6 lavpraktiske tips til dig, der lever sammen med en type 1-diabetiker

af

Kathrine Louise Nielsen er gæsteblogger på Diabetes Stories. Hun er selvstændig tekstforfatter ved klncopywriting.dk og gift med Jakob, som har haft type 1-diabetes i over 20 år. De kendte ikke hinanden, før han fik type 1-diabetes. Jakob griner højt og ofte, fordi han mener, at det er den bedste måde at leve med sin diabetes. Og så deler han gerne alt for mange tekniske detaljer om sin diabeteshistorie, kulhydrattælling, insulintyper og røverhistorier til alle, der spørger. De bor sammen i Toronto i Canada. Kathrines blogindlæg tager udgangspunkt i hendes egne erfaringer som pårørende til en type 1-diabetiker med insulinpumpe.


Dette indlæg er nummer 2 af 2 i serien for dig, der er så heldig at være tiltrukket af den supermenneske-race, som hedder type 1-diabetikere. Vi begyndte med 6 lavpraktiske ting, du skal vide, når du dater en type 1-diabetiker

Nu er turen kommet til 6 flere lavpraktiske tips til dig, der er blevet lidt mere seriøs med din type 1-diabetiker og lever sammen med vedkommende:

1. Der ligger grej og dimser overalt

Type 1-diabetes FYLDER. Altså helt fysisk bliver jeres lejlighed eller hus fyldt med papæsker med insulin, katedere, sensorer, slanger, nåle og den slags. En type 1-diabetikers grej skal ofte skiftes ud, fordi det sidder fast på kroppen, og derudover er det smart at have gear til 3 måneder frem i tiden liggende – derfor er der så meget af det.

Derfor: Gør plads til insulinen i lågen i køleskabet, da den skal ligge på køl (men ikke for koldt). Ryd et par hylder til papæsker med alverdens kit.

Og så er der de her plasticdippedutter, der har en tendens til at ligge overalt:

En plastikdippedut. Privatfoto

Du skal ikke smide dem (alle sammen) ud. Lad en ligge på badeværelset og i soveværelset. De skal bruges, når insulinpumpen bliver klikket af plasteret på kroppen.

2. Lad være med at presse sukkerfri fødevarer ned over hovedet på ham

Rigtig mange type 1’ere bryder sig ikke om sukkerfri varer, fordi de smager underligt. Sukker er som sådan ikke farligt for en type 1’er – han skal bare tage den rette mængde insulin dertil. For at det ikke skal være løgn påvirker visse kunstige sødestoffer også en type 1’ers blodsukker ligesom rigtigt sukker.

Så lad være med at skifte alt med sukker ud med et kunstigt alternativ uden lige at spørge først.

Jeg forsøgte sidste jul at bage vaniljekranse med stevia for at overraske Jakob. Spoiler alert: Det smager ad helvedes til. Ægte vaniljekranske i begrænset mængde er flere længder bedre end et sukkerfrit alternativ, der giver julesmåkagerne en bismag af kemisk lakrids.

Test jer frem med forskellige opskrifter og typer af kunstige sødemidler, hvis I har lyst.

3. Hjælp med at gøre de gode vaner nemmere

Type 1-diabetikere er fuldstændig klar over alle fordelene ved at træne og spise sundt. Og ligesom alle os andre kan type 1-diabetikere være nøjagtigt lige så tilbøjelige til bare at tage en aften i sofaen med burgere og bland-selv-slik (det må de i øvrigt gerne en gang imellem. Fødderne falder ikke af dagen efter, bare rolig).

Ingen gider en kæreste, kone eller samlever, der bebrejder den andens livsstil – uanset om de har type 1-diabetes eller ej. Men som pårørende kan du med små puf og justeringer i hverdagen hjælpe med at gøre de gode vaner nemmere:

Sørg for at købe ind til sund mad i weekenden, så I ikke så nemt falder i fastfoodfælden i løbet af ugen. Invitér din partner ud at gå en tur – det kan være mere overskueligt end en tur i træningscentret, som kræver større planlægning af mad, sukker og insulinmængde.

4. Brug ALDRIG lavt blodsukker som skyts i et skænderi

Der er ikke noget mere douchebagget end at sige: ”Er du lav?” mit i et skænderi, hvor din type 1’er siger noget strengt eller svært forståeligt. Også selvom der måske er noget om det. Han skal nok selv mærke, hvis han får lavt blodsukker, og bring det ikke med ind i en konflikt – det er tarveligt.

5. Tag med til diabeteslægen eller på diabetescenter

Har I været sammen i et stykke tid, så spørg, om du må komme med til tjek på diabetescentret eller hos diabeteslægen. Jeg har selv været med på Steno Diabetes Center i Gentofte, hvor de lader dig komme med helt ind til samtalen hos lægen og til diverse tjek af øjne og fødder.

Første gang var jeg ikke forberedt på, hvor overvældende det var. Diabetes-centret er et Narnia med diabetes-lingo for viderekomne. Samtidig sidder du bagefter med følelsen af: ”Wauv – der er jo totalt tjek på det.” Og det er der. Når man endelig skal have type 1-diabetes, er Danmark sgu et ret fedt land at få det i. Lægerne og sygeplejerskerne er søde, hjælpsomme og gode til at snakke med din type 1’er om sine udfordringer i hverdagen. Besøget kan give dig som pårørende noget ro i maven, og den fælles oplevelse er en rigtig god samtalestarter mellem dig og din type 1’er.

Et lille ekstratip: Det er ikke altid helt nok at tage to timer fri fra arbejde, når man har været med til tjek. Det kan give anledning til en masse spørgsmål og gøre det svært at vende tilbage til jobbet bagefter. Hold helst resten af dagen fri.

6. Giv slip på frygten for følgesygdomme

Hvis du leder efter trælse statistikker om type 1-diabetes, er de nemme at finde: Der er risiko for kortere levetid, amputerede fødder, blindhed, depression, spiseforstyrrelser og den slags herligheder. I det første års tid jeg var sammen med Jakob, vågnede jeg af mareridt om, at han ville være blind næste morgen.

Men ved du hvad? På et tidspunkt er du nødt til at trække på skuldrene og sige: ”Hvis det sker, så tager vi den på det tidspunkt.” Din type 1’er kan ikke sige det for dig – du er nødt til selv at erkende, at der er en risiko forbundet med at være sammen med en person, der har en kronisk sygdom.

Risikoen for følgesygdomme er ikke ensbetydende med, at de kommer til at ske. Og du vælger selv, hvor meget det skal have lov til at fylde i jeres hverdag.


Læs Kathrines tidligere indlæg på bloggen:

Holder du af en person med type 1-diabetes?

6 lavpraktiske ting, du skal vide, når du dater en type 1-diabetiker

5 spørgsmål type 1-diabetikere er trætte af, du stiller

Diabetes-ordbog for dummies: Hvad går type 1 egentlig ud på?

Hvis du møder en person med type 1-diabetes, skal du vide det her

 

Et svar til “6 lavpraktiske tips til dig, der lever sammen med en type 1-diabetiker”

  1. Hej Kathrine. Fint indlæg. Men jeg er ikke helt enig i pkt. 2. Du har helt sikkert ret i, at en hel del diabetikere ikke er vilde med mad med sødestof. Omvendt er jeg – med 44 års erfaring som diabetiker 1 – tvivlende overfor den aktuelle trend med, at man roligt kan spise mad med sukker, bare man afpasser insulinen efter der. Jeg ved godt, at mange læger siger det samme; men jeg er overbevist om, at den disciplin, der ligger i at have lært at gå uden om sukkerholdige produkter, stort set(!), med mindre blodsukkeret er lavt, kan hjælpe med at give en meget større stabilitet og et mindre insulinforbrug. Højt insulinforbrug gavner kun insulinproducenterne! Jeg er glad for at jeg blev “opdraget” som diabetiker på den hårde måde i 1970’erne, hvor sukker var no go, og hvor brød og kartofler skulle vejes. Meget er blevet nemmere siden, og tak for det, men personligt har jeg fået et godt og komplikationsfrit liv ud af at holde sukkeret ude og tidligt vænne mig til alternativer

Skriv et svar