7 kommentarer, jeg er blevet træt af at høre

af

 

Når man som mig er åben omkring sin type 1-diabetes, inviterer det til en masse spørgsmål og kommentarer. De fleste er venlige, velmenende og oprigtigt nysgerrige, men gennem årene er der en række kommentarer, som irriterer mig hver eneste gang, jeg får dem. Jeg tror, det handler om, at jeg er vokset op med princippet “hver mand passer sin tallerken”, og jeg derfor har umådeligt svært ved at andre folk roder rundt på min tallerken.
 

Så her er en lille samling af kommentarer, jeg ikke behøver høre igen 🙂

 

1. Kan du godt TÅLE det?

Især i mine teenageår var det et hyppigt spørgsmål, om jeg kunne TÅLE kage, brød, kiks osv. Altså, hvorvidt jeg havde en allergi overfor fødevarer med tilsat sukker. Dengang var en sejtrækker at forklare folk, at min diabetes ikke var en allergi, og at jeg ikke fik hverken eksem, opkast eller racerrøv af sukker. Men at det naturligvis påvirkede blodsukkeret, hvis jeg spiste mange kiks.
 

2. Må du så få sukker?

En variant af allergi-kommentaren. Spørgsmålet gik på analogien: “Du har sukkersyge – det må betyde, at du bliver syg af sukker.” Logikken er egentlig klar nok, den er bare ikke rigtig. Af samme grund holdt jeg hurtigt op med at bruge udtrykket: “Jeg har sukkersyge”, men bruger i dag konsekvent betegnelsen “diabetes”.

 

3. Jamen, du er jo ikke tyk. Hvordan kan du så have diabetes?

Det er gået op for mig, at for mange mennesker, der ikke har diabetes inde på livet, findes der kun én slags diabetes, nemlig type 2. Og deres kendskab til dén sygdom har været begrænset til, at det var noget, man kunne få, hvis man var tyk. Logikken synes at være: “Man kan kun få diabetes, hvis man er tyk. Og overvægt er den ENESTE årsag til, at man kan få diabetes”. Begge dele er jo lige forkert, og sikkert et resultat af, hvordan diabetes omtales i medierne.

 

4. Fik du diabetes, fordi du spiste helt vildt meget sukker som barn?

En variant af logikken om, at diabetes er noget, man selv er skyld i. Og da jeg fik diabetes som barn, har jeg mødt mennesker med overbevisningen om, at min diabetes måtte skyldes et overdrevent sukkerindtag i barneårene.

 

5. Hvis bare du spiser sundt og motionerer, så kan du slippe af med din diabetes

Kommentaren udspringer måske af mediedækningen af diabetes type 2. Og da ikke alle har samme grundige kendskab til diabetes som os, der har sygdommen inde på livet, ved de ikke, at udsagnet langt fra er dækkende. De vil bare lige gerne komme med et godt råd, hvis nu jeg ikke lige vidste det…

 

6. Hvad er det, du gør galt, siden dit blodsukker ikke er stabilt hele tiden?

Det kan være svært at forstå for andre, at ens blodsukker er påvirket af mange faktorer. For hvorfor kan man have både høje og lave blodsukre? Er man så en dårlig diabetiker?
Når jeg støder på kommentaren plejer jeg at svare noget a la: For at mine blodsukre skal være nogenlunde det samme dag efter dag, skal jeg:
1. Stå op og gå i seng samme tidspunkt.
2. Spise på de samme tidspunkter hver dag.
3. Spise det samme hver dag (ikke ændre på mængden eller sammensætningen af kulhydrater)
4. Tage samme mængde insulin på samme tidspunkt hver dag.
5. Bevæge mig præcis det samme på præcist samme tidspunkt af dagen
6. Have samme mængde stress
7. Ikke have sygdom (nogensinde)
osv.
Og selv det vil næppe være nok, hvis jeg sigtede efter de samme blodsukkerværdier dag ud og dag ind.

 

7. Nå, så du har lavt blodsukker? Jamen, jeg er også sulten, men jeg kan altså godt lige vente en halv time med at spise…

Lavt blodsukker betyder tømme køleskabet NU.
Som murermestermester Jessens kone i skikkelse af Bodil Udsen siger i Matador: “Det er ikke fordi, jeg har lyst til kage. Det er fordi, jeg trænger…”

13 svar til “7 kommentarer, jeg er blevet træt af at høre”

  1. Simone

    Jeg bidrager lige med en mere der driver mig til vanvid hver gang og automatisk får mit blodtryk (blodsukker) til at stige, men som er en fuldstændig velment kommentar. Når en person ser jeg måler blodsukker og spørger hvad værdien er, og hvis jeg så siger den er 7 f.eks. så er kommentaren “Nå, det er da meget godt”, fordi det er inden for det gode område. Problemet med det er bare at selve tallet (om det så var 4 eller 10) ikke fortæller særlig meget i sig selv, for er mit blodsukker i gang med at stige mega hurtigt fordi jeg lige har spist eller ligger det stabilt på det tal, målte jeg 10 min tidlugere hvor den var 13 og det derfor er ved at falde vildt hurtigt osv osv. Det er helt velment, men hver gang føler jeg mig tvunget til at forklare hvordan en enkelt værdi ikke nødvendigvis kan klassificeres som god eller dårlig i samme øjeblik, men skal ses i en sammenhæng:) Det samme gælder hvis jeg siger et højere tal, f.eks. 10 og jeg får kommentaren “Er det ikke ret højt”, og man må svare, tjoh, men jeg spiste for 1 time siden e.l.

  2. Henning Thygesen

    Kendte kommentarer. Endnu engang viser det blot hvormeget vi har behov for at oplyse almen befolkningen om hvad diabetes faktisk er.

  3. Line

    Det fascinerer og skræmmer mig hvor lidt viden der er om så mange og ret almindelige kroniske sygdomme. Personligt har jeg ikke diabetes men er ud af en diabetes familie. Jeg har dog senhjerneskade og når jeg fortæller åbent får jeg tit kommentarer som “du ser ikke syg ud”, “hvorfor kan du bevæge dig uden en kørestol” og “jeg ville ikke kunne leve sådan et liv”. Imponerende uvidenhed. Og skræmmende som mange tror at enhver kronisk sygdom eller skade er ensbetydende med et elendigt liv og en kummerlig tilværelse. Tak for at smide lidt ekstra viden ud i samfundet 👍🏻💕

  4. Simone

    Uh, jo og en til😜 Når folk spørger “Hvordan går det med din diabetes?”, så aner jeg ikke hvad jeg skal svare. Skal jeg svare “Joh tak den er der vidst endnu”😂 Eller når folk spørger om det går godt med min sygdom og om jeg kan styre den. Øøh, har jeg noget valg? Og hvad er grænsen for om jeg styrer den godt eller skidt? Spørger de egentlig om hvordan jeg har det psykisk med det, eller vil de have min seneste hba1c værdi😂 Igen er det velment, men det jeg sukker altid lidt indvendig🙄

  5. Stine

    Fadet går rundt og værtinden spørger: “Må du godt få et stykke?”. Hvorefter jeg straks tager hånden til mig, kigger rundt og spørger: “for hvem??”. For pokker jeg er et voksent intelligent menneske. Lad nu være med at være formynderisk, hvis jeg ikke mener jeg MÅ få et stykke, så siger jeg blot nej tak!! Arrghh… 🙂

  6. Diabetes 1, siden 1. september 2017 (78 år).
    Hvor jeg allerede har oplevet de spørgsmål, i skriver om. Man kan håbe, at mere oplysning fx artikler i diverse ugeblade. Vil hjælpe. Andre tror de ved meget bedre, end en selv. Som om jeg har måtte læse op på hvad der findes af artikler, samt ved kontakt til mit ambulatorium på Hillerød hospital. Så tak for det i har skrevet, så oplever jeg mig ikke så alene med, med andres “gode råd”. Med venlige hilsner

  7. Jeg bliver helt ked af det, når jeg læser svarene her. Jeg har et skønt barnebarn, en teenager, der har diabetes 1. Vi har ikke andre tilfælde af diabetes i familien, så jeg kender kun det, jeg kan læse mig til og som hun vil fortælle mig. Heldigvis er hun både klog og dygtig og velbehandlet, men jeg er da ind imellem urolig, og jeg spørger hver gang jeg ser, at hun scanner sit blodsukker : er det godt? Heldigvis svarer hun mig pænt hver gang. Hun ved heldigvis, at jeg spørger, fordi jeg interesserer mig for hende, og hun har ofte givet sig god tid til at berolige mig, for det er jo nok det, hun gør. 😞

  8. Jane Andersen

    Jeg er blevet spurgt, om jeg som diabetiker ikke skal motionere mere end andre? Øh – hvorfor det? Jeg har også fået beskeden om, at hvis man som diabetikere ikke “passer” sin sygdom, så bør man selv betale sin behandling! Hørt fra tidligere ryger med KOL. Omvendt må jeg erkende, at jeg ikke selv vidste ret meget om diabetes inden jeg selv fik T1 og der er en masse sygdomme, som jeg ikke kender til – men vi skal bare alle huske ikke at være fordømmende overfor andre – der kan være mange årsager til andres handlemåder.

  9. Margit

    Jeg har diabets 2 og er lige så træt af alle de spørgsmål som dig, og selv om man fortæller, at jeg har en velreguleret diabets, får vi som jer med type 1 de sammen spørgsmål, og selv om der er meget oplysning om diabets er det åbent når det ikke ud til nok, vi kan kun håbe på at der kommer endnu mere oplysning, og så må vi også prøve modgå de spørgsmål, ved at oplyse dem der spørger om faktisk på diabets

Skriv et svar