En lykkelig kriger

af

Hvordan ser en lykkelig og moderne kriger ud?

Min dagligdag er i en verden af type 2 diabetikere.
Jeg er den ene administrator i facebook gruppen for type 2 diabetikere.
Diabetes 2 Danmark
Følgende skriv er MIN refleksion til alle nye type 2 diabetikere, eller andre der bliver ramt af en kronisk sygdom.

Vi lever i en verden hvor der tillægges stor værdi i, at kunne klare sig selv, og kunne rejse sig uden besvær efter kriser og sorg.
Vi fodrer ofte selv den sandhed ved at “hjertelike” alle på Facebook der taber sig 20 kilo efter deres skilsmisser, eller løber et marathon efter de vandt over kræft.
Vi hylder ukritisk alle sejre, uden at tage højde for hvilke vilkår folk var under, og derved kan vi komme til at glemme dem der kun nåede halv så langt, men brugte langt flere kræfter.

Hvor ofte spørger vi ind til deres proces, og om de er lige så glade på de dage hvor de ikke træner og “opgraderer sig selv” ?
Hvor ofte spørger vi ind til, om de husker at have dage hvor de keder sig lidt og tænker over hvad de er virkeligt DÅRLIGE til.?

Af samme grund hører jeg meget ofte nye være helt fortvivlede over, at de ikke får deres HbA1c ned på et par måneder og på samme tid har tabt alt overvægt, og nu pludseligt ELSKER et liv med lange gåture.
DEN illusion vil jeg derfor godt sætte fokus på, for dem der får det liv er kun toppen af isbjerget, og der er mindst 10 gange så mange, der må tage en rejse der kræver langt mere blod, sved og tårer.

Når du modtager en diagnose på en kronisk lidelse som diabetes, oplever de fleste både krise, sorg og chok.
Man tror at hele verden ændrer sig….. og det GØR den også.
(Men ingen har sagt at det var til det værre)
De fleste vil med tiden erfare, at et liv med diabetes er et liv, hvor man skal samle sig selv op rigtigt mange gange, og de færreste vil få et liv, hvor de kan følge en bestemt plan, og derefter leve som resten af befolkningen resten af livet.

Hvad gør du så, hvis du skal kunne stå i et liv, hvor du skal kunne rejse dig fra kriser og høje HbA1c mere end den ene gang du fik diagnosen?

Mit råd er, at turde at være i det.

Hvis du løber skrigene væk fra de dårlige dage der kommer, opdager du måske aldrig hvordan du endte der.
Hvor var det du gav slip.?
Hvordan havde du det da du mistede grebet, og hvordan kan du vælge bedre næste gang du står ved samme skillevej.

Vores følelser er ikke ligegyldige, når vi tager skridt tilbage.
Jeg vil vove den påstand, at INGEN ønsker et dårligt helbred MERE, end de ønsker fredagsslik.
Et liv med type 2 diabetes kræver for de fleste nogle jernhårde beslutninger, da vi skal være stærkere end madlyster, impulser, sociale mønstre og meget andet hver dag.

Hvis man tror, at det er muligt, at kun at tage de rigtige valg hver dag, kommer man til at føle at man fejler mange gange, da man ALTID kan gøre det bedre.

Hvis man skaber et liv, hvor det er OK at fejle og vælge efter lyst.
…. OK at falde.
…. OK at pause
…. OK at bede om hjælp
…. Så tror jeg, at man får bygget sig selv klog og stærk, så man på den lange rejse til sidst føler, at man havde et liv hvor man trods en diagnose, også var en lykkelig kriger.💕

Hvis du har lyst til at følge min dagligdag og refleksioner oftere, er du velkommen til at følge mig.
Facebook: Hende med type 2
Instagram: Hendemedtype2.diabetes

Skriv et svar