Udstyr er for mange en fast del af livet med diabetes. Udviklingen går stærkt på teknologiområdet, hvor nye eller opdaterede teknologier hele tiden rykker grænserne for både måling af blodsukker og dosering af insulin. Her får du en indflyvning i de forskellige teknologier.
Nyere og bedre udstyr kan gøre, at det føles lettere at håndtere sin diabetes.
For eksempel når insulinpennen kan gemme oplysninger om doseringer, når insulinpumpen selv skruer op og ned for doseringen, eller når den sensorbaserede glukosemåler sender besked til mobilen om et lavt blodsukker.
Men for nogle kommer udstyret også med følelsen af et større pres om at have god kontrol over sit blodsukker hele tiden. Og det kan opleves som om diabetes kommer til at fylde mere med det synlige og komplekse udstyr, der også kræver overskud og tilpasning at håndtere.
Det er helt individuelt, hvilken teknologi der passer til dig.
Tal med din behandler om, hvilket udstyr, du kan få i din region eller kommune, hvilke fordele og ulemper der kunne være for dig, og hvilken oplæring du skal have for at anvende udstyret.
Uanset hvilket udstyr du bruger, er det afgørende, at du får den nødvendige oplæring i at bruge udstyret korrekt. Du skal også have løbende sparring til, hvordan du bruger det, og hvordan du tolker de resultater, du får.
Du er altid velkommen til at kontakte Diabetesrådgiverne, hvis du har spørgsmål om diabetesudstyr eller har brug for hjælp til at ansøge om at få udstyret bevilget. Du kan få hjælp til dine rettigheder i forbindelse med bevilling af hjælpemidler og dine muligheder, hvis du får afslag på en bevilling. Under Diabetesrådgivernes spørgsmål og svar kan du også finde svar på nogle af de typiske spørgsmål, rådgiverne får, om blandt andet diabetesteknologi.
Her på siden finder du en gennemgang af de mest almindelige typer af diabetesudstyr til behandling af diabetes samt nogle af de fordele og ulemper, der kan være ved udstyret. Brug siden til at danne dig et overblik eller som forberedelse til samtalen med din behandler.
Du kan læse om:
Blodsukkermåler / blodsukkerapparat
Sensor / Sensorbaseret glukosemåler
Kontinuerlig glukosemåler (CGM)
En blodsukkermåler – også kaldet et blodsukkerapparat – måler dit blodsukker her og nu.
Når du skal bruge en blodsukkermåler, prikker du et lille hul i huden på siden af din finger med en fingerprikker. Herefter klemmer du en dråbe blod ud, som du opsamler med en teststrimmel, som du har placeret i blodsukkermåleren.
Dit aktuelle blodsukker vises på en skærm på blodsukkermåleren efter få sekunder. Blodsukkermåleren har hukommelse, hvilket betyder at måleresultaterne kan gemmes.
Det er også muligt at få en blodsukkermåler til svagtseende, hvor resultatet formidles af en stemme.
Fordele:
Ulemper:
Hvis du tager insulin eller er i behandling med både insulin og anden diabetesmedicin, kan du søge kommunen om 50% tilskud til en blodsukkermåler.
I nogle kommuner vil du også kunne søge om 50% tilskud på en blodsukkermåler, hvis du er i behandling med tabletter eller en anden injektionsmedicin end insulin. Det kræver dog, at din læge vurderer, at det er nødvendigt for dig at måle dit blodsukker jævnligt.
En blodsukkermåler kræver også nåle/lancetter, fingerprikkere og teststrimler. Har du insulinkrævende diabetes, kan du få det nødvendige antal nåle og teststrimler bevilget.
Er du i behandling med tabletter eller en anden injektionsmedicin end insulin, kan du få bevilget op til 150 nåle, fingerprikkere og teststrimler årligt. Det kræver, at din læge vurderer, at det er nødvendigt for dig at måle dit blodsukker jævnligt.
Søg tilskud til blodsukkermåler, nåle, fingerprikkere og teststrimler på borger.dk
Hvis du er fritaget for digital post, kan du kontakte din kommune for at få hjælp til at søge over telefonen. Vær opmærksom på, at kommunen indhenter lægefaglige informationer om din diabetes og behandling i forbindelse med din ansøgning.
Hvis du ikke er i medicinsk behandling, kan du ikke få tilskud til en blodsukkermåler og testmaterialet, som reglerne er i dag. Men du kan købe udstyret i håndkøb uden støtte fra det offentlige. Hos flere leverandører kan du få selve blodsukkermåleren gratis, men skal selv betale for det løbende forbrug af teststrimler.
En sensor – også kaldet en glukosesensor – er et lille apparat, der måler dit blodsukker døgnet rundt.
Sensoren placeres på huden, hvor en elektrode skydes ind under din hud med en tynd nål, der trækker sig ud igen, så kun elektroden bliver siddende under huden.
Herfra måler elektroden dit blodsukker i væsken i vævet. Målingerne sker hvert 5. minut, og resultaterne vises på en tilhørende scanner, i en app på din telefon eller på din insulinpumpes skærm, hvis din pumpe og sensor kan tale sammen.
Vær opmærksom på, at måling af blodsukker i vævsvæsken giver en forsinkelse på 5-15 minutter, så de resultater, sensoren viser, er dit blodsukker for 5-15 minutter siden og ikke dit aktuelle her og nu blodsukker.
Der findes to hovedtyper af sensorer. Begge typer kan give alarmer, når blodsukkeret er for højt eller for lavt, og kan vise, om blodsukkeret er på vej op eller på vej ned. Begge typer måler dit blodsukker hvert 5. minut døgnet rundt.
Forskellen er, at en kontinuerlig glukosemåler viser måleresultaterne automatisk, mens en flash glukosemåler først viser måleresultaterne, når du aktivt scanner sensoren med en scanner eller via en app på din telefon. Der er dog nogle flash glukosemålere, der ved hjælp af en softwareopdatering af appen kan sættes til at sende data automatisk til din telefon.
En sensor af typen CGM måler løbende dit blodsukker og leverer automatisk regelmæssige opdateringer. Måleresultaterne kan også sendes til en insulinpumpe. Sensoren placeres på huden og sidder der i cirka 7-10 dage. CGM-sensorer kan give alarmer ved stigende og faldende blodsukker.
Fordele:
Ulemper:
En sensor af typen FGM minder på mange måder om en CGM, men en FGM leverer ikke automatiske opdateringer.
Når du har en FGM, skal du selv scanne sensoren med en scanner eller via en app på din telefon for at få information om dit blodsukker. Der er dog nogle flash glukosemålere, der ved hjælp af en softwareopdatering af appen kan sættes til at sende data automatisk til din telefon.
Fordele
Ulemper:
Hvis du ønsker en sensor, kræver det, at du får en bevilling. En sensor kan både bevilges på to måder:
1. som et hjælpemiddel gennem kommunen, eller
2. som et behandlingsredskab gennem regionen – det vil sige gennem sygehuset eller ambulatoriet.
Din praktiserende læge kan ikke lave en bevilling til en sensor.
Bliver du fulgt hos din praktiserende læge, skal du søge om bevillingen hos kommunen. For at du kan få en sensor bevilget som hjælpemiddel gennem kommunen, kræver det dog blandt andet, at din behandler vurderer, at du er velreguleret. Bliver du fulgt på et sygehus/ambulatorie, skal du spørge din behandler, om du kan søge om at få bevilget en sensorbaseret glukosemåler gennem regionen, eller om du skal søge gennem kommunen.
Hvis du skal søge om en sensor gennem kommunen, skal du gøre det under hjælpemidler på borger.dk.
Hvis du er fritaget for digital post, kan du kontakte din kommune for at få hjælp til at søge over telefonen.
Vær opmærksom på, at kommunen indhenter lægefaglige informationer om din diabetes og behandling i forbindelse med din ansøgning.
Hvis du får afslag på at få bevilget en sensor som et hjælpemiddel gennem kommunen, kan du anmode om en fritvalgsbevilling. Det kræver ofte en egenbetaling. Med en fritvalgsbevilling kan du selv vælge, hvilken producent du ønsker en sensor fra, men du skal selv betale den eventuelle merpris for udstyret.
En insulinpen er et redskab, der giver insulin ved at stikke den ønskede mængde insulin med en nål ind under huden. Du skal bruge insulinpennen hver gang, du skal have insulin.
Der er to typer insulinpenne:
Har en ampul med insulin, der er doseret på forhånd og ikke kan skiftes ud. Pennen kan bruges til at give insulin flere gange, indtil insulinampullen i den er tømt. Nålen skal skiftes mellem hvert brug. Denne type insulinpen kaldes en engangsinsulinpen, fordi pennen ikke længere kan bruges, når insulinampullen er tom.
Fordele:
Ulemper:
Er insulinpenne, du kan bruge igen og igen, fordi du kan udskifte insulinampullen, når den er tom. Nålen skal skiftes mellem hvert brug. De fleste flergangspenne i dag er også såkaldte smartpenne, der er en elektronisk insulinpen, der registrerer, hvornår og hvor meget insulin du har taget.
Fordele:
Ulemper:
For at begrænse antallet af stik i huden kan du anvende en insulinport sammen med pennen med hurtigvirkende insulin. En insulinport er et lille plastikkateter, der sættes fast på huden. Plastikkateteret består af en tynd plastikslange, der sættes ind ved hjælp af en lille nål, der tages ud igen efterfølgende, så det kun er slangen, der bliver siddende under huden.
Når plastikkateteret er placeret, leveres insulinen gennem kateteret ved hjælp af insulinpen, så det ikke er nødvendigt at stikke dig i huden, hver gang du skal bruge din insulinpen. En insulinport skal skiftes hver 3. dag.
Engangsinsulinpenne og ampuller med insulin til flergangspenne/smartpenne kræver recept og købes på apoteket.
Du kan søge om at få bevilget flergangspenne/smartpenne og nålene, der skal skiftes efter hvert brug, som hjælpemiddel gennem kommunen på borger.dk. Hvis du er fritaget for digital post, kan du kontakte din kommune for at få hjælp til at søge over telefonen.
Vær opmærksom på, at kommunen indhenter lægefaglige informationer om din diabetes og behandling i forbindelse med din ansøgning. Nålene kan også købes i håndkøb uden støtte fra det offentlige.
En insulinpumpe er en lille maskine, som automatisk afgiver små dryp basalinsulin løbende gennem dagen. Ved måltider taster du det antal kulhydrater, som der er i måltidet, ind i pumpen, som derefter afgiver den nødvendige mængde bolusinsulin. Alternativt kan du taste det antal enheder insulin ind, du vurderer, der er nødvendige for måltidet, hvorefter pumpen afgiver den mængde bolusinsulin.
Der er to typer insulinpumper:
Fordele:
Ulemper:
Hvis du har en insulinpumpe og en sensor, der kan tale sammen i et såkaldt hybrid closed loop-system, kan din insulinpumpe automatisk dosere insulin på baggrund af måleresultaterne fra sensoren. Det kaldes også nogle steder for 'Automated Insulin Delivery' (AID).
Når blodsukkeret begynder at stige, sender sensoren information om det til pumpen, der derefter automatisk leverer mere insulin. Omvendt når blodsukkeret begynder at falde, vil pumpen ved hjælp af information fra sensoren automatisk reducere insulindosis eller sætte den på pause.
For at kunne få bevilget en insulinpumpe kræver det, at du bliver fulgt på et sygehus/ambulatorie, da en insulinpumpe er betegnet som et behandlingsredskab, der kun bevilges af regionen. Bliver du fulgt på et sygehus/ambulatorie, skal du tale med din behandler om muligheden for at få en insulinpumpe bevilget.
Er du mere nysgerrig på, hvilke forskellige blodsukkermålere, sensorer, insulinpumper og insulinpenne der findes?
American Diabetes Association har lavet en mere udførlig oversigt over de forskellige muligheder, der er, indenfor hver type udstyr.
Diabetesforeningen kæmper for, at mennesker med diabetes skal have adgang til de teknologier, der kan give det bedst mulige liv med diabetes – teknologier, der er et værn mod livstruende situationer.
Klik her og læs om indsatsen for lige adgang til diabetesteknologi
Signe Schmidt
Medlem af Diabetesrådet
Forsker, teamleder, ph.d., MD
Diabetesteknologiforskning
Steno Diabetes Center Copenhagen
Signe Schmidt har bistået med at kvalificere indholdet.
Få svar på dine spørgsmål
Vi er her for at hjælpe
Har du brug for sparring om brugen af diabetesteknologi? Eller er du i tvivl om, hvordan du søger om at få det bevilget? Vi kan hjælpe dig.
11. april 2024
04. marts 2024
01. marts 2024
20. december 2023
13. november 2023