Hvad kan du tillade dig at servere for en type 1-diabetiker?

af

Kathrine Louise Nielsen er gæsteblogger på Diabetes Stories. Hun er selvstændig tekstforfatter ved klncopywriting.dk og gift med Jakob, som har haft type 1-diabetes i over 20 år. De kendte ikke hinanden, før han fik type 1-diabetes. Jakob griner højt og ofte, fordi han mener, at det er den bedste måde at leve med sin diabetes. Og så deler han gerne alt for mange tekniske detaljer om sin diabeteshistorie, kulhydrattælling, insulintyper og røverhistorier til alle, der spørger. De bor sammen i Toronto i Canada. Kathrines blogindlæg tager udgangspunkt i hendes egne erfaringer som pårørende til en type 1-diabetiker med insulinpumpe.


Kathrine er gift med Jakob, der har type 1-diabetes

Et spørgsmål, der ofte dukker op, inden Jakob og jeg kommer på besøg hos nogen, er:

“Hvad for noget mad må Jakob spise? Hvad kan jeg tillade mig at servere for en med type 1-diabetes?”

Svaret på spørgsmålet er ret enkelt:

Du kan tillade dig at servere hvad som helst til en type 1-diabetiker.

Lad mig forklare, hvorfor det er sådan:
Type 1-diabetes fungerer sådan, at kroppen er holdt op med at producere insulin, som vi bruger til at optage den mad, vi spiser. Derfor tager type 1-diabetikere selv insulin til maden med penne eller via en insulinpumpe.

Tjek også diabetesordbogen for dummies

Type 1-diabetikere skal altså selv sørge for at tage den rigtige mængde insulin til den mad, de spiser. En flødeskumskage kræver noget mere insulin end en skål med kål. Men type 1-diabetikeren kan godt tåle flødeskumskagen. Type 1’ere er ikke allergiske over for sukker, ligesom fx nøddeallergikere skal holde sig fra hvad som helst, der har været nabo til en peanut.

Det er ikke bare mig, der siger det.

Her er et eksempel fra en sej type 1’er:

Sara på 18 år, som i december 2017 var takeover på Diabetesforeningens Instagram-profil, skriver:

“Jeg tænker faktisk ikke over til dagligt, at jeg har diabetes, da det bare er blevet en del at mit liv. Det har sikkert noget at gøre med, at mine forældre altid har haft den holdning, at jeg måtte spise hvad jeg vil, men jeg bare skulle tage insulin til det.” Sara skal blot sørge for at tage den rette mængde insulin til det, hun spiser.

Her på Diabetesforeningens hjemmeside står der om mad til type 1-diabetikere:
“De 10 officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen gælder også, når du har diabetes. Kostrådene er råd til en sundere livsstil, som hovedparten af danskerne med fordel kan leve efter.”

Det vil sige: Nej, det er ikke hensigtsmæssigt at give en type 1’er sovs og kartofler intravenøst. Det ville det heller ikke være for nogen andre. Sund mad – kål, bælgfrugter, bønner, du ved – er smart for type 1-diabetikere. Ligesom det er smart for os alle.

Men hvad gør du så, når type 1’eren kommer på besøg til mad?

Jeg forsøger ikke at underminere kostens betydning for type 1-diabetes. Tværtimod. Min pointe med dette indlæg er blot, at når du får en type 1’er på besøg til mad, skal du ikke være så bange for at gøre det forkert.

Det en god ide at lave et sundt måltid eller lave en salat ved siden af, fordi det vil være godt for os alle sammen. Men gå ikke i panik over at leve op til en eller anden kostmæssig tjekliste. Giv blot information om, hvad der er i maden, for det er den info, type 1’eren bruger til at kunne tage den rigtige mængde insulin.

Når det er sagt, er type 1’ere selvfølgelig forskellige, og der er stor forskel på, hvordan hver enkelt tackler deres type 1-diabetes. Nogen går meget op i sukkerfri, andre trækker på skuldrene over det. Når du inviterer din type 1’er, kan du fx spørge: “Er der noget, jeg skal være opmærksom på i forhold til maden? Nogle særlige behov eller ønsker?”

Men i udgangspunktet er det helt okay at servere det, du selv har lyst til at tilberede og spise.


10 Instagram-profiler, der er sjove at følge, hvis du har type 1-diabetes eller er pårørende

Hvilke spørgsmål er egentlig gode at stille type 1-diabetikeren, når du er udenforstående?

6 lavpraktiske tips til dig, der lever sammen med en type 1-diabetiker

Læs flere af Kathrines Louise Nielsens indlæg

Skriv et svar