5 citater, der viser, hvor sej du er

af

Er diabetes en kamp eller en følgesvend? Da jeg fik diabetes som 10-årig, var det især kampen, der fyldte. Kampen for “gode” blodsukre, kampen for at overholde den (dengang) strikse diæt, og kampen for at acceptere, at når man har en kronisk sygdom, så er man ikke helt som alle de andre “raske” børn.

I dag ser jeg mere diabetes som en følgesvend. Den er der hver eneste dag, men den fylder ikke så meget i min bevidsthed. Meget er blevet nemmere med tiden og udviklingen, og det er min holdning til min sygdom også. For mig er min diabetes mest af alt en vane.

Jeg elsker citater

Jeg oplever tit, at ord kan gøre noget. Ord kan give eftertanke, styrke og ro. Derfor elsker jeg også citater om diabetes, for nogle gange har andre sat ord på lige det, jeg selv føler.

Jeg har samlet en række af mine favoritcitater om diabetes herunder – de findes både som grafikker på Instagram, og som citater på diabetes-merchandise, hvis du – ligesom mig – godt kan lide den slags.

5 cool diabetes-citater

1. “Both children and adults like me living with type 1 diabetes need to be mathematicians, physicians, personal trainers and dietitians all rolled in to one”, Mary Tyler Moore, skuespiller med diabetes.
Så er det ikke underligt, at man engang imellem kan være lidt træt 😉

2. “Sorry for what I said, when I was low”.
Lavt blodsukker = kort lunte? Jeg kan nikke genkendende til citatet 😉 Kan du?

3. “Give diabetes the finger”. På nettet findes adskillige hjemmesider med tøj med diabetescitater, som man nok skal være diabetiker for at forstå humoren i. Selv har jeg en sweatshirt med en finger, der er gjort klar til blodsukkermåling. Teksten supplerer på fin vis tegningen: “Give diabetes the finger”.

4. “I don’t want to walk a mile in your shoes – I only want to borrow your pancreas for a while”.
Dette og lignende citater minder mig om, at jeg har et godt liv. Punktum. Men at det selvfølgelig kunne være fedt at prøve at leve uden diabetes 🙂

5. Dia-bad-ass
Min absolut favorit, selvom det egentlig ikke er et citat, men en sammensætningen af ordene diabetes + badass. Du står op hver dag, lever med en sygdom, og får ting til at ske på trods af alt det, der er svært. Giv dig selv et klap på skulderen og en high-five. Og husk på, hvor sej du i virkeligheden er 🙂

Et svar til “5 citater, der viser, hvor sej du er”

Skriv et svar