Den mentale forberedelse til en triple ironman

af

Morten Hasselbalch er 43 år, og har haft type 1 diabetes siden 1998. Han er gift, og har tre børn på 5, 8 og 11 år. Motion har altid været en stor del af Mortens liv, og det ændrede sig ikke, da diabetes blev en fast del af livet i 1998. Morten startede med at dyrke triathlon i 1999, og har deltaget i alle distancer fra sprint til 3-dobbelt ironman. Mortens blogindlæg har fokus på, hvordan han tilrettelægger sin træning med diabetes, hvordan han håndterer de ekstra psykiske og fysiske udfordringer, som det at dyrke triathlon, og det at deltage i triathlon- og løbekonkurrencer med diabetes. den handler også om, hvordan Morten helt konkret arbejder sig hen imod sit næste store mål: VM i 3-dobbelt ironman i slutningen af juli 2018.


At være fysisk klar til et marathonløb, en ironman eller en 3-dobbelt ironman er en præmis for at kunne gennemføre disse. Men hvor fysisk klar man skal være, vil jeg mene også afhænger af den mentale forberedelse. Mine erfaringer er, at man kan komme rigtig langt med sine drømme ved at forberede sig mentalt. Min mentale forberedelse går igennem træningen og at have styr på udstyret.

Træningen giver en mental tryghed

For at stille til start til en 3-dobbelt ironman (11,4 km svømning, 540 km cykling, 126,6 km løb) er det vigtigt, at jeg har lavet den nødvendige træning. Det betyder ikke nødvendigvis en voldsom mængde træning – jeg er (heldigvis) naturligt begrænset af familie, arbejde og lyst – men, at jeg har foretaget en række længere træningsture, hvor jeg nøje har monitoreret mit blodsukker.

På de lange svømmeture har jeg ved vandkanten målt mit blodsukker halvvejs for at se, hvordan det har reageret på aktiviteten. Jeg har forsøgt at svømme samme tid på dagen, som jeg skal til den 3-dobbelte ironman, spist den samme morgenmad og taget den samme mængde insulin. Alt samme så det ligner race-dag så meget som muligt, og den information jeg får ud, er så brugbar til racedag som muligt.

Når jeg svømmer længere ture i søer eller i hav, svømmer jeg altid med to geler i badehætten. Jeg kan godt lide den tryghed at vide, at et eventuelt lavt blodsukker på åbent hav hurtigt kan hæves. Når jeg skal svømme til VM i 3-dobbelt ironman, foregår det i en udendørs 50 m pool, så der vil jeg kunne monitorere mit blodsukker, så meget jeg har lyst. Jeg vil gøre brug af Abbott Freestyle Libre og have modtageren liggende på bassinkanten i en lukket pose. Jeg vil have energidrik og geler liggende, så jeg hele tiden kan hæve mit blodsukker, når det er nødvendigt. De lange svømmeture i træningen har givet mig en vigtig information om, hvordan blodsukkeret bevæger sig, og derved en god idé om hvor tit og hvor meget kulhydrat, jeg skal indtage. Det er enormt vigtigt for, hvordan jeg mentalt føler mig klar til svømmedelen til 3-dobbelt ironman den 27. juli.

Det samme gør sig gældende på løb. Jeg har ikke løbet væsentligt mere, end hvis jeg træner til en almindelig ironman. Men jeg har haft en del flere lange løbeture på mellem 20-30 km, hvor jeg har målt mit blodsukker en del gange undervejs. For endnu en gang at se hvordan det bevæger sig ved en given hastighed og tidspunkt på dagen. Dette har jeg egentlig gjort i årevis, men jeg har i den forberedende træning i slutningen af 2017 og i løbet af 2018 været ekstra opmærksom på blodsukkerbevægelserne ift. kulhydratindtaget. I og med at selve løbe-delen på 3-dobbelt ironman først starter ca. 24 timer inde i racet, og at jeg på dette tidspunkt har både indtaget og brugt enorme mængder kulhydrat, kan denne specifikke situation dog ikke simuleres i træningen.

Jeg har cyklet en del lange ture på mellem 140 – 220 km. Her har jeg også målt hyppigt. Mine erfaringer med lange cykelture er, at blodsukkeret i starten ikke falder særligt meget, men at det efter 2 timers cykling for alvor begynder at falde og at hastigheden, hvormed det falder, stiger, des længere jeg cykler. Jeg kan starte ud med at indtage 1-2 geler de første to timer, for efter 4 timers cykling at skulle spise mindst 5 geler i timen. Det ved jeg fra træningen, og det er en vigtig ting at huske til race som ironman og 3-dobbelt ironman. Jeg undres til racene ikke over det store behov for kulhydrater, og hvordan det tager til over tid. Jeg bliver ikke nervøs over det, det giver ro og et mentalt overskud, som er meget vigtigt for mig, når først racet er i gang, og i øvrigt samtidig er beskæftiget med at håndtere de ikke-diabetes relaterede kriser, der nødvendigvis kommer i løbet af et sådant langt race.

Udstyret giver en mental ro

Jeg gennemførte en 3-dobbelt ironman i 2015. Det foregik samme sted, som det kommende race foregår – i Lensahn i Nordtyskland. Det giver naturligvis en tryghed at kende ruterne, omgivelserne, faciliteterne og hvad udstyr, der kræves. Og det at have gennemført racet før, er også en fordel….måske. En fordel, fordi jeg ved, hvad jeg går ind til, hvilke kriser jeg kan forvente, hvordan jeg skal håndtere dem og hvordan mit blodsukker sådan cirka skal håndteres. Ulempen er omvendt, at jeg netop kender kriserne og deres størrelse.

Som billedet nedenfor kan give et indtryk af, er der en masse udstyr involveret.

Billedet er fra 3-dobbelt ironman i 2015 og viser, at jeg har lavet farvekoder til drikkedunkene, således at min hjælper ved, hvilke forskellige dunke han skal have klar, så jeg blot kan bede om en farve.
Billedet er fra 3-dobbelt ironman i 2015, hvor jeg på den 1,3 km lange løberute konstant passerede vores velforsynede lejr.
Billedet er fra 3-dobbelt ironman 2015 og giver et meget godt indtryk af hvor meget udstyr der er involveret til et sådan race. Det er min hjælper Michael og vores lejr på løberute.

Noget af udstyret er relateret til min diabetes. Fx har jeg flere ekstra censorer med til min Libre, hvis en skulle blive defekt undervejs. Jeg har også en ekstra blodsukkermåler med. Jeg har rene klude til at tørre fingre med, hvis jeg skulle få brug for den almindelige blodsukkermåler. Jeg har ekstra insulin med, og det liggende ved svømmekant, i skiftezoner, i cykeltrøjen og i depoterne på løberuten. Jeg har en glucagen-pen med i tilfælde at insulinchok. Og jeg har enormt meget kulhydrat med i form af decideret måltider (ris og linser med soya), som jeg skal indtage undervejs på cykel-delen, energibarer, gel, energidrik, cola, redbull, chokolade, lakridskonfekt osv. Disse ting er med hjælp fra min hjælper fuldt tilgængeligt for mig igennem hele racet. Det giver en mentalt ro at vide at alt udstyret er på plads. Det allervigtigste udstyr til en 3-dobbelt ironman er imidlertid min Libre. Det er desværre ikke min egen, jeg har ikke fået en bevilling, men en jeg har lånt af mit diabetesbehandlingsted. Som det ses af billederne herunder fra Challenge Roth i 2017 (ironman-distancen), har jeg Libre-modtageren med på håndleddet undervejs hele vejen igennem og kan scanne blodsukkerværdier når som helst.

Og som det ses af filen nedenfor fra Ironman Frankfurt 2016, måler jeg rigtig ofte undervejs. Op til 10 gange i timen. Det kan virke som rigtig meget, men det giver en mental ro at sikre at blodsukkeret ikke bliver for lavt, og især ikke for højt. Et for højt blodsukker over længere tid giver muskulær ømhed, og hvis der er noget jeg ikke yderligere har brug for på en triple ironman, er det ømme muskler.

VM i 3-dobbelt ironman

Den 27. juli kl. 07 starter VM i 3-dobbelt ironman, og hvis alt går rigtig godt, er jeg i mål efter 40-42 timer. Sidste gang tog det 42t.55 min. Men mest af alt er målet at nyde racet, have en god oplevelse og gennemføre racet.

Mit sidste blogindlæg vil handle om, hvordan det gik.

Stay tuned!


Læs flere indlæg skrevet af Morten:

Blodsukker, race og regulering

Du kan, hvad du vil?

Læs andres indlæg om at være fysisk aktiv lidt ud over det sædvanlige:

Kan man bestige bjerge med type 1-diabetes? Er du rigtig klog? Er det ikke farligt?

Skotland kyst-til-kyst med diabetes i rygsækken

Solopgangsvandring til udsigtspunktet Preikestolen i Norge

2 svar til “Den mentale forberedelse til en triple ironman”

  1. Hej Morten
    Hvordan pokker finder du tid og overskud til al den træning med 3 unger og fuldtidsarbejde?
    Jeg er stadig imponeret over hvor mange kulhydrater du kan sætte til livs – skal du have flere kulhydrater og andet grej end andre (uden diabetes)?
    Påvirker alle de kulhydrater (lakrids, vingummi og gel) ikke afføring?
    hvad sker der med grafen kl 7?
    Taber du ikke bare lidt tid når du måler så meget og hvordan har du det med det – sekunder og minutter tæller jo i så skarp konkurrence?

    Lidt spørgsmål jeg håber du vil svare på 🙂

    • Morten Hasselbalch

      Hej. Undskyld det sene svar, var litd ferie og race ramt:). Jeg træner ikke overdrevent meget. Jeg er meget tilhænger af kvalitetstræning frem for mængdetræning. Mængden løber således op i 7-14 timer/uge over året. Det er ganske muligt. Tænk blot hvis en badminton spiller går til badminton tre gange om uge og løber en enkelt eller to gange om ugen oveni, så er det ikke langt fra. Når det så er sagt, så har jeg et lettere fleksibelt job, hvor min forberedelse kan ligge på tidspunkter hvor fx børn er lagt. Jeg er god til at udnytte ydertidspunkter og har intet imod at løbe en time kl. 22 om aften, eller kl. 06 om morgen. Dertil har jeg en cykel-hometrainer, den gør mig i stand til at træne når vejret ikke tillader det eller der lige opstår en mulighed. Jeg spiser ikke anderledes end andre, måske lidt flere kulhydrater end ikke-atleter. Det gør også at vægten falder i måneder med ekstra træning. Kulhydraterne og alt det andet som du nævner påvirker ikke min mave. Gel kan ikke stå alene, men skal altid tages sammen med vand, ellers brokker maven sig:). Grafen kl. 07 er interessant. Det er et decideret hop (ikke måling), som jeg ikke kan forklare, men ellers ses en seriøs stigning ved svømmestart, hvilket skyldes hormonudskillelse (adrenalin), når kroppen bliver spændt og nervøs. Det sker typisk ved store stævner, og jeg ved det vil stige. Men jeg tør ikke tage højde for det med insulin-indtag før sådan 3800m svømning til en ironman. Den falder igen efter svømning når cyklingen træder i kraft. Jeg taber ikke tid på at måle da jeg til race låner Abott Freestyle Libre. Ship i armen og scanner i en iphone-holder om håndledet, og jeg kan måle når som helst og monitorere det tæt. Spørg endelig igen, og måske der opstår nye spørgsmål på baggrund af min race-rapport, som udkomme i næste indlæg om et par dage. De bedste hilsner Morten.

Skriv et svar