At ramme bunden

af


For nogle uger siden ramte jeg bunden i min egen diabeteshistorie
og det blev et vendepunkt for mig.

Der er sket en masse omvæltninger i mit liv det sidste år hvilket resulterede i, at jeg satte mig selv mindre og mindre i fokus.
Med mig selv mener jeg min type 2 diagnose og de behov der følger med.

Helt konkret skete der det, at jeg nærmest fra den ene dag til den anden gik fra at være single i kbh til at have en familie med 2 bonusbørn i Fredericia.

Jeg har det svært ved mentalt, at overskue store ændringer, så selvom jeg startede ud med en masse energi og fortsatte mine gåture og min keto livsstil, så blev det stille og roligt udskiftet af alm dansk mad og flere og flere dage hvor jeg blev hjemme, da jeg blev så mentalt udmattet, af mit eget behov for at være superwoman, at jeg ikke huskede at det er nok at jeg er MIG 

Min nye familie havde ligeledes nogle madvaner der lå i den helt anden ende af skalaen end hvad jeg selv var vant til, og så kan de kloge sige, at man ”bare” skal have viljestyrke, men i mine øjne er det menneskeligt, at have lyst til at gøre andre glade når man er 1 ud af 4 i en familie.
Vi har et tæt sammenhold, så det er bestemt ikke deres skyld, men mit eget behov for at please andre, der kolliderer med, at  MIN DIABETES SKAL FYLDE MEST 

Nu er det så her at den onde cirkel kommer ind.
Ved at droppe flere og flere af mine gåture, mistede jeg også en masse af den energi som jeg skulle bruge senere på dagen til at lave sund mad ( til os alle )
…. Så oftere og oftere blev det mad som stille og roligt fik mit blodsukker til at stige igen.
Da det oftere og oftere blev nemme mad løsninger, kom der også flere og flere kulhydrater ind i min kost og det gav mig min sukkertrang tilbage.

Det kulminerede så en nat hvor jeg drak en masse juice for at slukke en sindssyg tørst jeg havde fået, og derfor vågnede jeg med et blodsukker på 27.

Min reaktion var PANIIIIIIIIIIIIIIKKKK
……. men jeg er heldigvis så vidende om blodsukker og insulin, at jeg straks tog noget hurtigtvirkende jeg havde liggende ( selvom jeg stoppede med at bruge det i foråret )
Derudover lavede jeg en masse sprællemandshop og en time senere kunne jeg se at det var nede på 16 og stadig var på vej ned.

…………………………..

Efter den dag der rystede mig meget, måtte jeg se på HELE mit liv og de valg jeg tog hver dag.

Det er ikke nemt at rejse sig efter en lang periode, hvor jeg både har haft min egen stress diagnose jeg skulle rejse mig fra, og en ny familie som jeg ønskede at give det bedste jeg kunne.

Jeg måtte have mange dialoger med mig selv og min kæreste, for at få sat alt på plads, og lave en aftale med både mig selv og ham, om hvad der var vigtigst for fremtiden.
I hans verden kommer JEG altid først  ( så det er kun mig selv der skal huske det samme )

Hver dag jeg vågner øver jeg mig i, at huske mine diabetes-behov. 
Jeg åbner øjnene og bruger den første time på RO, så jeg kan få samlet nok opmærksomhed på mig selv.
Så skal sørge for at få mad, piller og lave en plan for dagen
( da jeg går hjemme og er sygemeldt )

Jeg har det bedst de dage, hvor jeg kan lave planer for mig selv, men skal passe MEGET på, at jeg ikke får brugt for meget energi, da jeg så bare straffer mig selv dagen efter.)
( det er en kedelig bivirkning af min stressskade, at jeg fysisk kan det samme, men mentalt meget mindre, så hvis jeg ikke nøjes med at bruge 60% af mig selv, har jeg kun 10 % næste dag )

Det er ikke kun mig selv der har brug for at jeg er i balance, men jeg har også kæreste og 2 bonusbørn der har brug for den ro min balance giver vores liv
Jeg har måtte forstå, at jeg på de dage hvor jeg KUN når at handle ind og lave mad, STADIG er en god bonusmor og kæreste, da jeg passede på, at  jeg kunne det samme dagen efter.
Jeg HAR prøvet at melde mig helt ud af de praktiske opgaver nogle dage, men har erfaret, at det ikke giver energi jeg kan bruge på mig selv i stedet.
For MIG er det god energi, at både kunne være der for mig selv OG dem omkring mig der betyder mest.

Ja….. jeg kæmper, og jeg har ikke lagt mig ned og gør det aldrig.

Jeg har for meget at kæmpe for.

……………………………………
Hvis du har lyst til at følge min dagligdag og refleksioner oftere, er du velkommen til at følge mig.
Facebook: Hende med type 2
Instagram: Hendemedtype2.diabetes


Tak fordi du læste med

 

 

 

 

Skriv et svar