Disse dage kommer også

af

Charlotte Maul er gæsteblogger på Diabetes Stories. Hun er 39 år og bor i Herning med sin mand og to børn. Hun har haft type 1-diabetes i 22 år, og hun har været lokalformand i Hernings lokale Diabetesforening i 3 år og tovholder i type 1-netværksgruppen i Region Midtjylland i 5 år. I 2015 var hun stresssygemeldt fra sit arbejde, og her fik hun kendskab til skygger og skyggearbejde i relation til diabetes. I januar 2017 blev hun uddannet skyggevejleder. Charlotte holder foredrag og skriver her på bloggen om diabetes og skygger.



Suk. Støn. Øv. Så kom dagen.

Dagen, hvor diabetesrygsækken er ekstra tung.

Dagen, hvor diabetesrygsækken er ladet med træthed, høje blodsukre, lave blodsukre, store udsving, irritation, dårlig samvittighed, dovenskab, mere træthed og alt andet “godt”.

Dagen, hvor diabetesrygsækken er tung som bare pokker, og føles, som om den er fyldt op med jern og beton.

Dagen, hvor diabetesrygsækken kan være svær at få justeret lettere.

Måske du kender sådan en dag?

På sådanne dage kan jeg godt tænke: “Den eneste måde andre nogensinde kan forstå, hvordan jeg har det lige nu, er ved at de selv får diabetes”.

Nogle gange føler jeg, det er den eneste måde, jeg kan forklare min familie og omgivelser på, hvor TRÆT jeg egentlig kan blive af at have diabetes. Træt i kroppen, træt i hovedet. Bare træt.

Jeg kan nogle gange tænke: “Min familie og omgivelser burde låne min rygsæk, bare en enkelt uge, så skulle de bare se, hvordan det er….”

Når disse dage kommer, kan jeg vælge at have ondt af mig selv, og synes, det hele er træls og synd for mig. Den vej går jeg nogle gange nedad. Ned i offer-rollen. Jeg er meget bevidst, når jeg går den vej, og jeg går kun kortvarigt ned af den vej.

Den vej går kun nedad. Nedad i humør. Nedad i energi. Nedad i handlekraft. Nedad i fokus. Nedad i underskud.

I den diabetesverden bor de negative tanker, bekymringer og bebrejdelser.

I stedet for at have ondt af mig selv kan jeg også vælge en anden vej. En vej som fører opad. Opad i humør. Opad i energi. Opad i handlekraft. Opad i fokus. Opad i overskud.

I den diabetes verden bor de positive tanker, power, autencitet, balance, forløsning og overskud.

Hvordan vender du dit humør når du rammer sådan en dag?

Hvordan vender du energien?

Hvordan kommer du op i overskud?

Jeg tror, vi alle har forskellige strategier, som virker, for at vi kommer ovenpå igen efter de trælse diabetesdage.

Hvad er din strategi?

Jeg tænker tit på, at der må være en mening med, at det lige præcis er mig, der har fået præcis denne diabetesrygsæk på ryggen. Jeg er den bedste til at bære præcis denne her rygsæk. På min helt egen måde. Jeg finder en mening med det. Jeg flytter fokus. Jeg forsøger at tænke opad. Der skal kun én god tanke til, og så er jeg på den rette “opad-vej” igen.

Hvad gør du for at flytte dit fokus?

Hvis du gør dit bedste den pågældende dag, som du er i stand til. Lige der. Lige på det tidspunkt. Den pågældende dag. I den konkrete situation. Er det så i virkeligheden ikke godt nok?

Invitér dagen indenfor. Investér i den. Lær af den. Forbered dig på den kommer igen, så rammer den ikke så hårdt. Men den kommer igen. Og det er okay.

Min diabetes rygsæk kan aldrig tages af. Det er et vilkår, ikke er valg. Rygsækken er en betingelse for at jeg kan leve. Jeg justerer den hver dag. Nogle dage lykkedes det bedre end andre dage. Og det er okay.


Charlotte søger diabetikere

Kan du genkende nedenstående?:

  • Er du offer i dit eget diabetesliv?
  • Fylder skyld og skam meget af din hverdag?
  • Får du ofte dårlig samvittighed over din diabetes?
  • Overfor dine omgivelser?
  • Kommer du med undskyldninger?
  • Står du stærkt med din diabetes?
  • Er diabetes rygsækken simpelthen bare blevet for tung?

Med skyggearbejde og coaching kan din diabetesrygsæk blive meget lettere. Jeg er uddannet skyggevejleder ved Mette Holm i 2017, og er nu igang med NLP- og sundhedscoach-uddannelsen. Jeg er selv diabetiker og har haft type 1-diabetes i over 23 år. Jeg tilbyder coach-sessions, så smid mig en privat besked på Facebook, hvis du har modet til at flytte dig og smage på diabeteslivet i balance og accept.

Se hele opslaget på Charlottes egen Facebook


Læs flere indlæg skrevet af Charlotte:

Min vej ud af diabetesstress

Kender I diabetesblikket?

Bump, bjerge og undskyldninger

Hvad nu hvis…

Et svar til “Disse dage kommer også”

Skriv et svar