Diabetes-ordbog for dummies: Hvad går type 1 egentlig ud på?

af

Kathrine Louise Nielsen er gæsteblogger på Diabetes Stories. Hun er selvstændig tekstforfatter ved klncopywriting.dk og gift med Jakob, som har haft type 1-diabetes i over 20 år. De kendte ikke hinanden, før han fik type 1-diabetes. Jakob griner højt og ofte, fordi han mener, at det er den bedste måde at leve med sin diabetes. Og så deler han gerne alt for mange tekniske detaljer om sin diabeteshistorie, kulhydrattælling, insulintyper og røverhistorier til alle, der spørger. De bor sammen i Toronto i Canada. Kathrines blogindlæg tager udgangspunkt i hendes egne erfaringer som pårørende til en type 1-diabetiker med insulinpumpe.


Fingerprik. Privatfoto

Forvirret over begreber som bolus, basal og blodsukker?

Du er ikke den eneste. Jeg bliver ofte selv mystificeret, når min mand Jakob taster ind på sin insulinpumpes Bolus Wizard eller kradser sig i hovedbunden over, hvornår hans blodsukker kommer til at falde efter træning.

Derfor har jeg lavet den pårørendes guide til de mest basale diabetes-begreber, så du forstår lidt bedre, hvad type-1-diabetes går ud på.

 

Autoimmun sygdom

Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom. Det betyder grundlæggende, at kroppen begynder at bekæmpe sig selv. Når en person får type 1-diabetes, ødelægger kroppens eget immunforsvar raske celler i bugspytkirtlen. Det betyder, at bugspytkirtlen ikke længere producerer insulin. En type 1-diabetikers krop kan derfor ikke producere insulin af sig selv, og det er noget skidt, fordi vi har brug for insulin til at omdanne mad til energi i cellerne.

 

Behandling af type 1-diabetes

Type 1-diabetes er uhelbredelig. Behandlingen går derfor ud på at efterligne en bugspytkirtels normale funktion i kroppen så godt som muligt ved at tage insulin med penne eller insulinpumpe. Type 1’eren skal tage insulin hver dag (og nogle gange nat) resten af livet.

 

Insulin

Insulin er et hormon, som en type 1-diabetikers krop er holdt op med at producere af sig selv. Det betyder, at kroppen ikke selv kan få energien fra maden ind i cellerne. Derfor skal type 1’eren give sig selv insulin, så kroppen kan fungere. Insulinbehovet er forskelligt fra person til person, og det er vigtigt at vide, fordi der ikke er én bestemt måde at tackle sin behandlig på.

 

Basal

Basal skal type 1’ere tage, fordi kroppen hele tiden har brug for en lille smule insulin. Det er her, en insulinpumpe er rigtig smart, fordi den giver basalraten (altså en lille smule insulin) døgnet rundt, lidt ligesom en rask bugspytkirtel gør.

Nørdet bonusviden: Type 1’ere, der får insulin med penne, taler ikke om ’basal’, men om ’langsomtvirkende insulin’.

Læs mere om behandling med insulinpumpe

 

Bolus

Type 1’eren med insulinpumpe tager bolusinsulin til måltider og til at sænke blodsukkeret hurtigt, hvis det ligger for højt.

Nørdet bonusviden: Type 1’ere, der får insulin med penne, taler ikke om ’bolus’, men om ’hurtigtvirkende insulin’ eller ’måltidsinsulin’. Er du stadig med mig? 

Læs mere om basal bolus-behandling

 

Blodsukker

Blodsukker er de sukkerstoffer, der optages i blodet. Sukkerstofferne kommer fra det mad, vi spiser. For at få sukkeret fra blodet og ind i cellerne skal vi bruge insulin.

Derfor måler type 1-diabetikeren sit blodsukker før hvert måltid og tager den mængde insulin, som skal bruges til at optage energien fra maden i kroppen.

Kan du huske, hvad det var for en slags insulin, der blev taget til måltidet? YES, det er bolus eller den hurtigtvirkende insulin.

Læs mere om blodsukker

 

Lavt blodsukker

For lavt blodsukker er ubehageligt, fordi de fleste kan mærke det i form af sitren i fingrene, sved, dårligt humør eller svimmelhed. Lavt blodsukker bliver behandlet ved at indtage noget hurtigt sukker med det samme, som fx druesukkertabletter eller æblejuice.

Når du er sammen med en type 1’er, der bliver for lav, så hjælp ham med at få noget sukker hurtigt. Lad være med at bebrejde dig selv, at du ikke opdager det, for det har ikke noget med dig at gøre. Alle type 1’ere kan få lavt blodsukker, og det kan ske pludseligt.

Læs mere om lavt blodsukker

 

Højt blodsukker

Det er individuelt, hvad ’for højt’ blodsukker er. Det er også individuelt, hvordan type 1’ere mærker det, men det kan føles lidt som symptomerne på influenza. Man kan ikke undgå højt blodsukker for good, men det er noget, type 1’ere er meget opmærksomme på, fordi det har forskellige konsekvenser på kort og langt sigt.

Højt blodsukker bliver behandlet ved at tage insulin. Motion kan også være med til at få blodsukkeret til at dale igen. Derfor vil de fleste type 1’ere have lidt højt blodsukker, inden de træner, cykler eller går en lang tur.

Læs mere om højt blodsukker

Læs mere om motion og type 1-diabetes

 

Langtidsblodsukker

Type 1’ere får målt sit langtidsblodsukker hos lægen eller i et diabetescenter mellem hver tredje og sjette måned. Langtidsblodsukkeret giver et overblik over, hvordan blodsukkeret har ligget de sidste 8-12 uger. For type 1’eren giver langtidsblodsukkeret altså en fornemmelse af, hvordan det overordnet går med deres diabetes.

Type 1’ere sætter sammen med deres diabeteslæge et individuelt mål for, hvor langtidsblodsukkeret helst skal ligge. Når din type 1’er kommer hjem og siger: ”Mit langtidsblodsukker lå lige, som det skulle!”, så er det bare med at give tillykke-krammere og highfives.

Læs mere om langtidsblodsukker

 

Kulhydrattælling

Som type 1-diabetiker er det vigtigt at vide, hvor stor mængde kulhydrat der er i den mad, man spiser. Derfor er type 1’ere sindssygt seje til at tælle kulhydrater i madvarer. Det er nemlig mængden af kulhydrat, som afgør, hvor meget insulin der skal tages.

Læs mere om kulhydrattælling

 

Hurtige kulhydrater

Kan fx være druesukkertabletter eller æblejuice. Type 1’eren skal have noget hurtigt sukker, når blodsukkeret bliver for lavt, sådan så de hurtigt kan få blodsukkeret op igen.

 

Langsomme kulhydrater

Kan fx være bælgfrugter, bønner, bulgur, quinoa, rugbrød med masser af kerner og rå. De får blodsukkeret til at stige langsomt, og det kan vi godt lide.

Der er en masse forskellige faktorer, der afgør, hvordan kulhydrater påvirker blodsukkeret. Hvis du er helt crazy, kan du læse mere om det her.

Læs mere om kulhydraters påvirkning af blodsukkeret

 

Diabetescenter

Din type 1’er vil typisk være tilknyttet en særlig diabeteslæge, som fx kan sidde på et diabetescenter. I Danmark er vi ret gode til at behandle type 1-diabetes, og type 1’eren kommer ind på sit diabetescenter mellem 2 og 4 gange årligt. Der ligger bl.a. et diabetescenter ved navn Steno i Gentofte og i Aarhus.

Som pårørende har du mulighed for at komme med på diabetescenteret, hvilket kan være rigtig godt til at forstå din type 1’ers tanker og udfordringer med sin sygdom bedre. Hvis han har lyst til at tage dig med, naturligvis.

Forvirret? Det kan jeg godt forstå. Type 1-diabetes er hamrende kompliceret, og jeg løfter på stråhatten, samtidig med at jeg nejer over, at de kan hitte rede i alle begreberne hver eneste dag.


Læs Kathrines tidligere indlæg på bloggen:

Holder du af en person med type 1-diabetes?

6 lavpraktiske ting, du skal vide, når du dater en type 1-diabetiker

5 spørgsmål type 1-diabetikere er trætte af, du stiller

 

Skriv et svar