Skal, skal ikke…

af

Hvordan vælger jeg…

Da udmelding fra Mette Frederiksen omkring “genåbningen” af Danmark kom, fik jeg en klump i halsen, da hun sagde at skolebørn fra 0. til 5. klasse skulle i skole igen.

Åååhh nej, tænkte jeg, det betyder nemlig, at min ene søn skal tilbage i 1. klasse og min anden søn skal tilbage i 3. klasse. Og for mig, at få mine drenge tilbage i skole igen, betyder det utryghed. For mine drenge betyder det uden tvivl venner, leg og glæde.

Jeg har været så privilegeret, jeg tog afsted i sommerhus for over 3 uger siden. Det var en nem beslutning for mig at tage væk med mine børn og lukke os inde i vores egen corona-fri-boble. Der var slet ingen tvivl om, at det var det eneste rigtige for os at gøre.

Jeg vidste selvfølgelig godt, på et tidspunkt skulle vi tilbage til virkeligheden igen. Men hvornår…?

Så kommer udmeldingen, om at skolen skal igang igen. På onsdag. Jeg kunne mærke med det samme, at det var et dilemma for mig, for nu skulle jeg til at vælge.

Skal jeg vælge mit eget helbred, indre ro, trygge omgivelser her i sommerhuset som jeg lever afskærmet i.

Eller

Skal jeg følge anbefalingerne og sende mine børn tilbage i skole, så de igen kan være sammen med vennerne og være med til at skrive historie “efter corona-tiden”.

Bag begge scenarier ligger rigtig mange tanker og følelser. Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der står i dette dilemma. Måske I derude har andre tanker og følelser bag, men som udgangspunkt er der uden tvivl andre, der tænker; SKAL, SKAL IKKE.

Hvordan vælger jeg så mellem min mavefornemmelse, som går efter trygheden eller mit hoved, som ønsker at følge regeringens genåbningsplan.

En teknik som virker for mig, når jeg står mellem 2 valg, er at “se det hele for mig”. Jeg kan bedst, når jeg italesætter det højt, ex. i telefonen til en ven, eller face to face (når vi igen må det). Du kan også vælge at skrive begge scenarier ned, som jeg gør her nedenfor. Alt sammen for at gøre det hele mere tydeligt, klart og virkeligt. Når du begynder at tænke tankerne, kan du hurtigt mærke følelserne bag og nemmere vælge den rigtige vej. Den rigtige vej for dig.

På onsdag følger jeg mine børn i skole. De er hurtige til at stå op og spise og så ud ad døren. Jeg har ondt i maven. Jeg er nervøs. De mega glæder sig. De griner og smiler. Nede på skolen må vi ikke sende dem indenfor, så vi står udenfor. Der er ekstremt mange mennesker. Selvom vi står udenfor, føles det hele så tæt. Mine drenge vil løbe over til nogle af deres kammerater, men jeg siger nej, ret bestemt. Mit hjerte banker.

Jeg vælger at stole på, at regeringen og skolen har styr på det. Skolen virker til at følge alle regler, der er stukket ud til dem. Jeg siger farvel til mine drenge, og skynder mig hjem igen. Jeg glæder mig faktisk til nogle timer uden mine børn. Ahh, alenetid du har været savnet!

Jeg ved at Sundhedsstyrelsen og regeringen har sagt god for det hele. Alle de andre forældre har jo også sendt deres børn afsted, så det er nok meget godt, at jeg gør det samme. Men alligevel…

Det er en lang dag hjemme. Jeg venter. Jeg tænker. Hvad nu hvis mine drenge kommer for tæt på nogle af de andre børn. Hvad nu hvis de andre børn ikke vasker deres fingre, eller hvis mine egne glemmer det. Jeg har mavepine. Hovedpine. Hvad nu hvis jeg bliver smittet…

På onsdag. Gad vide hvad de andre forældre siger til, at jeg holder mine børn hjemme. Måske nogle faktisk har lyst til at gøre ligesom mig, men tør ikke “gå imod flokken”. Jeg har ro i maven. Jeg har fortalt mine børn, at skolen er rykket til mandag, indtil videre. Mere siger jeg ikke for nu.

Jeg nyder sommerhuset. Jeg hjemmeskoler så godt jeg nu kan. Jeg forsøger at give den en ekstra skalle i dag, nu de andre børn er tilbage i skolen igen, og mine ikke er. Sagde min skolelærer-veninde egentligt ikke også, at børnene nok skal nå at lære det, de skal? Jeg smiler. Det er faktisk helt ok.

Jeg har ro i mit indre. Det føles godt at holde sig langt væk fra det hele lidt endnu. Jeg glæder mig til at se, hvordan de første skoledage går. Selvom mine børn ikke er der. De skal nok nå det hele. Jeg føler stadig ro. Og den ro giver jeg videre til mine børn. De andre må tænke om mig og min beslutning, hvad de vil. Jeg ved med garanti, at jeg ikke kan være mor med en konstant angst-panik-knude i maven. Det føles godt at blive herude i vesterhavshytten og gå lidt mod strømmen.

Så…hvad vælger jeg?

Efter at have ”skitseret” mine 2 valg, er der ingen tvivl om min beslutning. Jeg går efter min mavefornemmelse.

Jeg bliver, hvor jeg er. Jeg har ikke besluttet hvor længe. Når der kommer en ny udmelding fra regeringen, når jeg får feedback fra skolen, så tager jeg stilling igen. Hvis svaret ikke står tydeligt for mig, så ser jeg det for mig igen…ligesom nu.

Kærligst Charlotte.

——————————————————————————

Følg min dagligdag

på Instagram https://www.instagram.com/diabetesuniverset/

og Facebook https://www.facebook.com/charlotte.maul.1

Et svar til “Skal, skal ikke…”

  1. Kære Charlotte
    Tak fordi du deler – jeg har taget samme valg – det var ikke svært for mig – men alligevel dejligt at få andres overvejelser – for mig handler det også om hvad mine børn kommer til at opleve – hvordan løser de voksne det i skole og børnehave. Bliver ansvaret børnenes eller vil de voksne lykkes med at holde ansvaret hos dem. Hvordan er man barn i så skærpede retningslinjer og hvad vil det gøre ved især min mindste på 4 at han ikke må lege med nogle børn og ikke får fysisk kontakt.
    Jeg har ro i maven med at mine børn venter til 10 maj i første omgang – så er der måske skabt et fundament og en ro hos de voksne og den værste panik har lagt sig
    Men egentlig ville jeg bare sige tak for at dele.
    Type 1 Diabetiker

Skriv et svar