Du kan, hvad du vil?

af

Morten Hasselbalch er 43 år, og har haft type 1 diabetes siden 1998. Han er gift, og har tre børn på 5, 8 og 11 år. Motion har altid været en stor del af Mortens liv, og det ændrede sig ikke, da diabetes blev en fast del af livet i 1998. Morten startede med at dyrke triathlon i 1999, og har deltaget i alle distancer fra sprint til 3-dobbelt ironman. Mortens blogindlæg har fokus på, hvordan han tilrettelægger sin træning med diabetes, hvordan han håndterer de ekstra psykiske og fysiske udfordringer, som det at dyrke triathlon, og det at deltage i triathlon- og løbekonkurrencer med diabetes. den handler også om, hvordan Morten helt konkret arbejder sig hen imod sit næste store mål: VM i 3-dobbelt ironman i slutningen af juli 2018.


En glad Morten efter han er kommet i mål efter en Triple Ironman i Tyskland (11,4 km svømning, 540 km cykling og 126,6 km løb) – den 24. juli – 27. juli 2015

Du kan hvad du vil – diabetes er blot en variabel mere at tage hensyn til”. Dette citat stammer fra en artikel, jeg skrev til diabetesbladet i 2006 om dét at løbe maraton med diabetes 8 læs den nederst på siden). Det er nu 12 år siden, ny viden er erhvervet, flere blogindlæg og artikler er blevet læst. Alt i alt er jeg blevet meget klogere – og jeg er ikke længere sikker på dette mottos rigtighed.

Hvorfor er jeg så ikke så sikker på det længere? Igennem de 12 år, som er gået, har jeg både mødt mange diabetikere. Jeg har mødt diabetikere til konferencer, til oplæg jeg har holdt, og jeg har læst forskningsartikler, og ikke mindst har jeg læst adskillige folks historier på diverse blogs og på de sociale medier. Den eksplosive udvikling af platforme på nettet har gjort det muligt at få rigtig meget viden om andres erfaringer med det at leve med type 1-diabetes, og ikke mindst det at dyrke motion med diabetes.

Især det at høre og læse andres historier har gjort indtryk. Jeg har lært en masse, men jeg har også fået øjnene op for, at diabetes ikke er ens for alle.

Jeg talte forleden med en type 1-diabetiker, som løb sit første ½-marathon. Han fortalte, at han i sine lange træningsture – på trods af en kraftig reduktion af insulin forinden – skulle indtage enorme mængder kulhydrat for at holde blodsukkeret oppe og komme igennem. Han var frustreret, og var hele tiden nervøs for, om han fik alt for lave værdier. Min historie er, at jeg ikke foretager nogen ændringer i mit insulinindtag inden lange træningsture eller race, og at jeg i løbet af en ½-marathon kan nøjes med 1-2 geler. Vores historier var vidt forskellige, og mine erfaringer ville være ubrugelige i hans tilfælde.

Det er gradvist gået op for mig, at den formular, jeg har haft og udviklet omkring forholdet mellem mad, motion og insulin, på ingen måde er ensartet for alle, og de drømme jeg derfor udlever, ikke nødvendigvis er så lette at udleve for andre. Det står tydeligere og tydeligere for mig, at vi diabetikere ikke har samme forudsætninger for at kunne udleve vores drømme. Nogle diabetikere har en diabetes, som er meget vanskelig at styre, andre kan have det svært med den psykiske last, som diabetes også kan bringe med sig, og for nogle helt tredje personer, er diabetes blot en medpassager.

Når jeg læser om andres erfaringer, er det gået op for mig, at jeg har en medgørlig medpassager, som har været med på at bestige bjerge, rejse jorden rundt og lave talrige marathonløb og ironman. Sådan har det været det meste af tiden, og det er jeg meget taknemlig over, men jeg har godt nok også erkendt, at det ikke er så for alle, og er med på, at det måske heller ikke altid vil være det for mig.

Derfor skal mine blogindlæg hverken opfattes som en ‘manual’ for, hvordan man udlever (motions)drømme, eller som én lang parole om ’at du kan hvis du vil’. Det centrale budskab er snarere det vigtige i, at vi har nogle drømme og deler vores erfaringer om disse.

Mine drømme handler bl.a. om at dyrke langdistanceløb og triathlon og min indlæg handler om løb/triathlon med type 1 diabetes. Jeg har siden jeg fik diabetes i 1998 løbet mig igennem 26 marathonløb, 7 ultraløb og 9 ironman-race. Jeg levede i 2015 en af mine helt store drømme ud i Tyskland ved at gennemføre en 3-dobbelt ironman. Det gik godt, og jeg gjorde mig mange gode erfaringer om samspillet mellem insulin, ernæring og motion – se link til artiklen “3-dobbelt Ironman med type 1-diabetes” nederst på siden. Dette race, den megen træning og de mange andre race har givet mig mange værdifulde erfaringer.

Læs med, når jeg i mine følgende blogindlæg vil fortælle om erfaringer fra dengang og de erfaringer og tanker, jeg gør mig i min træning frem mod årets store mål: VM i 3-dobbelt ironman, som finder sted den 27. juli 2018. Blogindlæggene vil blandt flere ting, handle om:

  • Hvordan træner jeg triathlon med type 1 diabetes?
  • Hvad kræves der for at lave en Ironman og en 3-dobbelt ironman?
  • Hvordan balancerer jeg mellem de høje og lave blodsukre?
  • Hvordan forholder jeg mig til samspillet mellem diabetes, ernæring og motion

God læselyst!

 


Læs Mortens artikel om hans 3-dobbelte Ironman:

3-dobbelt Ironman med type 1-diabetes

Skriv et svar