Så nåede jeg mit primære mål. Jeg er nu medicinfri.

af

Jeg har lige været til årskontol på Steno på OUH. Jeg har tabt 25 kg. De sidste to langtidsblodsukkermålinger er 38 og mine før-måltid-målinger ligger mellem 5,3 til 6,5.

Lægen konkluderede, at jeg kunne undvære min Ozempic. Vi prøver det i 3 måneder og tager en ny status.

Han tøvede noget, da han havde sagt det og undrede sig over, jeg ikke virkede glad – ”Du skal altså klappe dig selv på skulderen”.

Når jeg tænker over det – tror jeg nok, min manglende jubel skyldes, at jeg selv ikke synes, jeg er nået så langt. Jeg har slet ikke forstået, hvor stort et resultat, jeg har opnået.

Jeg ved, hvor stor en indsats, jeg har gjort. Én sagde: ”Heldigt for dig, det har været så nemt for dig”. Heldig? Nemt? Nej, det har det ikke været.

Jeg har kæmpet. Jeg har i 25 år – on/off – forsøgt at tabe mig, og det er aldrig lykkedes at holde det større eller mindre vægttab, jeg har opnået. De 25 kg skal jeg holde.

Her vejer jeg 92 kg.
Her vejer jeg 92 kg.
Her vejer jeg 116 kg.
Her vejer jeg 116 kg.

Jeg har erkendt, at jeg nu har 2 fokusområder – nemlig både kulhydrater og kalorier, så jeg må ændre min måde at lave mad på.

Jeg har forstået, at jeg er nødt til at lave simple regler for mig selv. Jeg kan ikke hoppe fra den ene ”mad-religion” til den anden – jeg er nødt til at lægge mig fast på én måde at gøre tingene på. Så er det nemmere at købe ind og lave mad. Jeg laver almindelig mad til kæresten – men min tallerken ser anderledes ud. Langt færre kulhydrater på min tallerken.

Tre måltider om dagen og absolut ingen mellemmåltider, da blodsukkeret aldrig kom rigtig ned, når jeg fik mellemmåltider.

Er blodsukkermålingen før et måltid for høj, kan jeg springe et måltid over eller nøjes med kogte grøntsager. Det kræver viljestyrke og afsavn.

Jeg elsker et godt glas vin eller en gin og tonic. Det har der faktisk intet været af gennem det sidste år, for der er dumme kalorier i. Jeg elsker is og har måtte finde en type sorbet med lav kulhydrat og lav kalorie-indhold, som jeg så har spist nogle få gange om måneden. Jeg elsker svampesovs med fløde, gode oste, brunsviger, et godt hjemmebagt brød – men der er alt for mange kalorier og/eller kulhydrater i det.

Til gengæld har jeg fundet glæden i spidskål, blomkål, broccoli, marinader uden kalorier og kulhydrater, supper med masser af grøntsager, wokmad, karryretter… der er så mange muligheder.

Så det har intet med held at gøre. Der er afsavn.  

Et billede af min tallerken og et billede af min kærestes tallerken
Min mad – og min kærestes mad

Selvom der har været afsavn, så har jeg fundet glæden i noget andet og ikke mindst glæde og udfordring i at lave mad på en anden måde.

Motion – som i løb, træningscenter og cykelture har ikke været en mulighed for mig. Jeg har to nakkeoperationer bag mig, og det har hæmmet mig. Men jeg er gået fra 1.000 til 5.000 daglige skridt, og det vil jeg gøre alt for at fastholde. Måske igang med lidt svømning, hvis nakken kan holde til brystsvømningen.

Men det er vigtigt med motion – også selv om jeg er begrænset af andre udfordringer end diabetes.

Nu går jeg ind i en periode med vedligeholdelse.  Ville gerne tabe mig yderligere, da jeg stadig vejer for meget, men i august fik jeg at vide, at da det var gået så stærkt ville min læge gerne have jeg blive på de minus 25 kg i et år, inden jeg kan tage næste etape på 10-12 kg.

Jeg er noget nervøs. Ozempic tog toppene af blodsukkeret. Men de lave målinger jeg har nu – er lave fordi jeg gør en indsats. Men alligevel. Hvordan mon kroppen reagerer uden medicin? Tager jeg på igen? Stiger blodsukkeret voldsomt?

Jeg vil gøre alt for at forblive medicinfri, og derfor bliver de næste 3 måneder spændende.

3 svar til “Så nåede jeg mit primære mål. Jeg er nu medicinfri.”

  1. Lone Zimmermann

    Hej Helle (Muddi)
    “Jeg tager hatten af for dig”
    Du gør så mange rigtige og gode ting, -og jeg er squ stolt af dig!
    Dejligt at du giver dig tid til at dele din historie.
    😊 Du får nogle blide “klap på dine skuldre” fra mig. (”blide” for at skåne din nakke) Du er zuper-zej

    • Helle Oddershede

      Mange tak. Jeg er glad for din ros. Det er ofte en ensom kamp mod kiloene og blodsukkeret, så når jeg får en skulderklap, bliver jeg glad og lidt stolt over det jeg har nået.

Skriv et svar