde levet mere sundt?

Hvad nu hvis jeg havde løbet hurtigere til håndbold?

Hvad nu hvis mine forældre kun havde lavet sundt mad hver dag?

Hvad nu hvis?

Hvad nu?

Havde jeg så ikke haft diabetes i dag?

Privatfoto

I 1996 sagde en læge til mig, at jeg fik konstateret diabetes, fordi jeg havde spist for meget slik. Bum. Jeg var 17 år gammel.

Sikke en besked. Men det havde jeg nok fortjent. Var jo virkelig glad for slik. Især chokolade. Da jeg var 17 år, havde jeg da også spist min del RitterSport. Og nu måtte jeg bøde. Suk. Skulle jeg aldrig mere sætte tænderne i chokolade? Tænk sig, at jeg selv var skyld i min diabetes. Hvad måtte andre folk ikke tænke om mig?  Skammede mig. Lægen tænkte tydeligvis ikke noget godt om mig. Og det gjorde jeg heller ikke.

I de efterfølgende år kom mange velmenende råd:

“Må du godt spise den chokolade der?”

“Du bliver da syg af sukker!?”

“Jeg har bagt sukkerfri til dig!”

“Nøøj hvor er du heldig at have sådan en sund sygdom!”

“Du kan da ikke være bekendt at drikke dig fuld?”

“Må du godt det der?”

Dette er et lille udpluk af kommentarer som følger med fra pårørende og omverdenen. Alle kender altid en fasters fætters tantes halvbror, som i hvert fald ikke må spise det, som jeg gør. Du kender det sikkert? Eller kender du andre kommentarer?

Alle kommentarer og fordomme kommer fra et kærligt, nysgerrigt eller uvidende sted ved jeg nu. Sådan vælger jeg at se det. Nu. Det har jeg ikke altid gjort. Men nu har jeg lært at flytte fokus.

At blive målt og vejet af alle mine pårørende og omgivelser har været hårdt. Jeg syntes, det var synd for mig. Hvorfor skulle jeg have den sygdom? Hvorfor lige mig? Jeg hoppede ind i offer-rollen. Jeg havde ikke mindre lyst til det sjove, bare fordi jeg fik diabetes. Burde jeg det? Jeg blev usikker. Flov. Fyldt med dårlig samvittighed. Skamfuld. Men hvorfor? Hvorfor kunne jeg ikke bare være ligeglad med hvad folk sagde? Hvorfor reagerede jeg? Vidste andre bedre end mig? Var det min egen skyld? Det havde jeg jo fået at vide.

Gjorde det livet nemmere at leve som offer? Nej! Jeg har øvet mig i at hoppe ud af offer-rollen. Jeg har øvet mig i at tage mig selv seriøst, tage ansvar og investere tid i min sygdom. Investere tid til dialog. Jeg har øvet mig i at acceptere sygdommen og slippe kontrollen. Min diabetes er mit ansvar. Øver du dig i at tage ansvar? Hvordan?

Jeg har stillet mig selv mange spørgsmål. Hvad er min forventning til denne sygdom? Hvad kan JEG forvente af min læge, diætist, øjenlæge, fodterapeut og alle de andre kontroller, jeg skal leve op til? Og skal jeg leve op til noget?

For hvis skyld? Lægens? Min egen? 

Det er mit ansvar, de guider og vejleder. Hop ud af offerrollen, ingen kan redde dig her. Ingen skal redde dig. Du kan ikke redde dig selv, når du står som offer. Stil dig er værdigt sted. Værdigt. Stå stærkt. Ja, men hvordan? Ved at øve.

Efter snart 21 år med diabetes og mørke skygger i rygsækken er den nu endelig blevet lettere. Som certificeret skyggevejleder er jeg den lykkelige indehaver af et værktøj, der kan lette mig fra min skyld og skam og acceptere HELE mig. Også min lyst til chokolade

Vi er alle anbefalet de samme 10 officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen. Så ka’ jeg det, som du kan? Må jeg spise det, som du må? Ja! Kom med mig ud af komfortzonen og med ud i udviklingszonen. Start med en lille bid af RitterSport’en mens alle ser det, og snart er du klar til hele pladen.


Læs Charlottes første indlæg: “Min vej ud af diabetesstress”

Skriv et svar