Libre og Liv

af

Jeg har lige pillet min Libre af, men kan desværre ikke sætte en ny på.
Det er ikke fordi at jeg ikke HAR en ny.
Det er fordi at de 2 jeg har tilbage, skal gemmes til næste gang jeg har energi nok, til at handle på de svar der kommer.
Jeg har ikke bevilling på Libre, så de sensorer jeg har haft og de 2 jeg har tilbage, er en gave fra en type 1 der skiftede til Dexcom og fik lov af ambulatoriet til at give dem videre.
( Det betyder SÅ meget, når mit netværk tænker på mig, og MIT netværk og også dem med type 1)

Det jeg gerne vil fortælle jer om i denne blog, er de 2 ting der har reddet mit helbred.

Den første, er et kursus jeg var på hos Kammas Kantine
Det er ikke kun for diabetikere, men for alle der har brug for at spise efter blodsukkeret, og gerne vil have så meget viden om kroppen og mad, at man er i stand, til selvstændigt at handle efterfølgende.

Kamma havde advaret mig om, at jeg nok allerede vidste det meste, og det havde hun delvist ret i, da jeg som administrator i facebookgruppen for type 2 diabetikere, har en udvidet viden om både krop og især kost, der er min passion og glæde.
Det jeg meget uventet fik, var en genstart for MIG.


Kurset blev et sted hvor jeg godt måtte tænke på mig selv, og jeg kunne se at mange af de andre deltagere havde meldt sig for at komme så langt væk fra hverdagen, at de kunne tage imod, og prioritere sig selv frem i bussen.

Efter kurset, har jeg for første gang i min ”diabeteskarriere” der snart rammer 13 år, følt, at min værktøjskasse var fyldt.
Jeg lærte også HVOR meget det rigtige mad rykker ved mine tal, da jeg selvfølgelig målte mit blodsukker i løbet af weekenden på sydfyn.
…. Mit blodsukker før weekenden lå på 12-14 hver morgen, pga stressdiagnose, overvægt og slidte celler.
Her 1 måned efter er mit middelglukose på 7.
SÅ meget kan egenomsorg og overskud til at vælge sig selv først gøre ved blodsukkeret….. og fremtiden.

Den anden er Libre, og at diabetes fællesskabet er så fantastisk hvor vi passer på hinanden.
Hvis man har ting tilovers, deler man videre.

For 1 måned siden lå mit daglige blodsukker som sagt imellem 12-14 det meste af døgnet, da jeg er sygemeldt med stress, vejer for meget, og har meget resistente celler.
Derudover var der for mange perioder på døgnet, hvor jeg selvfølgelig ikke stak mig selv hver 10énde minut, for at følge hvilken bølge et måltid gav, og derfor håbede jeg ligesom mange andre, at det var ok.

Jeg bruger min energi på, at få gået lange ture (500.000 skridt pr md ) og at kunne være noget for andre.
Når dagen var slut, var der ofte ikke energi til den nødvendige egenomsorg.
Libre har været min lille elektroniske bedste ven ( i noget tid )
Libre gjorde at jeg følte mig mindre syg, da systemet med at scanne er langt mindre stigmatiserende, end at skulle hive apparat, nåle og strimler op af tasken, og sidde midt i andres mad, og lade som om, at det er helt normalt at der også er ” lidt blod på menuen”
Det ER normalt at skulle stikke sig ( fordi vi ikke har noget valg), men det er meget rarere at kunne slippe.
Før Libre vidste jeg slet ikke hvad der skete med mit blodsukker om natten, og det gør de færreste vel.


Nu kunne jeg pludselig vågne og se, at det nærmest lå i en så lige streg, at man næsten kunne tro at den også sov ( siger jeg med et smil )
Så den dårlige samvittighed og uro jeg rendte rundt med hele tiden, kunne meget hurtigt elimineres, til kun at være i de vågne timer.
Jeg lider af Dawn phenomenon, som rigtigt mange diabetikere gør.
Blodsukkeret stiger simpelthen lige når vi vågner.
Fænomenet opstår, når kroppen frigiver hormonerne cortisol, glucagon og epinephrineat så vi vågner.
Raske har rigeligt insulin og sunde celler, så deres blodsukker opdager det ikke på samme måde som ”os”.
Diabetikere opdager det, da type 1 ikke har insulinen til at få blodsukkeret ned, og type 2 ikke har vågne celler. ( dem med dobbelt diabetes lever med begge tilstande )
Derudover kan det også ske, at bugspytkirtlen hos type 2 ikke opfanger, at den skal sende insulin ud, da der jo ikke er blevet spist.
Ved at have Libre på, kunne jeg se ”morgenbuen” og begynde at arbejde på at få den fladere.
For den nysgerrige er løsningen nemlig, at få spist noget meget hurtigt ( og helst med et lavt antal kulhydrater.
Hvis man også kan få motioneret, får man kroppen i gang, og da jeg går i 2 timer hver morgen, endte jeg med at kunne holde min bue ”in range”
Efter snart 6 år med et blodsukker der sigtede efter stjernerne, har Libre givet mig et liv, med langt mere glæde, end jeg nogle sinde havde kunne håbe på.

Jeg har pga Libre og overskud til bedre egenomsorg formået, at få mit daglige blodsukker fra 12-14 og ned på en gennemsnitlig glukose på 7.
Jeg er/VAR en af dem med så svær diabetes, at jeg kom i gruppe 5 til vaccine og hoppede foran min mor på 73.
Jeg er en af de diabetikere der allerede har skader på øjnene.

Min diabetes er meget nemmere nu, men det har i min fyldte hverdag krævet en masse fravalg, og libre er meget savnet, da jeg skal stikke mig selv mindst 7 gange dagligt, for at have en skrabet udgave af den  livsvigtige viden jeg havde for nogle dage siden.
Det er IKKE kun vigtigt at have et pænt HbA1c, hvis der er daglige svingninger fra 12 -4, der slider på mine organer og sender mig stille afsted til en hospitalsseng.

Mit håb for fremtiden for os alle er, at vi når at opleve et sundhedssystem, der med opbakningen fra regeringen forstår HVOR meget der er at spare, hvis vi alle får mulighed for den nødvendige teknologi.

Dette kunne jeg se som fordele.

Diabetikere der selvstændigt bedre kan varetage eget helbred.
Et sundhedssystem der ville have færre besøg.
Hospitaler med færre indlæggelser.
10 % af befolkningen, der ville være langt lykkeligere.

Imagine that.


I 2016 VAR vi verdens lykkeligste land.
I år var vi kun nr. 3.
….. lykkelige Libre-brugere er måske ikke en udslagsgivende faktor, men vi får MIN stemme, hvis Libre en dag bliver en selvfølge.


Skriv et svar