Nu tager jeg mig sammen !!!

af

Det er for lang tid siden at jeg sidst skrev herinde.
Det er ikke fordi at jeg ikke har haft en masse at dele, jeg har bare ikke vidst hvordan jeg skulle åbne dette emne.

Jeg plejer at have meget korte perioder i løbet af året, hvor jeg lige trækker ”pausekortet”, og har brug for at IKKE have diabetes ( hvis I forstår ) ?
Normalt er det kun en weekend i forbindelse med en stor fest eller ferie.

Denne gang har perioden dog varet for længe… så jeg MÅ finde vej tilbage.

Jeg taler meget med andre der har type 2, om det at ”tage ansvar”.

Når jeg bliver spurgt om råd fortæller jeg, at det hele handler om balance i hverdagen… både i handlinger og tanker.

Når jeg taler med andre er det nemt for mig, at tale om hvor vigtigt det er at vi selv tager ansvar for vores diabetes, vores helbred og ikke mindst egenomsorgen.
Når jeg kommer hjem, flyver alle mine gode tanker ud af vinduet… eller… de bliver i hvert fald ikke inviteret ind hver dag.

…. Min egen balance er slet ikke til stede lige nu desværre.
Jeg kan sagtens have mange dage, hvor jeg spiser lækker mad, som jeg ved mit blodsukker elsker, men jeg ender også altid i nogle dage, hvor jeg vælter mig i kulhydrater og jeg lukker øjnene for de følger mine valg vil have.

Når jeg taler om at JEG ikke er nok på sporet, handler det om at jeg er begyndt at spise meget rugbrød igen, og der også er noget ved salt & vinegar chips jeg ikke kan sige nej til.
(Da jeg jo vil være medicinfri i 2018, havde jeg egentlig besluttet at jeg ville gøre det med LCHF –  dvs ingen kulhydrater )

Jeg ved godt at jeg stadig spiser sundere end mange andre, og måske sætter jeg bare for høje krav til mig selv.
Er jeg kronisk perfektionist, og bruger jeg bare for meget tid på at kræve for meget af mig selv ?

Når det kommer til andre, ville jeg aldrig have så høje krav, som jeg har til mig selv, og jeg syntes selv, at jeg har stor rummelighed over for at DE skal have mulighed for de perioder, hvor man er nødt til at snuse lidt til det nemme liv, så man vender tilbage stærkere.

Jeg ved at jeg kan gøre det bedre, og jeg håber snart at min viljestyrke er enig.

Min plan for det næste halve år ser sådan her ud.

Jeg skal dagligt
 Spise 2 måltider efter LCHF…. Huske at få nok med fedt og grønsager ( da lidt ekstra af de 2 ting, virker for MIG på både vægttab, BS og velvære.
 Gå en tur… Varighed er ikke det vigtigste

Jeg skal ugentligt
 Komme ned og træne hvor jeg får sved på panden, og give mig selv følelsen af, at have gjort noget ekstra for mit helbred…. Både i dag og for fremtiden.
 Skrive mine tanker ned. ( både til denne blog og for at få mine refleksioner ”sagt højt ” )

Jeg skal månedligt
 Se på hvilke mål jeg nåede…. Fejre mig selv og sætte nye.
 Huske balance, og tillade mig selv, at give slip på kontrol og tanker om ”den perfekte diabetiker”

…… Jeg har holdt min nye plan i 4 dage nu, og det går godt

 

Hvis du er interesseret i at følge min hverdag oftere,
er du velkommen til at følge mig på facebook eller instagram
under  ”hende med type 2

Mange hilsner Line

Skriv et svar