Øjenoperation

af

For over et år siden, var jeg indlagt, for at få opereret mit højre øje på grund af diabetes komplikationer. Her skrev jeg dette:
Hmm… Så ligger man her igen… Indlagt, på en afdeling, og venter…
Venter på, imorgen at skulle opereres i mit højre øje…
Her er koldt på afdelingen… Og mørkt… Jeg har lagt mig i min seng, med dyne og tæppe over mig,
og hop fryser stadig…
Min aftensmad bestod af lidt hvid tør fisk, lidt kartoffelmos, samt lidt gulerodsalat…
På afdelingen er der ingen spisestue, så maden blev henter ude på gangen, hvor parienterne stod i en lang kø… Som i supermarkedet…
Herefter bærer vi madrasionerne med tilbage på værelset – og vi sidder ved et lille bord, og spiser sammen…
Jeg ligger på en 4-mands stue… Ret mange, at skulle sidde om det lille bord og spise… Heldigvis er vi så kun 2 – og damen jeg er på “blind-dinner” med, er nu rigtig sød, så det er ikke så ubehageligt, som jeg først var bange for…
Nyhederne kører i baggrunden, og samtalen drejer sig hurtigt om skuddramaet i Kbh…

Jeg blev indlagt i formiddags… Var, og er, bange og ked af det… Min mand kørte mig herud… Hvilket betød utrolig meget for mig…
Det er svært, det der med, at have brug for nogle omkring sig, men samtidig ikke ønsker, at være til besvær… Så tit ender det med, at jeg får skubbet folk væk fra mig, med budskabet om, at de overhovedet ikke skal tænke på mig – og egentlig bare lade mig være i fred…
I virkeligheden er jeg grædefærdig… For det er jo ikke det jeg mener…
Hmm… Nok en måde, at prøve at overbevise mig selv om, at jeg sagtens kan klare det, og andre ikke skal bruge deres tid på mig…
Men jeg HAR brug for, at mine allernærmeste er omkring mig – og det betyder alt for mig, at jeg har dem 💞
Og ja, der læser min mor mig jo, som en åben bog… Og pludselig stod hun her… Havde lånt en bil, og kom lige forbi og sagde hej… De mødre, de er jo ikke til at skjule noget for – og hvor er det dog dejligt 💞

Hvorfor jeg er her… På grund af en ureguleret diabetes, der gennem 19 år, har jeg udviklet komplikationer i mine øjne… Hvilket betyder, at jeg danner små nye blodkar i øjnene. Disse små kar, springes meget let, hvilket giver mig små blødninger – og derved synsforstyrrelser i øjnene…
I de fleste tilfælde, kan dette behandles med laserbehandlinger, hvor man brænder disse kar af… Meget smertefuldt og ubehageligt… Men desværre, efter flere behandlinger, kan man ikke give flere “skud” med laser, og man opererer istedet disse små blodkar væk… Hvilket jeg skal have gjort i morgen…

Er dybt ulykkelig og ked af det over dette… Og skyldfølelsen overvælder mig…
For ja, jeg kunne jo have undgået alt dette, hvis blot jeg havde varetaget min diabetesbehandling… Hvis blot jeg havde målt mine blodsukre og taget min insulin…
Hvis blot, jeg havde været dygtigere – og haft styr på mit liv…
I morgen betaer jeg endnu engang en pris – en dyr pris… For ikke, at passe på mig selv…
Ville sådan ønske, at jeg kunne gøre det hele godt igen – og gøre alting rigtigt…
Ville sådan ønske, at jeg kunne vinde kampene HVER GANG…
Jeg kæmper hver eneste dag… Og mine sejrer bliver større og større… – men indimellem bliver jeg slået i jorden…
Men jeg kæmper mig på benene igen, hver gang… For jeg vil kæmpe for sejrene – ALTID!!!!

Nå… Nu vil jeg sove, og drømme mig langt væk, til et lykkeligere og skønnere sted end dette her. Til et sted, hvor jeg har alle mine kærer hos mig…
💞💞💞

Pas På Jer Selv Derude
Og Gidnat…
💞💞💞

8 svar til “Øjenoperation”

  1. Leif Jakobsen

    Hej Ditte du er ikke alene med alle de tanker , vi andre er bare ikke så god som dig til at sætte det på skrift , et ærligt og godt indlæg VH Leif

  2. Jane

    Hej Didde. Sender positive og medfølende tanker din vej – nogen har altså en nemmere diabetes type 1 end andre – håber der kommer styr på dine øjenproblemer.
    Knus og tanker fra mig til dig 🌺🍃🍀
    PS. Godt mødre kommer når vi kalder lydløs (ville min mor også ha gjort❤️)

  3. Marianne

    Hej Ditte. Tak for dit skriv. Det er godt at høre om andre, som har T1. Der er hele tiden mange ting og forhold, man skal tage med i sin hverdag, og det kan være SÅÅÅ irriterende. Jeg har haft T1, siden jeg var 12 som dig, og jeg har nu haft det i 35 år. Selvfølgelig har jeg vænnet mig til det, men derfor kan jeg alligevel godt synes, at det er besværligt. Jeg forstår dine tanker med at skubbe andre væk, og jeg gør selv det samme. Det er dog dejligt at høre, at du har dine kære omkring dig alligevel. Jeg håber, at din øjenoperation gik godt. Vh Marianne

  4. Heino greve kofod

    Hej
    jeg har også øjen problemer jeg har været i forsøg med injektioner på ouh og det gavnet mig stort da jeg også lider a kar problemer på begge øjene synes også det her er meget svært og tungt og leve og acceptere
    så nej du er ikke alene omlring dette
    mvh
    Heino

    • Ditte Marie Birch

      Det lyder rigtig godt Heino. Har også hørt om injektioner, og hvor er det godt, at det gavner dig. Lykke til 🙂

Skriv et svar