Vanebryder

af

Da jeg var 14 år fik jeg en dag lyst til, at prøve en af mine forældres cigaretter.
Det var i slutning af 80érne og de toldfrie cigaretter var billige, og mine forældre røg så mange, at de ikke ville opdage de 5-10 jeg tog hver dag.
Det er vildt at være teenager, og før jeg vidste det, VAR jeg ryger, da det ligesom forseglede, det image mine veninder og jeg gerne ville have.
Jeg tror at de fleste på min alder eller ældre også vil kunne huske 80érne som en tid, hvor man ikke tillagde cigaretter eller andre usunde vaner nogle konsekvenser der var VÆRRE end gå glip af en ungdom med smagsprøver på fristelserne.

Her over 30 år senere er vi heldigvis blevet meget klogere på livskvalitet og sundhed.

Som en konsekvens af corona og den fokus der har været på diabetikeres helbred, fik jeg en chance for at sætte dagligdagen i slowmotion og se lidt på, om jeg gjorde nok for mig selv om mit helbred.
Status var at jeg var overvægtig, inaktiv og ryger, så det blev et stort fedt NEJ.

Grunden til at jeg aldrig har smidt smøgerne før er, at de har været min sut.
Vi kan ofte finde ting i vores hverdag der er svære, og bilde os selv ind, at vi har BRUG for sutten.
Cigaretter, alkohol og andet der påvirker helbredet, kan derfor nemt blive noget vi mentalt accepterer og gør en nødvendighed i vores hverdag……. for at kunne ”være stærke”.
 
Da jeg så for knap 4 måneder siden pludselig også stod i singlelivet igen, skete der et ryk der sendte mig ind i nogle nye handlinger, og et ønske om at redefinere mig selv, så jeg kunne styre min fremtid i en bedre og sundere retning.
……
Min hverdag skulle pludselig indeholde så mange nye opgaver, fravalg og tilvalg…… at jeg opdagede HVORDAN jeg egentligt bedst arbejdede med mig selv, og hvordan JEG bedst kunne stå i en storm.

Følg lige med i mine tanker her…
Hvis du står overfor 5 udfordringer hvor du SKAL klare 3 og du kan vælge at tage de sidste 2 med, så har de fleste af os altid fået af vide, at vi ” skal tage én udfordring af gangen”.
Jeg er sikker på at der ligger en masse gode intentioner bag dette budskab, og de handler sikkert om, at rumme udfordringernes størrelse.

Det JEG opdagede var, at det var sådan jeg havde gjort hele livet…. Men at det havde en skjult bagside, som jeg ikke gad at have i mit liv mere.
Hvis man eks kun tager 3/5 udfordringer er man jo 60% sej…..
…… men hvad så med de sidste 40%
Er vi stærke nok til at være 40% af “det har jeg ikke kræfter til”….
HVER DAG?
Jeg opdagede, at jeg hvis jeg ikke tog alle udfordringer på én gang, ville jeg snyde mig selv for at være den absolut sejeste version af mig selv.

– Det er nu næsten 3 måneder siden jeg har røget mit livs sidste cigaret.
– Der er også blevet 8 kilo mindre af mig.
– Motion er en naturlig del af mit liv, og jeg har fundet en måde, hvor jeg nogle dage går 20.000 skridt og nogle dage 50….. uden at det gør en forskel på min selvopfattelse.
– Jeg har opdaget, at jeg ikke er typen der vokser mentalt, hvis jeg presser mig selv på dage, hvor kroppen giver mig andre beskeder.

– Jeg er 100 % sej hver dag, da jeg er tilstede i alle udfordringer, men blot vælger at tilpasse et par af dem til dagens energi.

Vi skal være sødere ved os selv, og huske at sundhed kommer indefra og det fysiske er påvirket af det mentale.

Mit mål med denne proces er at få mit helbred op.
… og generelt gøre hvad jeg kan for, at give mig selv et bedre diabetesliv.

Et godt diabetesliv er for mig ikke kun et perfekt HbA1c.

……………………………………
Hvis du har lyst til at følge min dagligdag og refleksioner oftere, er du velkommen til at følge mig.
Facebook: Hende med type 2
Instagram: Hendemedtype2.diabetes

Skriv et svar