Tid til den kvartalsmæssige eksamen?

af

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er bestilt tid til blodprøve, og jeg dasker utålmodigt rundt, kigger på skærmen, hvor numrene popper op. Pling: ”23”, står der på skærmen, og det matcher nummeret på den seddel, jeg fik langet ud ved ankomsten til skranken.

Laboranten beder mig nævne navn og personnummer, og finder så ellers nål og båndet til armen frem. Jeg har på forhånd tænkt over dagens valg af outfit. Det skal være nemt at smøge ærmerne op i dag. Har tidligere begået den dumhed, at tage en trøje på, hvor ærmerne var meget stramme, med det resultat, at jeg skulle ase og mase for at få trøjen af, blot for at få taget en blodprøve.

Efter få sekunder går nålen gennem huden, og blodet løber ud gennem snoren og ned i glasset. Efter et par fyldte blodglas og en tur på toilettet for at aflevere en urinprøve – laver aldrig igen den fejl at tisse lige inden jeg går hjemmefra – er det på med overtøjet og ud i vinterens stråler igen.

Det hele tog under 10 minutter, og nu er der så bare tilbage at vente. Og ventetid er for mig altid det samme som, at noget tager ”lang tid”.

Engang var jeg til kontrol på sygehuset, hvor sygeplejersken læner sig ind over bordet og siger: ”Føler du, at du er til eksamen?”

Og ja, det gjorde jeg.

En eksamen over, hvor godt jeg mon klarede mig som diabetiker. En eksamen, hvor prøverne ikke var dansk, engelsk og matematik, men i stedet Hba1c, blodtryk og kolesterol.

Og når sygeplejersken stiller sådan et spørgsmål, tænker jeg, at jeg måske ikke er den eneste, der har haft det sådan?

Engang imellem har jeg logget ind på sundhed.dk og set prøvesvarene før mødet i ambulatoriet. Og selvom det er åndssvagt har jeg tit følt, at det var ”at snyde lidt”, når jeg nu kendte eksamensresultatet på forhånd. Nogle gange har tallene bekræftet mig i det, jeg vidste i forvejen. Andre gange har det åbnet op for flere spørgsmål. Uanset hvad, så er tallene, som de er, og så må jeg sammen med behandlerne vurdere, om der skal justeres, eller fortsættes som hidtil.

For gennem årene har jeg erfaret, at jeg faktisk ikke er til den kvartalsmæssige eksamen, når jeg er på sygehuset. Jeg er tværtimod et sted, hvor jeg sammen med behandlerne kan finde den løsning, der passer bedst til mig.

God ”ikke-eksamensdag” næste gang, du skal afsted 🙂

Skriv et svar