2018 = fri af medicin !

af

Jeg kom på Insulin i starten af 2017, da mit BS var højt pga. stress, og jeg på det tidspunkt ikke havde energi til en livsstilsændring, så jeg valgte insulin ( i stedet for victoza), da jeg følte at det ville give mig frihed, til at kunne “styre” min diabetes bedre.
Det tog mig det meste af 2017 at finde energien, viden og den ændring der ville fungere for MIG.

Jeg har længe i mine blogs lovet at skrive mere om LCHF og motion og hvad effekt det har på min diabetes.
Vi er nu næsten færdige med Januar, og jeg syntes, at jeg kan give Jer første melding.
Jeg startede 2 Januar, og i skrivende stund, har jeg tabt mig 4 kg og er gået fra ca. 24 enheder måltidsinsulin i døgnet til ca 4 enheder.
( til trods for at jeg er blevet overfaldet af et par hapsdogs og ½ pose chips )

…… Vi skal vælge den livsstil der er bedst for os selv, og dette har vist sig, at være rigtig for MIG !

Den korteste forklaring jeg kan give på LCHF er følgende………
LCHF er kost hvor man udelader alt sukker og max indtager 20g kulhydrater dagligt.
For MIG gav det logik, at vælge en kost, hvor jeg ikke selv forårsager blodsukkerstigninger, og når kroppen ikke får mulighed for at forbrænde sukker eller kulhydrat, er kroppes tredige valg fedt.
Det er derfor man indtager meget fedt, da kroppen har brug for fedt, for at smide det den allerede har.

Jeg gjorde 3 vigtige ting for at forberede mig til et projekt der SKULLE lykkedes !

1.Hav alt indenfor rækkevidde
Jeg proppede køleskabet, med alt det JEG syntes er lækkert ved LCHF mad, og lavede en liste over ting, der ALTID skal være i mit køkken, så der altid er mulighed for at blive mæt.

2. Uddannelse og forståelse for valget
Jeg brugte mange timer i efteråret på, at uddanne mig selv via artikler og youtube, i hvordan kroppen fungerer i forhold til kulhydrater og sukker, så jeg nu ved HVORFOR, at jeg undlader, at komme ting i min krop, der med det samme ville kræve et skud insulin.
Jeg lærte, at det ikke kun er bugspytkirtlen der laver rod, men at leveren også kan være en lille kriger.
Jeg testede mig selv  i situationer med hård motion og lange gåture og fandt ud af, at gåture giver MIG et mere roligt BS, og er med til at give mig fantastiske mindfull-agtige naturoplevelser både alene og med venner.

Min rygsæk er nu fyldt….jeg har provianteret, og jeg er klar til rejsen …… uanset om den tager ½ år eller 2.

Jeg tror at de fleste mennesker er motiveret af….
”what´s in it for me ? ” ( Hvad får jeg ud af det ? )
Alt den viden jeg nu har, om min egen krop gør, at jeg nu ved HVORFOR, at jeg VIL leve et liv uden medicin, og leve i en krop der er stærk nok, til et langt sundt liv.

3. Spis KUN livretter
Step 3 er den bedste del af LCHF.
Jeg kan virkeligt godt lide tex-mex, brunch med veninder, fede saucer, store bøffer og frikadeller. Jeg er faktisk helt TOSSET med frikadeller….
Alle de ting er stort set muligt at fortsætte med på LCHF.
Når jeg laver tex-mex kommer jeg bare kød og salat i et romaine salatblad og kommer masser af guacamole i. ( avokado er ”det gode fedt” )
Brunch med veninder, indeholder bare mere kød og æg i stedet for brødet, og så selvfølgelig ingen frugt.
Det bedste jeg kan få til aftensmad er en stor bøf, hjemmelavet bearnaice og en bønnesalat med olie/eddike dressing og masser af parmesan.
ALT er LCHF
What´s not to love

Allerede efter de første par dage, spiste jeg kun 2 store måltider om dagen, istedet for 3… + det løse.
Jeg spiser mig altid GODT mæt, og så holder det i 6-8 timer, før at jeg tænker på mad igen.

Jeg spiser 50% grøntsager, 25% kød og 25% fedt….. sådan ca.
Det sunde fedt er i bla. avokado og nødder, så den del af festen er jeg ekstra glad for.
Når alt ligger solidt på rygraden, vil jeg gå i gang med at sørge for, at jeg får vitaminer og mineraler nok, men det er næste projekt.

Lige nu danser jeg rundt af glæde over, hvor nemt det har været at tabe sig, og hvor lidt insulin jeg allerede tager.
Når jeg siger nemt er det fordi, at jeg virkeligt føler, at jeg spiser FANTASTISK MAD og bruger mindre tid, både på at handle og på at tilberede.

Jeg har altid elsket varm mad hele døgnet, og det kan jeg spise med god samvittighed nu.

Før jeg afslutter, kommer her lige lidt eksempler på, hvorfor jeg syntes at det er lækkert og let.
( husk at jeg kun spiser 2 måltider )

Brunch
Rester fra i går
Blommecherrytomater med æg, avokado, tunmousse og hjemmelavet mayo.
Æggekage med stegte champignon, og bacon ( der kommes fløde i æggemassen og det hele steges i masser af smør )

Aftensmad
KØD….. jeg elsker aftensmaden. …… (igen 50% grøntsager, 25% kød og 25% fedt )
Kylling wrap med romainsalatblad som “pandekage”
Cheeseburgersalat ( den kan googles )
Frikadeller og tomatsalat med mozarellaost
Carpaccio på et bjerg af spinat og med masser af olie og parmesan.

Hvis du mangler en gruppe med support, støtte og vejledning bruger jeg selv ”lchf stort vægttab

Tak for denne gang

Næste gang vil jeg have testet LCHF brød og kager uden kulhydrater og sukker.
……. dvs jeg skal i teorien ikke tage insulin for at spise det

 

Hvis du har lyst til at følge min dagligdag og refleksioner oftere, er du velkommen til at følge mig.
Facebook: Hende med type 2
Instagram: Hendemedtype2

Mange hilsner Line


5 svar til “2018 = fri af medicin !”

    • Line Maria Sørup

      Hej Susan
      Tak for din besked : )
      Jeg kender ikke nogen med type 1 personligt der er på LCHF, men jeg vil da gætte på at man vil kunne tage meget af sin dosis hvis man spiser striks LCHF.
      Type 1 vil aldrig kunne blive insulinfri, da der jo er kulhydrater i mange grønsager og da BS jo bliver påvirket af andre ting end mad.
      Jeg ved kun at jeg tog minimum 8 enheder pr måltid før og at jeg nu har måltider med 0 enheder.
      Det er nok noget man skal føle/prøve sig frem til : )

      Jeg googlede lige ” lchf diabetes type 1 ” og fik nogle svar omkring folk der var gået meget ned i insulin … måske kan du finde nogle svar der 🙂

      Vh Line

  1. Helle Frederiksen

    Jeg fik som T1’er hele fire år uden nogen form for insulin, fordi jeg valgte LCHF og dyrkede motion. Mit mål var at bugspytkirtlens betaceller ville regenereres med den livsstil, som jeg havde læst i Diabetesbladet, at en dreng havde stor succes med. Honeymoon fasen forlænges dermed. Det seneste år har jeg fået langtidsvirkende til natten, men stadig ingen hurtigvirkende til måltiderne. Den dag kommer nok, jeg er jo T1’er. Nogle synes, det må være et ‘fængsel’ at holde sig fra kulhydrater, for mig er det en frihed, og der er stadig så meget lækkert mad, også på restauranter.

Skriv et svar