Et rejsebrev fra læge og ph.d.-studerende Charlotte Brinck Holt

af

Navn: Charlotte Brinck Holt.

Alder: 32 år.

Bopæl: Aarhus.

Stilling: Læge, og ph.d.-studerende på Steno Diabetes Center Aarhus. Forsker i diabetisk nyresygdom og diabetisk øjensygdom. Læs mere om Charlotte her.

Charlotte Brinck Holt var en af de ph.d.-studerende, der modtog et rejselegat på 10.000 kr. fra Diabetesforeningen i 2019. Hun tog til Joslin Diabetes Center i Boston, USA, fra august 2019 til og med januar 2020.

Her står jeg på amerikansk vis med en Starbucks-kaffe foran Harvard Medical School – en af de mest berømte skoler for lægestuderende i verden.

Hvorfor har du valgt at forske i lige netop diabetes?

Min far er nyretransplanteret type 1-diabetes-patient, så jeg har levet sammen med den sygdom hele min barndom. Hos os har det altid været normalt, at stikke i sig selv flere gange dagligt. Og snart blev dialysen, som indebar slanger, sprit og uanede mængder væsker, også normalt. Selvom det virkelig hørte til sjældenhederne, så lærte både vores hund og jeg meget hurtigt at mærke, når min fars blodsukker blev for lavt. Det skal ikke forståes som om min familie og jeg har lidt overlast, men det vakte da en generel undren over, hvorfor nogle mennesker får diabetes, og andre ikke gør. Og hvorfor nogle diabetikere får komplikationer, og andre ikke gør.

Da medicinstudiet var godt i gang, fik jeg lysten til at forstå de komplikationer, som følger med sukkersygen. Derfor rakte jeg ud til den nærmeste forsker på området, som den dag i dag er leder af Steno Diabetes Center Aarhus, Troels Krarup Hansen. Han ville gerne mødes med mig, og vi blev hurtigt enige om, at jeg skulle forske med ham.

Hvad forsker du i indenfor diabetes?

Jeg forsker i nogle komplikationer, der opstår i de små kar i kroppen. Mit primære fokus har været nyresygdom, som følge af sukkersyge, men jeg har på det seneste også bevæget mig ind på diabetisk øjensygdom. Jeg vil gerne forstå mekanismerne bag udviklingen af disse komplikationer – for så kan man forsøge at bremse det.

Hvor var du med rejselegatet?

Det var med stor ydmyghed og sommerfugle i maven, da jeg første dag trådte ind på Christian Rask-Madsens kontor på Joslin Diabetes Center i Boston, USA. Et stenkast fra Harvard Medical School og den pompøse bygning med store stensøjler, som i dag primært huser administrative medarbejdere, men samtidig oser af videnskab og historie. Joslin Diabetes Center, opkaldt efter Dr. Elliott Joslin, var et af de første centre i verden til at teste insulin (år 1922). Dr. Joslin var desuden allerede dengang af den overbevisning, at behandlingen af diabetiske patienter havde tre grundpiller; Insulin, diæt og motion. Siden har Joslin Diabetes Center været et af verdens førende diabetesforskningscentre.

Fra venstre: Britta Kunkemoeller, mig og Christian Rask-Madsen.

Hvad tager du med hjem?

Jeg lærte den relativt nye metode, der hedder CRISPR (Clustered regularly interspaced short palindromic repeats), som giver mulighed for at slå gener ud i celler og dernæst i levende organismer såsom mus. Udover at lære CRISPR var jeg pludselig en del af et spirende og inspirerende forskningsmiljø, hvor der var ugentlige seminarer og laboratoriemøder, som har givet mig en helt ny viden om diabetiske komplikationer.Jeg fik til opgave at kigge på to gener, der relaterer sig til iltmangel og det respons der ses i celler med iltmangel. Disse gener skulle jeg så ”slå ud”, hvilket betyder, at man deaktiverer disse gener og dermed deres mulige fysiologiske funktioner. Dette udførte jeg i specifikke tarmkræftceller, som Christian skal bruge til at teste sin hypotese vedrørende vækst af tumorer i diabetisk miljø. 

På billedet ser i Laboratoriebænken hvor jeg arbejdede på Joslin Diabetes Center. Nogle ville synes, det ser rodet ud, andre kan gennemskue at dette er et udtryk for høj forskningsaktivitet.

Hvad betød det for dig at få et rejselegat fra Diabetesforeningen?

Udover flere laboratorietekniske metoder fik jeg en helt anden måde at tænke forskning på. Legatet har derfor direkte været med til at rykke mig som forsker, og jeg er overbevist om, at denne arbejdserfaring vil bære frugt i fremtiden, både i form af bedre forskning og i form af internationale samarbejdspartnere, som er diabetens elite.

På Joslin arbejder de fleste omkring 50 timer om ugen, hvorfor det er helt essentielt med et godt arbejdsmiljø og gode kolleger. Her er et billede fra en fest for alle yngre forskere – jeg står som nummer 3 fra venstre.

Forskning i diabetes er et afgørende element for at udvikle bedre behandling. Derfor uddeler Diabetesforeningen rejselegater til ph.d.-studerende, så de kan komme ud i verden og dygtiggøre sig som forskere, opbygge et internationalt netværk og komme i kontakt med den nyeste viden på diabetesområdet. 

Diabetesforeningen støtter ph.d.-studerende, der arbejder med medicinsk, naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig eller humanistisk forskning i relation til mennesker med diabetes eller til forebyggelse af diabetes.

Diabetesforeningen uddeler i løbet af 2020 i alt tolv rejselegater á kr. 10.000.

Skriv et svar