10 Instagram-profiler, der er sjove at følge, hvis du har type 1-diabetes eller er pårørende

af

Kathrine Louise Nielsen er gæsteblogger på Diabetes Stories. Hun er selvstændig tekstforfatter ved klncopywriting.dk og gift med Jakob, som har haft type 1-diabetes i over 20 år. De kendte ikke hinanden, før han fik type 1-diabetes. Jakob griner højt og ofte, fordi han mener, at det er den bedste måde at leve med sin diabetes. Og så deler han gerne alt for mange tekniske detaljer om sin diabeteshistorie, kulhydrattælling, insulintyper og røverhistorier til alle, der spørger. De bor sammen i Toronto i Canada. Kathrines blogindlæg tager udgangspunkt i hendes egne erfaringer som pårørende til en type 1-diabetiker med insulinpumpe.


Der er masser af profiler på sociale medier derude, som gør sit til at skabe fællesskab for dig, der har type 1-diabetes, eller dig, som er pårørende til en type 1’er (ligesom mig). Det fede ved disse profiler er, at de på samme tid giver opmuntring og information, og nogle af profilernes sjove billeder kan fx være en måde at starte en svær samtale på mellem en type 1’er og pårørende.

Her er 10 af de bedste Instagram-profiler om type 1-diabetes, som jeg selv godt kan lide:

 

1) Diabetestips

Humoristisk profil til når det hele bare er pisseirriterende, og blodsukkeret er højt uden nogen som helst grund.

Repost from the past but still one of my favorite diabetes memes😅😅

Et opslag delt af diabetestips (@diabetestips) den

 

2) Diabetesabbe

Profil fra en svensk fyr, som har haft type 1-diabetes i 22 år. Han deler sine madtips, træningserfaringer og every day-life-betragtninger med diabetes, som mange af jer sikkert vil genkende.

 

3) Diabetes Community

Populær profil fra globalt diabetes-fællesskab. De personlige historier med hashtagget #faceofdiabetes fylder meget, og samtidig er mange af deres opslag ret informative – pakket ind i humor.

 

4) Cathy Van De Moortele

Belgisk blogger med type 1-diabetes, som tager de lækreste madbilleder (hendes hunde fylder også en del).

Scallop and mushroom risotto #risotto#mushrooms#scallops#whitewine

Et opslag delt af Cathy Van de Moortele (@cathyvandemoortele) den

 

5) Brickabetes

Type 1 forklaret med Legoklodser. Det er sgu da sjaw.

 

6) Sugarsanity

Malaysisk pige ved navn Bing Shin viser sin hverdag som diætist og type 1-diabetiker og deler ofte små-nørdede forklaringer til sine billeder af mad og insulinpumpe.

 

7) Team Novo Nordisk

Officiel Instagram-profil for Team Novo Nordisk. Vidste du, at deres professionelle cykelteam er det eneste prof sportsteam i hele verden, som kun består af diabetikere? Jeg anede det ikke!

 

8) Mein diabetes blog

Skæg profil med masser af lækre billeder. Profilens ejer Ilka beskriver sig selv som: ”Type 1 diabetes, patient advocate, blogger, CEO of my own pancreas, Nutella lover.” Hendes updates er på samme tid ærlige og opmuntrende.

 

9) Type 1 diabetes awareness

En af de mere nørdede, informerende profiler, der af og til bryder alvoren med en meme eller to. Ret god til både type 1’ere og pårørende, da den giver et ærligt indblik i type 1’erens tanker og bekymringer.

 

10) Diabetesforeningen

Den eneste danske profil her på listen. Diabetesforeningens egen Instagram-profil er ret fin med nogle fede takeovers med både type 1’er og type 2’ere. Folk fortæller de vildeste og meget inspirerende historier. Måske der også snart skal være nogle takeovers fra pårørende?

Godmorgen allesammen🙋🏻‍♂️Mit navn er Mads, 21 år gammel, studerer erhvervsjura til dagligt, selvstændig udover studiet og nu også diabetiker siden september 2016 – og netop her starter min historie. D. 2. September 2016 fik jeg konstateret diabetes, hvilket passede ret så skidt ind i mine planer, da dagen var en fredag og jeg skulle i byen hele weekenden. Mit liv for godt et år siden, levede jeg i byen. 3-4 byture på en uge var ikke underligt for mit vedkommende – jeg var til fest og farver, et meget socialt menneske, med en kæmpe omgangskreds. Men på lægernes opfordring, blev det ikke til bytur den weekend, da mit blodsukker lå på de 48 og jeg var fyldt med ketoner i kroppen. Jeg sad for mig selv på Køge Sygehus og tænkte: “Måske bliver det ikke til byen i dag, men imorgen er jeg afsted igen😎🔥” – hvad jeg dog ikke vidste, var at foran mig, vil mit livs hårdeste år finde sted.. #fortsættelsefølger #mitlivmeddiabetes

Et opslag delt af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den

 

Find selv flere: Søger du blot på #diabetes på sociale medier, kommer alt muligt gejl frem. Brug i stedet for disse hashtags for at finde frem til de mere relevante profiler: #type1diabetes, #t1d, #diabetesawareness, #insulinpump, #mitlivmeddiabetes, #diabetesdk og #diabetesforeningen.


Læs Kathrines tidligere indlæg:

Hvilke spørgsmål er egentlig gode at stille type 1-diabetikeren, når du er udenforstående

6 lavpraktiske tips til dig, der lever sammen med en type 1-diabetiker

5 spørgsmål, type 1-diabetikere er trætte af, du stiller

Holder du af en person med type 1-diabetes?

6 lavpraktiske ting, du skal vide, når du dater en type 1-diabetiker

Skriv et svar