Motion I Det Fri

Sjov og Bevægelse

Sjov og Bevægelse i fællesskab

Vi planlægger en række hold aktiviteter på torsdage i et 12 ugers forløb, med opstart torsdag d. 23 maj, hvor vi sammen med 10-12 lokale diabetiker fra kl. 17:30 tager fat i en times tid i naturen frem til og med uge 26, med opstart igen i september – dato endnu ikke fastlagt.  Du vil opleve sjove og varierende aktiviteter fra gang til gang med forskellige fokusområder for kroppen.

En tur med ”Sjov og Bevægelse” vil have fokus på at få aktiveret hele kroppen, få pulsen op, styrke koordination, balance, samt stabilitetstræning. Se her hvad det gør for kroppe af vi for bevægelse ind i hverdagen her; http://steno-diabetes-center-copenhagen.23video.com/motion-og-diabetes

Vi har inviteret en fysioterapeut med som instruktør han kender til udfordringerne som diabetiker og denne instruktør viser os med få redskaber, hvordan vi kan gøre og sikre, at vi ikke lider overlast ved forkerte bevægelser eller hvis energien ikke tillader det.

Vi ved det godt alle sammen; en ensom gåtur på en kold dag er måske ikke det der tiltaler dig mest, men her vil du møde andre ligestillede, der ligesom dig mangler lidt motivation til at give den en skalle og få lært noget om nogle enkelte metoder for bevægelse på hverdage i regnvejr eller under en hedebølge.

Tilmeld dig via diabetesforeningens mail soenderborg@diabetes.dk inden mandag d. 20 maj. med navne på deltagere samt et mobilpay telefonnummer. Herefter vil du modtage mere information om forløbet.

Begivenhed

Dato

Maj

Torsdag d. 23. maj 2024 kl. 17:00 - 18:30

Sted

Sønderborg Region Syddanmark

Første gang mødes vi ved Høruphav, Torpedostationen. Holdeplads til cykel eller bil er på
Hørup Klint ved nr. hus 7 – 12,

Arrangør

Lokalforeningen Sønderborg

Kontaktperson

jens Leerbeck

soenderborg@diabetes.dk