Pumpe eller pennevenner?

af

Keld Christensen er gæsteblogger på Diabetes Stories. Han fik diagnosen “sukkersyge” den 26. juni 1956. Det betyder, at han har været med i en meget stor del af den udvikling, der har været i behandlingen af diabetes – og det er disse oplevelser af både nyere og ældre dato, han vil skrive om her på bloggen. I 1982 fik Kelds datter type 1-diabetes og i 1995 kom også hans søn ind i ”klubben”, og for ham var det langt værre, end at han selv var ramt. Som erfaren diabetiker hjælper Keld andre diabetikere og pårørende som rådgiver hos Diabeteslinjen, hvor alle kan ringe og få en snak om livet med diabetes. Se mere om Diabeteslinjen (Diabeteslinjen er erstattet med frivilligrådgivningen, red.).


Har jeg min Libre, mine pennevenner og mit Dankort, så kan jeg klare mig længe.

De sidste par gange jeg har været til kontrol på diabetesambulatoriet, har min diabetessygeplejerske spurgt, om jeg vil have en pumpe. Det har ført til, at jeg flere gange har overvejet, at sige ja tak. Men er det mig at være pumpebruger? Jeg har talt med mange pumpebrugere, som siger, at pumpen har forbedret deres livskvalitet og deres langtidsblodsukker (HbA1c). Vil det også være tilfældet for mig?

Jeg bruger pen. Jeg tager 8 IE Tresiba inden sengetid og 3 + 4 + 2 IE Fiasp til måltiderne. Det er den skabelon jeg bruger, når jeg forsøger at styre gennem min dagligdag med diabetes. Tresiba ændrer jeg kun på, når der sker større ændringer i min måde at leve på. Det gjorde jeg for eksempel, da jeg gik fra at være erhvervsaktiv til at være pensionist.

Jeg bruger Tresiba som basalinsulin. Pumpebrugeren får kontinuerligt tilført hurtigvirkende basalinsulin beregnet efter kroppens behov over døgnets 24 timer. Her adskiller jeg mig fra pumpebrugeren ved, at jeg må acceptere, den måde Tresiba virker på, og kun kan ændre mængden en gang i døgnet. Tresiba giver mig et ret konstant niveau på BG, så det fungerer fint.

Fiasp ændrer jeg meget ofte på. Hvis BG ligger for højt, når jeg skal spise, tager jeg 1 eller flere ekstra IE. Hvis jeg har planlagt at slå græsplæne eller vaske bil efter frokost, tager jeg 1 IE mindre. Det samme gælder, hvis vi skal en tur i Kolding Storcenter. Jeg kalder Fiasp for min håndholdte pumpe. Det er ikke altid mine ”beregninger” af hvor mange IE, jeg skal tage, er rigtige. Hvis BG bliver for højt, tager jeg en ekstra injektion. Antallet af injektioner betyder intet for mig.

Jeg bruger min pen med Fiasp på samme måde, som pumpebrugeren doserer sin bolusinsulin. Når jeg har observeret, hvor ofte pumpebrugere trykker på knappen for at give bolusinsulin, kan jeg ikke se nogen forskel. Så Fiasp er min håndholdte pumpe.

Jeg tæller ikke kulhydrater på samme nøjagtige måde, som pumpebrugeren gør. Jeg bruger mine mange års erfaring med, hvordan forskellige madvarer påvirker mit BG, til at dosere Fiasp. Det er heldigvis ikke alle diabetikere, der har lige så mange års erfaring, som jeg har. Det er sikkert lettere for børn og teenagere at styre BG, når der er faste retningslinjer for beregningerne. Eller en app der kan hjælpe dem.

Så er der den psykiske og praktiske side af sagen. Hvis jeg hele tiden var koblet på en pumpe, ville jeg opfatte det, som om jeg gik omkring på en hospitalsgang med et drop hængende i et stativ. Når jeg har taget min insulin, er jeg fri af pennen i de kommende timer. Sådan vil jeg ikke have det med en pumpe. Det kan godt være, at det mest er psykisk, men jeg vil sikkert også hele tiden blive viklet ind i slangen, især om natten.

Min konklusion er, at jeg holder fast i mine dejlige pennevenner, som sammen med mine erfaringer som diabetiker, giver mig en næsten normal tilværelse med BG, der i 91 % af tiden ligger mellem 4 og 10, i 3 % af tiden ligger over 10 og i 4 % af tiden ligger under 4.

Jeg er ikke sikker på, at pumpen vil kunne hjælpe mig til at gøre det bedre, men den vil fylde ekstra meget i den bagage, vi diabetikere hele tiden har med i baghovedet. Min HbA1c og min gennemsnitlige glukose vil sikkert ligge uændret på 47 mmol/mol og 7,2 mmol/l, men min livskvalitet vil blive forringet. Efter jeg er gået over til Tresiba, har jeg få tilfælde af lavt BG og ingen tilfælde af hypoglykæmi. Fiasp hjælper mig lynhurtigt, hvis BG bliver for højt, så her vil pumpen heller ikke hjælpe mig. Jeg svigter ikke mine pennevenner!


Læs Kelds tidligere indlæg:

Mit nye liv med Libre

Tresiba er blevet min tro ”følgepen”

Skriv et svar