Sådan opdagede jeg min diabetes

af

Dennis Steiner Lind Jørgensen er gæsteblogger på Diabetes Stories. Han er til daglig SEO-chef ved StepUp Media, hvilket gør, at han kalder sig selv for lidt af en ”online nørd”. Det betyder også, at alt hans arbejde er stillesiddende, mens hans fritidsinteresser som eksempelvis computer og musik heller ikke er særligt aktive. Han fik konstateret type 2-diabetes i 2014 og har siden da haft en daglig kamp med motion og mad. I forsøget på at gøre motion sjovt, skriver han om sit liv med diabetes under aliasset Diabetesdude på Facebook.


Da det er første indlæg fra mig her på bloggen, vil jeg lige lægge ud med at introducere mig selv. Mit navn er Dennis. Jeg er 32 år og bosat i på Nordvestfyn. Online i diabetesrelationer, kalder jeg mig gerne Diabetesdude. Jeg er diagnosticeret med T2 diabetes, siden 2014, og det er min baggrund for at skrive her på bloggen.

Træt af stillesiddende arbejde

Hele mit voksne arbejdsliv, har jeg arbejdet med IT som er min store passion. Det er som oftest stillesiddende arbejde på kontor, og netop grundet det meget stillesiddende arbejde, besluttede min daværende arbejdsgiver, at vi ville sende et signal om at nørder også kan være sunde, og vi fik derfor en sundhedscoach tilknyttet virksomheden.

Tanken var, at denne coach kunne give et lidt kærligt spark i forhold til motion og kost, og generelt være med til at højne sundheden på arbejdspladsen. Det foregik over 10 omgange, hvor vi ca. en gang om måneden fik målt nøgletal som vægt, fedtprocent m.m., og fulgte op på vores aftaler med coachen.

Højt sukkertal

Den første måling husker jeg ikke så godt, udover at mit sukkertal var ret højt. Men jeg havde jo også drukket lidt sodavand, som arbejdsgiveren jo stillede gratis til rådighed. Men med et stålsat sind, fik jeg skåret lidt ned, og spist lidt sundere til næste gang. Skrækken var stor til næste måling, for nu var tallet endnu højere – over 17!

Der var ingen tvivl! Coachen bad mig gå til lægen, for at blive undersøgt for diabetes. Jeg havde da godt nok også ofte følt mig meget træt hen på eftermiddagen – men det var nok bare fordi jeg jeg arbejdede igennem. Og al den renden på toilettet var bare fordi jeg drak en masse – det var jo trods alt sommer og varmt i vejret.

Det er først senere jeg har erfaret at netop de tegn, faktisk var ret klare tegn på diabetes.

Billederne er fra Dennis’ egen Facebookside Diabetesdude.

Diagnosticeringen

Jeg fik hurtigt besøgt lægen, som henviste mig til ambulatoriet/endokrinologisk i Fredericia. Her tog de en masse prøver, og gav mig noget medicin samt et blodsukker apparat. Jeg fik også en bog hvor jeg skulle skrive mine sukkermålinger ind i.

Dette stod på nogle måneder, og jeg kom ind til flere tests. Jeg tror rekorden var på ca. 17 blodprøver, og jeg skulle også have testet hørelsen og meget mere. Umiddelbart gav det ikke mening for mig, for det var jo ”bare” sukkersyge. Det handlede vel bare om at skære ned på tilsat sukker i maden?

Alle disse tests skulle selvfølgelig til for at diagnosticere mig rigtigt, da der bl.a. var sandsynlighed for at det var en type 1½, og for at sikre at jeg blev medicineret rigtigt.

Et helt nyt liv

Jeg tror der gik det meste af et års tid med at komme ind og ud af ambulatoriet, og til tjek på OUH også, inden jeg fik diagnosen: Type 2 diabetes. Selv havde jeg stadig ikke rigtigt fattet det, men jeg fik en samtale med en diætist og fik besked på at motionere – og så var jeg klar til livet med diabetes. Det skulle nu vise sig at være meget mere omstændigt end jeg troede.

Jeg fik taget mig sammen og begyndte at gå ture. Det passede lige med at jeg kunne nå en god tur på 30-45 minutter efter arbejde, inden jeg hentede kæresten. Det fantastiske område ved Hindsgavl slot blev ofte destinationen. Bakke op og bakke ned, langs med vandet der bølgede ind over bredden, gjorde det ganske udholdeligt at gå tur, selvom jeg egentlig hellere ville hygge mig med at spille musik eller computer, og det var noget af en omvæltning. Jeg måtte sige farvel til en masse tid foran computeren og siddende med en guitar. Det gjorde mig ked af det, men det var nødvendigt pga. motionen.

Også kosten blev lagt om. Der blev indført grøntsager i stedet for de frosne kartofler, og saucen blev (for det meste) skåret væk. Væk med alt hvad der indeholdt tilsat sukker (i hvert fald det jeg kunne læse mig til). Det var hårdt at vænne sig til det, når man nu havde spist anderledes førhen, og det var en vanesag. Men med hjælp fra kæresten, lykkedes det.

Tilbage i samme rille

I hvert fald i et stykke tid. Så blev maden lidt kedelig, og så kunne man da også lige tage et brev bearnaise til for en gangs skyld. Man kunne også lige tage nogle frostkartofler til – det er så dejligt nemt. Problemet er bare, at det ene overspring, gør det meget nemmere at gentage det igen.

Inden jeg fik set mig om, var vi nærmest tilbage i samme rille, og ved næste tjek ved lægen stod det klart: Min indsats var slet ikke god nok. Lidt hårdt sagt, fik jeg at vide at jeg ville dø før mange andre hvis jeg fortsatte sådan, og så var gode råd dyre. Jeg fik taget mig endnu mere sammen, og heldigvis har jeg en god portion viljestyrke.

Men viljestyrke kan dog ikke stå alene, har jeg senere erfaret. Hvad der så skal til er jeg først ved at finde ud af nu, mere end 3 år efter diagnosen. Men det vil jeg skrive mere om en anden gang.

Tak for du læste med 🙂

Et svar til “Sådan opdagede jeg min diabetes”

Skriv et svar