Komplikationerne…

af

Lige fra jeg fik konstateret diabetes, har angsten for komplikationerne, fyldt utrolig meget i mit liv.

“Du kan blive blind” “Du kan miste dine ben” “Dine organer kan sætte ud” Og så videre…

Jeg har aldrig rigtig kunne “magte” min diabetes, grundet at jeg har haft en svær spiseforstyrrelse oveni, hvilket er en umulig kombination, som har været meget svær, at få til at stemme overens med hinanden… Jeg har kæmpet med diabetes og en spiseforstyrrelse i 23 år nu, og min diabetes har derfor aldrig været reguleret…

Jeg har altid været klar over konsekvenserne, som dette har kunnet medføre, og dette har altid givet mig skyldfølelse og givet mig følelsen af ikke at være “god nok…”! Hver gang jeg kom til diabeteskontrol, blev jeg fortalt, hvor farligt det var for mig – og alle de komplikationer jeg kunne risikere at få, ved at jeg ikke passede min diabetes ordentligt… Og om jeg godt vidste, hvad der kunne ende med for mig… Jeg véd, at det var og er ment godt – at alle omkring mig, ville mig det bedste og bare ville hjælpe… Og af alle, kendte jeg nok bedst selv til konsekvenserne…

Jeg kæmpede virkelig – ville virkelig gerne, gøre alting rigtigt… Få styr på det hele… Og jeg vidste godt, at den eneste at skylde skylden på, var mig selv… For jeg var – og er – den eneste, der kan gøre noget ved det… Men jeg har desværre ikke været i stand til det… Det går bedre nu, men jeg har fået regningen…

I dag er jeg ramt af utallige komplikationer til min diabetes… Jeg har neuropati i ben og hænder – jeg kan ikke mærke, om jeg står i et bål, eller en snepøl… Jeg har neuropati i mine indre organer… Blandt andet i min mave – hvor nerverne ikke sender signal til min mavesæk, så denne ikke tømmes korrekt, og jeg har stort set konstant kvalme og opkastninger… Denne sygdom kaldes gastroparese og er meget invaderende i mit liv. Jeg har neuropati i mine tarme, så min mave heller ikke fungerer og jeg ved aldrig, hvornår og hvordan jeg skal på toilettet. Jeg har fået utallige laserbehandlinger på mine øjne, nu er dette ikke muligt længere, og jeg bliver opereret i stedet for…. Og så videre og videre…

DIALYSE 😢

Den sidste tid, har jeg været fyldt med væske i kroppen… 5-6 kg. ekstra… Jeg har været ubeskriveligt træt og sover stort set hver dag væk… Jeg har haft ekstra meget kvalme og følt mig totalt energiforladt og ingen overskud til noget… Har været igennem en del forskellige undersøgelser og fået taget en masse prøver, og nu fået at vide, at mine nyrer kun virker 12 %… Når ens nyrefunktion rammer de 10 %, skal man enten have en nyretransplantation eller i dialyse… Jeg er pt. ikke i stand til at gennemgå en transplantation, da jeg har gastroparese, og man ikke ved, om jeg vil kunne holde medicin i mig… Hvis ikke jeg kan det, vil min krop afstøde en ny nyre… Så jeg skal gøres klar til dialyse og have lagt sådan en “port” i mine blodårer, så jeg kan få renset mit blod – dette er et kirurgisk indgreb og kan tage op til 1/2 år, at blive klar til…

Jeg er dybt ulykkelig – bange og frustreret… Er så ked af, at det hele skal komme hertil, og føler mig så skyldig og samtidig opgivende… Man kender jo konsekvenserne – man ved jo godt, at det kan ramme… Og det er en stor frygt at gå med….

Skriver ikke dette indlæg for at “skræmme” eller dømme nogen – for tro mig, jeg ved hvordan det føles og ved hvor ondt og ked af det, man kan blive…. Jeg skriver dette i omsorg til jer alle – et håb om, at I passer på jer selv derude ❤ Jeg er kommet i fantastisk diabetesbehandling, hvor jeg får fantastisk støtte, hvilket virkelig har hjulpet mig… Jeg tør stå frem og fortælle åbent om ting, jeg synes er svære… Hvilket jeg skulle have gjort for mange år siden… Håber at jeg kan nå ud til nogen af jer – og opfordre jer til at tale om tingene – også de svære ❤ Og få hjælp og støtte til at kapere dem ❤ For det er okay at have det svært, og have brug for hjælp og støtte – for diabetes er SÅ meget mere, end bare blodsukker og insulin…

Et svar til “Komplikationerne…”

Skriv et svar