Er diabetes nemmere i et forhold ?

af

For et halvt år siden så jeg, at en med-diabetiker ønskede at han ikke var single, da han mente at det måtte være nemmere at håndtere sin diabetes, hvis man ikke var alene i kampen ?

Det har jeg efterfølgende reflekteret over, da jeg selv igennem mine 10 år som diabetiker både har været single, og i forhold med og uden bonusbørn.

HVAD ER EGENTLIG NEMMEST? 

Jeg startede min egen diabetesrejse i et ægteskab, og vi gik begge på kursus på ambulatoriet, for at blive undervist i kost og motion.
Selvom det kun var valg jeg selv kunne tage, var det rart at min daværende mand, vidste hvilken diagnose jeg levede med.
Og selvom at jeg havde tusinde forvirrende tanker, var det rart at have en at dele dem med.
….. Jeg kan dog også huske, at det på nogle måder var en ekstra udfordring, da det ikke kun er én persons vaner der skal ændres men begge, hvis man deler måltider dagligt, der skal stadig skal være til at overskue.
Efterfølgende har jeg både være single, i forhold uden børn og nu i ét med bonusbørn.

Som single….
Har jeg oplevet en masse frihed mht mad, da jeg netop kun skulle tænke på mig selv.
Jeg kunne have flere dage i træk, hvor jeg kun spiste keto mad ( uden sukker og kulhydrater)
Det har heldigvis også gjort, at jeg har fået lagt det meste af min trang til sukker og chips, som jeg har været meget glad for det meste af mit liv.
….. Det kan man selvfølgelig også i et forhold, men man skal hele tiden afstemme med den anden, hvad man fælles ønsker at spise den dag ( hvis man ikke skal lave 2 retter hver dag ).

Så når nogle tror, at det er sværere at være single med diabetes, skal man også huske den frihed man har i, at ALDRIG skulle spørge en anden om, hvad man skal spise, og hvornår man skal det.
Jeg kunne motionere når det passede mig, og nøjes med at spise et æble og en frikadelle, hvis jeg ikke gad mere i et par dage ( så længe at jeg passede på mit blodsukker ).

Da jeg var single manglede jeg dog tit den moralske støtte og kunne føle mig MEGET alene med min diabetes.
Når der var dårlige dage, havde jeg ingen at snakke med, der var tæt på og kunne give et kram.
Jeg havde heller aldrig nogen der overtog madlavningen, når jeg lå med influenza eller bare havde for travlt, så der krævede det meget at gøre alt rigtigt alle dage, og det har kostet på mit helbred, da jeg jo har været on/off sygemeldt i et par år med stress, som jeg har fortalt om i tidligere blogs.

I et godt forhold… 
…..Er der mange fordele mht. diabetes, da man altid har nogle at tale med på de dårlige dage, og man har hjælp, hvis energien løber helt tør.
Især når man er ny med diabetes, er det vigtigt at føle at en partner er MED på den nye rejse, da der kan være meget i hverdagen der skal ændres.

Jeg tænker dog, at det ofte er en udfordring, da man ofte har været 2 til at skabe nogle usunde vaner, og det måske er sværere for en “rask” at ændre på et liv man godt kan lide ?

Nogle af os er så heldige at vi har så gode partnere, at vi er ”sammen om diabetes”, så der på dage hvor man ikke selv laver maden, stadig bliver lavet diabetesvenligt mad.
Jeg har dog også oplevet, at det ER en udfordring, da man nemmere bliver fristet i selskab med andre,  og mine bonusbørn ( både tidligere og nuværende ) har nogle ønsker til mad, som også delvist skal mødes.
Det kræver, at man holder fast i de mål man har sat for sin egen sundhed, så man i et dagligt fællesskab med andre, kan gøre alle glade, sunde og mætte.

I den familie jeg er i nu, der indeholder min kæreste og hans 2 børn, er jeg kommet ind i en familie, hvor maden ikke indeholdt så mange grøntsager eller andet, der på nogen måde var diabetesvenligt.
Min tilgang til et langt liv er aldrig diktatorisk, så jeg har fra dag 1 lavet sundt og velsmagende mad, og har forklaret hvilket af det mad vi spiste der var godt for mig, og hvilket af deres gamle menu jeg ikke kunne spise, så de forstod, hvorfor jeg lige kom lidt spinat i lasagnen, og hvorfor køkkenet nu bugner af grøntsager i alle farver.

For at gøre overgangen til en kost med meget mere grønt sjovere for dem, har jeg opfundet noget vi kalder ”extreme rugbrød”, der er inspireret af min egen barndom. 
Jeg handlede altid pålæg med min egen far hver lørdag, og så spiste vi højtbelagt smørrebrød HELE familien .

I min nye familie gør vi det nu søndag aften, hvor bordet nu udover det sædvanlige pålæg også indeholder en masse friske krydderurter, grøntsager, frugt og hjemmesyltede agurker og rødløg.
Reglen er, at der INGEN REGLER ER.
….. Drengene elsker min nye tradition, og opdagede vist ikke rigtigt selv, at de pludseligt fik en masse grønt i munden samtidigt med at vi alle havde det rigtigt sjovt over de fantasifulde kombinationer.
Min idé var både at få mere grønt ind i maden, men også mere madglæde, så vi alle syntes at diabetesmad er dejligt.

Diabeteslivet i et godt forhold ER meget nemmere, hvis alle vil det samme, og den støtte man får på de dårlige dage er uvurderlig.
……Drengene er her dog kun hver anden uge, så vi har stadig en masse ting, vi skal arbejde på (som familie), så det sunde fylder mest i hverdage, og det Burger King vi spiste i dag, ikke bliver for tit.
Kroppen mærker måske ikke andet end et højt blodsukker i dag, men vi er begge over 40, så vi SKAL passe på hinanden.   

….. Viljestyrken slipper man ikke for at skulle have, uanset om man er single eller i forhold !!!!!!!!!!!!!

Diabetes er/kan være en stor opgave i det daglige, og jeg syntes personligt, at der er både fordele og ulemper uanset om man er single eller er i et godt forhold.

Hvis man som single synes, at det er hårdt at håndtere hverdagen, er det vigtigt at man ved, at der er masser af hjælp at hente.
Der er dog vigtigt, at man gør op med sig selv, HVAD man mangler hjælp til.
De fleste kommuner har diabeteskurser, der hjælper med viden til kost og motion, og hvis man bruger sociale medier, er der ligeledes en masse netværk, hvor man kan dele de ting der fylder i hverdagen.

Hvis du har lyst til at følge min dagligdag og refleksioner oftere, er du velkommen til at følge mig.
Facebook: Hende med type 2
Instagram: Hendemedtype2

Skriv et svar