De gamle mønstre

af

Jeg har talt om det før, men jeg har i store dele af 2018 ikke kunne passe min diabetes så godt som jeg selv ønskede.
Igennem denne blog stødte jeg på Charlotte Maul d.17 oktober sidste år, da hun skrev sit første blogindlæg på Diabetes stories. Charlotte skrev om skyggetanker og jeg var fanget med det samme. Siden har vi fulgt hinanden på facebook og, i går havde jeg min første coaching time hos hende.
(Charlotte Maul )

Timen var en øjenåbner for mig på flere punkter.
Vi kender alle mennesker i vores liv der ikke lever deres liv hensigtsmæssigt eller er deciderede ulykkelige.
Ofte har VI alle de svar de ”bare” skulle tage imod, og så ville deres liv blive meget bedre.
Sådan er jeg ofte selv og da jeg har været igennem en del kriser i mit liv, føler jeg også ofte, at jeg har de svar jeg selv skal bruge.
Jeg skal “BARE” lige have energien, til at komme igang.

Det TROEDE jeg i hvert fald.

Efter min tid med Charlotte fandt vi frem til, at jeg HAR resurser og jeg HAR mulighed for at gøre mine drømme til virkelighed.

En af den ting jeg ikke kunne få kickstartet i mit liv var de gåture, som jeg var så godt i gang med i foråret og som min krop elskede.
Det er MEGET nemmere for mig, at holde mit blodsukker stabilt, når kroppen er i bevægelse.

Charlotte og jeg talte om mit liv, mine tanker og fik også talt om hvor kreativ jeg er.
( Vores samtale var over skype, så jeg kunne vise hende lidt af mit hjem  )
Med hendes hjælp fandt JEG ud af, at jeg pt er god til at huske piller og indsprøjtninger fordi, at jeg bruger en bullet journal og derved visuelt har overblik over de ting jeg skal.
På den måde husker jeg også, at ”fejre” mig selv, og huske at jeg gør det godt  ……….og at mine blodsukkertal er på vej ned.
Jeg er ikke god til at fejre mig selv, og derfor er den slags ”terapi” rigtig vigtig for, at jeg gør det mere, så jeg får energi at vokse af.

Charlotte og jeg har mange ting vi skal have vendt men vi startede med motionen.

Min måde at visualisere min motion har jeg valgt at gøre på denne måde.

Hver gang jeg går en tur, noterer jeg dato og antal km på en trækugle.
Denne kommer jeg i en glasvase som jeg har gjort plads til i stuen.
Første kugle er rød, så jeg altid kan finde ”kuglen der startede det hele” og resten bliver hvide.

Jeg glæder mig til at vasen er fyldt og gætter på, at den kan indeholde et par hundrede 

Når jeg glemmer, at jeg er en figther, kan jeg bare se på vasen.
Når jeg får lyst til, at springe gåturen over, kan jeg bare se på vasen , der minder mig om, at jeg jo godt KAN…. Og selv små ture ”fylder i vasen”  

Hvis du har lyst til at følge min dagligdag og refleksioner oftere, er du velkommen til at følge mig.
Facebook: Hende med type 2
Instagram: Hendemedtype2

Skriv et svar