Sekundær diabetes

Der findes både akut og kronisk betændelse i bugspytkirtlen. Begge former øger risikoen for at få sekundær diabetes, fordi de kan påvirke bugspytkirtlens evne til at producere insulin.

Læs mere om akut betændelse i bugspytkirtlen

Læs mere om kronisk betændelse i bugspytkirtlen

Der kan være flere grunde til, at kræft i bugspytkirtlen kan føre til, at man udvikler sekundær diabetes. Kræften kan bl.a. påvirke produktionen af insulin og ødelægge bugspytkirtlen.

Desuden vil man ofte behandle kræft i bugspytkirtlen ved at fjerne dele af bugspytkirtlen.

Læs mere om kræft i bugspytkirtlen

Der kan være forskellige grunde til, at man er nødt til at fjerne hele eller dele af bugspytkirtlen, bl.a. betændelse eller en svulst.

Når man fjerne bugspytkirtlen, kan kroppen ikke længere selv producere insulin, og man vil have behov for at komme insulinbehandling som ved type 1-diabetes.

Læs mere om insulinbehandling

Man kan udvikle sekundær diabetes pga. cystisk fibrose, fordi bugspytkirtlen bliver påvirket og med tiden kan holde helt eller delvist op med at producere insulin.
Kroppens følsomhed over for insulin kan desuden svinge, når man har cystisk fibrose.

Læs mere om cystisk fibrose

Når man har hæmokromatose, optager man mere jern fra maden, end man har brug for.  Det overskydende jern bliver blandt andet lagret i bugspytkirtlen og vil med tiden begynde at belaste den, så den ikke producerer insulin som normalt.

Læs mere om hæmokromatose

Cushings syndrom kan bl.a. føre til sekundær diabetes og skyldes, at der er for store mængder kortisol (et binyrebarkhormon) i kroppen.

Læs mere om Cushings syndrom