Skam dig

af

 

Skam dig… (tsk tsk….. rysten på hovedet)

Dette var min praktiserende læges svar på, at jeg i forbindelse med en anden diagnose oplyste, at flere diagnoser går ud over mit overskud, og at mit sidste langtidsblodsukker var på 96 !
(Det er helt sikkert lavere i dag).

5 minutter senere konkluderede hun, at jeg nok også var impulsstyret, og derfor ikke kunne styre hvad jeg kom i munden, da det i hendes optik måtte være svaret på mit langtidsbloksukker på 96.

Nu er jeg desværre rigtig dårlig til at reagere hurtigt, når man rammer mig i en situation, hvor jeg kommer i den tro, at det er et tryg sted.
Sorry….my mistake.

HVIS jeg havde være hurtigere, havde jeg spurgt hende:

HVAD er det, jeg skal skamme mig over?

1. At jeg i 2015 fik en mental belastningsskade (svær stress), der permanent har sat spor, der gør, at mit daglige overskud er hurtigere brugt end dem omkring mig, hvorfor mine måltider er simple og på de dårlige dage består af rester fra maden i går eller rugbrød.
(Det betyder ikke, at jeg ikke spiser sundt).


1: Sundt mad jeg valgte på en cafe, hvor de andre fik burgere. 2: Mad da vi havde gæster . 3: Suppe en dag jeg var ramt af slemme medicin bivirkninger.

2. At jeg har en kæreste og 2 bonusbørn  som jeg godt kan lide at glæde med den mad, de kender og kan lide, og at jeg 2/7 dage ikke altid har energi til at sørge for, at jeg selv får nok grønt ved siden af.
Det handler hverken om at være dum eller skulle føle skam…. Det handler om overskud.


(Dette er et udpluk af noget af det mad, vi også spiser til dagligt…. noget er sundt, og noget er hurtigere løsninger,
men alt er mad, der IKKE var impulshandlinger).

3. At mange år på insulin har givet mig så stor resistens (modstand fra cellerne der skal optage insulin) at det er virkeligt svært for mig at få mit blodsukkeret ned, da jeg samtidig har voldsomme bivirkninger ved alt det medicin, jeg hidtil har prøvet.
Insulinresistens er en svær tilstand, da det ikke hjælper at have 1000 nøgler til døren, hvis der er sat en sur dørmand på, der ikke lukker nogen ind.

4. At alt ovenstående gør mig så fysisk træt, at jeg skal sove mere end andre, så jeg ikke ”bare” kan træne min diabetes væk lige nu, men det bliver en længere proces for mig.

5. At mit manglende vægttab lige så meget stammer fra min manglende appetit før aftensmad, og at det selvfølgelig påvirker min energi, men når kvalmen kommer fra medicin, har det sidste år af mit liv været et valg imellem at have det rigtigt slemt…. Eller rigtigt skidt.

Mine bedste perioder det sidste år er de selvvalgte perioder, jeg har UDEN medicin, men så stiger blodsukkeret.

6. At jeg ligesom hundredetusindvis af andre diabetikere ikke har nok hjælpemidler i hverdagen, så jeg KAN passe min diabetes optimalt, og derved kan sikre mig et bedre liv NU, og en alderdom hvor jeg ikke sidder hos lægen med meget værre diagnoser, end dem jeg bruger din tid på i dag.

————————

HVIS hun havde taget sig tid til at tale med mig, i stedet for at dømme mig, havde hun vidst, at jeg trods alle mine udfordringer tager 10-20 diabetes-relaterede handlinger HVER DAG, som hun selv og andre uden diabetes slipper for.

Så….. skam dig fru. Læge !

Jeg kom til dig, da jeg havde brug for din hjælp, og kom hjem med endnu en dosis af, hvordan type 2-diabetikere ofte bliver mødt i systemet, da type 2-diabetes for nogen er en sygdom, vi fik pga. dårlig livsstil, og ikke er sluppet af med pga. det samme.

Jeg har et gratis råd.

Gør ligesom alle os, der HAR diabetes.

Opdater din viden, da der kommer ny og vigtig viden hver dag, og tal med folk, der lever med diagnosen, så din vejledning ikke blot er baseret på en vurdering, du allerede havde,  før du mødte mig.
……………………………………
Hvis du har lyst til at følge min dagligdag og refleksioner oftere, er du velkommen til at følge mig.
Facebook: Hende med type 2
Instagram: Hendemedtype2.diabetes


Tak fordi du læste med

8 svar til “Skam dig”

  1. Musti

    Meget godt skrevet.
    Det må være en meget ufølsom læge. Jeg har også diabetes 2 har en meget forstående og hjælpsom læge. Blev sendt på diabetesskole i en uge. Der var megen hjælp og vejledning til at komme igennem hverdagen. Alle diabetikere bør tilbydes et sådant kursus.

    • Line Maria Sørup

      Hej Musti
      Diabetskurser er en rigtig god hjælp til nye i starten.
      Jeg har været så heldig at jeg har været på 2 kurser i mine 10 år med diabetes:)
      Jeg er dog lige flyttet til en ny kommune, og det er åbenlyst at min nye læge ikke var vant til diabetikere, da de normalt har en diabetessygeplejerske der tager sig af det.
      Udover kurser burde der også være fysiske fælleskaber, så man kan mødes med ligesindede der lever med diagnosen 🙂

  2. Henny Randa

    Fint skrevet. Har selv en 2ér og manden en 1ér. Har levet som en 1ér i mere end 40 år, men er alligevel løbet ind i en 2ér. Livsstil er ikke altid grunden, men det tror de fleste i det såkaldte sundhedssystem, hvor uvidenheden ofte er forbavsende stor. Min mand møder på en del hospitalsafdelinger p.g.a.andre diagnoser og her ved man næsten ingenting, men giver ofte diabetes udokumenteret skylden for medicinbivirkninger. Tag bladet fra munden næste gang, du møder din behandler på en høflig, men bestemt måde. Det har vi måttet lære os.

    • Line Maria Sørup

      Hej Henny
      Ja det er desværre ufatteligt meget uvidenhed om vores diagnose, og det vil jeg jo gerne ændre på, hvilket er én af grundende til, at jeg sagde ja til at være blogger på denne side 🙂
      Mit lægehus får også af vide, at det ikke er ok, at de som fagfolk møder deres patienter med SÅ meget uvidenhed for JEG er rustet til det, men det er der mange der ikke er .

  3. Oluf Johnsson, MEd CPE, dipl. AE,

    Jeg har selv en Type-1, insulinpumpe i 20 år. Ingen problemer i den anledning. Din læges reaktion var ikke særligt venligt endsige begavet forudsat, at dit referat er korrekt. Men at vurdere din korte beretning her giver ingen mulighed for at vurdere dig, din diabetes mv. og behandlinger på et informeret og kvalificeret grundlag. Dertil behøver jeg i det mindste betydeligt mere information. Så jeg kan kun sige, med ovennævnte forudsætning, at lægen aldrig burde have sagt det uden specifik og konkret grund. Jeg tror, I er gået helt gakt i byen af hinanden og ikke har fundet frem til en fælles forståelse. Du nævner her et flimmerende billede med og uden medicin bl.a., dine madvaner etc. er umulige at vurdere – og om du nu også er helt ærlig? Jeg dog ikke i tvivl om, at du aldrig er kommet overens med din diabetes og har accepteret den som dit livsvilkår. Det har jeg forståelse for meget langt endda, for dansk diebetologi er laaangt bagud for mht. patientsynet og selve behandlingen i forhold til især Tyskland. Det ved jeg, fordi jeg har arbejdet professionelt med og på området i en årrække i Danmark og på internationalt plan. Har levet i 9 år i Tyskland, blev diagnosticeret og behandlet der fra starten. Jeg kender de bedste profesionelle på området, en del personligt i Europa (glem USA. Amerikanernes levevis er endnu alt for forskellig fra vores). På eget ønske blev jeg gennem i alt tre uger skolet i daglig selvstyret metabolisk kontrol og insulin substitution efter mit aktuelle behov med en helt normal kost. I DK gør behandlerne livet med diabetes alt for kompliceret med deres stive og forstokkede behandlingsmetoder. Jeg har været heldig, at min diabets blev diagnosticeret i Tyskland og behandlingen indledt der! Den samme erfaring kunne jeg ønske alle i Danmark, men …. der kniber det gevaldigt, trods internationale kongresser og tidskrifter – og min viden! :-(. Held og lykke. Hvis du er interesseret, så kan Foreningen gerne give dig min mailadresse. 🙂

    • Line Maria Sørup

      Hej Oluf
      Jeg er flyttet til en ny del af landet for 5 måneder siden, så jeg havde aldrig set lægen før, og hun havde ikke spurgt ind til mit liv, før at hun havde en “dom”.
      Egentlig var det slet ikke diabets jeg kom til hende med, ( da dette normalt bliver behandlet af diabetessygeplejersken) så det var en meget upassende samtale der også kom ind på andre personlige betragtninger hun havde om mig.
      Privat lever jeg ret “low carb” da det er det eneste der er godt for mit blodsukker.
      D.v.s når resten af familien spiser burgere spiser jeg det samme ( uden brød ) og i aften skal vi have thai-mad, hvor jeg spiser kylling og grøntsager, men lader de andre om at spise ris 🙂

      Jeg har haft diabetes i 10 år, så jeg har været igennem en masse forskellige former for medicin ( også insulin )
      Low carb kosten har tidligere gjort at jeg kunne reducere min novorapid til 1/3 del…. men jeg er helt stoppet med insulin nu.
      Insulin gjorde desværre mine celler for resistente, så det måtte jeg stoppe igen, og er pt ved at blive vurderet til hvad så kan virke.

      Jeg ved fra mit eget netværk, at der er masser af god viden og behandling, og resultater der virker, men det tager pt for lang tid at få det implementeret ude i behandler systemet.
      Jeg har skulle kæmpe meget for at få lov til, at spise mad uden for mange kulhydrater og sukker, da det for MIG ikke gav mening at spise mad, jeg efterfølgende skulle tage medicin til.
      Forskellen på type 1 og 2 er jo, at os med type 2 kæmper imod resistente celler, så det er jo et nemt regnskab, at bare give dem mindre at arbejde med.

      Besøget hos min læge er heldigvis ikke noget jeg behøver igen, da min fremtidige behandling ligger på endo 🙂

Skriv et svar til Henny Randa

Klik her for at annullere svar.