Diabetes 2 – de gode vaner

af

Fastholdelse og vedligeholdelse af de gode madvaner

Diabetes fylder mindre i mit liv end for 1 år siden. Eller det vil sige – de praktiske ting omkring diabetes fylder mindre.

Det er blevet hverdag at have 3-4 slags grøntsager i køleskabet – som bruges til mange forskellige type tilbehør til kød.

Jeg er meget glad for kraftige smage i min mad og derfor har jeg fundet ud af, at tilberede grøntsager – så de smager af noget. Og jeg har fundet ud af at koge grøntsager nok er den mest usexede form for tilberedning af grøntsager. Så mange gode tilbehørs retter er opfundet eller kopieret fra nettet og diverse kogebøger. Asiatisk mad er ofte en god løsning har jeg fundet ud af.

Jeg laver mad i skåle – det betyder, at når der er gæster, kan alle sammensætte deres tallerken som de ønsker. En er vegetar, en er laktose intolerant og 2 har diabetes 2 i den nærmeste familie. Jeg kan jo sagtens servere ris – uden selv at spise dem. Kødet behøver ikke at komme i retten – men der laves retter med masser af grøntsager og sovs – og kødet serveres separat. Så kan alle være med.

Det er blevet en vane at tjekke uret på armen ved 12 tiden – her skal jeg gerne have nået 5.000 skridt for at dagens mål på 10.000 nås. Ved 12-tiden kan jeg stadig nå at indhente det forsømte – hvor i mod at konstatere kl. 19:00 at der mangler 3-4.000 skridt er totalt uoverskueligt.

At få pulsen op – har jeg fundet en super god løsning på – 10 gange op og ned at trapperne til 1. sal – er nok til at pulsen stiger.

Lader uret op og glemmer til tider at tage det på. Så ikke alle dage er retvisende. Men jeg er glad for et ur der måler skridt – det hjælper på motivationen.

Så jeg ved efterhånden noget om (men slet ikke alt), hvad jeg skal gøre – for at håndtere mit blodsukker. Sidste langtids sukker var på 40 mmol/mol og min morgen måling er altid under 7. Langtids blodsukkeret svinger lidt mellem 36 og 40, men denne gang er langtids blodsukkeret taget efter en periode på 2 måneder uden medicin. Jeg leger stadig med tanken om, at bliver medicinfri og fastholde det, men det kniber lidt med at holde langtid på 38 – hvor jeg gerne vil have den. Der er ingen medicinsk begrundelse for, at det skal være 38 – det er bare et mål jeg har sat mig selv. Måske urealistisk med min nuværende levestil. Men det drejer sig også om – hvor meget mere jeg kan skrue på de to faktorer kost og motion.

For mig har der altid været 3 faktorer der gjorde sig gældende i forhold til min diabetes: Kost, motion og medicin. Og da jeg gerne vil være medicinfri – har jeg to skruer at skrue på – nemlig: motion og kost.

Motionen er kommet op på 10.000 skridt. Det er så vildt at tænke på, at udgangspunktet var kun 2.000 skridt i august 2018 (pga operationer i nakken) og til 10.000 skridt der nu er muligt 5-6 dage udaf 7. Jeg er nok nået max her – og anden fysisk aktivitet end stå, gå samt op og ned af trapper – virker urealistisk i forhold til min fysisk.

Kosten kan der gøres noget ved. Men vil jeg det? Vil jeg leve med færre kulhydrater og mindre frihed i valg af råvarer end jeg allerede gør? Madlavning er min passion.

Er målet med langtidsukker på 38 så træls uden medicin, at jeg bare skal være glad, hvis den er under 48?

Hvornår er risikoen for senskader så stor – at jeg skal beslutte at medicin eller endnu færre kulhydrater er nødvendigt? Her har jeg slet ikke viden nok eller informationer nok – til at kunne tage en beslutning.

Det er svært at planlægge og forudse. Jeg er et menneske der har brug for disse tal at læne mig op ad – for ellers har jeg ikke noget mål og uden mål har jeg ingen mulighed for at lave en plan. Lyder det helt skørt? Sikkert – men det er sådan mit hoved virker.

En ny ting jeg er begyndt at kigge på – er mit kolesteroltal. Eller retter sagt – mine kolesteroltal – i flertal. Men det er en helt anden snak – og noget er lige nu ikke forstår ret meget af. Jeg kan bare se – at så længe jeg kan gå tilbage i sundhed.dk og har spurgt min læge – har mine kolesteroltal været for høje. Har forsøgt en periode med medicin mod kolesterol – men blev træt og fik så ondt i kroppen – at min mormors udtryk ”træt som et helt alderdomshjem” blev relevant. Nå – det må blive næste projekt.

OG SÅ SKAL jeg igang med at tabe mig igen. Jeg vejer stadig alt for meget – og nu hvor der er gået hverdag i den – så skal der lidt ekstra til – at tabe mig yderligere.

Så nu må der igen fokus på vægttab.

Skriv et svar