Jeg tabte mig 20 kg, men mit mentale helbred blev aldrig bedre

af

Dette spørgsmål er det, jeg stiller mig selv hele tiden. Jeg har i en lang periode været et rigtigt dårligt sted i mit liv mentalt, selvom jeg har tabt mig. Dette bunder i, at jeg overhovedet – som i overhovedet ikke – har accepteret min sygdom, og at jeg er kronisk syg resten af mit liv. 

Selvom jeg har tabt mig omkring de 20 kg, har mit mentale helbred ikke ændret sig, og dette, tror jeg, er i skyld i, at jeg ikke har accepteret min sygdom endnu. Og det tager tid, har jeg erfaret. For godt og vel 1 måneds tid siden, besluttede jeg, at få professionel hjælp til mit mentale helbred, og det er jeg stadig i gang med. 

Jeg forventede faktisk, at når nu jeg har tabt mig – at mit mentale helbred ville blive bedre… men jeg måtte tro om. Jeg gik hver dag med et hoved i smerter, svimmelhed, utilpashed og skuffelse over mig selv. jeg troede, at mit liv skulle slutte, fordi jeg ikke selv kunne se, at jeg havde tabt mig. Hver gang jeg kiggede mig i spejlet, kunne jeg ikke se, at jeg havde tabt 20 kg, men alle omkring kunne se det og roste mig helt vildt. 

Efter jeg tog skridtet om at få hjælp af en professionel, har jeg lært, og lærer stadig, at jeg nok skal komme til at elske mig selv igen, og holde af den jeg ser i spejlet. Det tager tid, men det skal nok komme. Jeg har lært, at jeg ikke kan tilfredsstille alle jeg kender, og det skal jeg ikke. Jeg skal gøre, hvad der gør mig glad, også selvom det ikke tilfredsstiller og gør andre glade. 

Mit eneste råd er at sige ja tak til hjælp, når man får den tilbudt, eller selv søge hjælpen, selvom det kan være svært af Pommerns til. For du ved aldrig, om du har muligheden for at få hjælp igen. 

Det her billede er taget på skønne Fur. Fur er et af de steder jeg slapper helt af.

___________________ 

Hvis du kunne tænke dig at se mere ind i mit liv, kan du følge mig på instagram: vejen_mod_kiloene

Skriv et svar